Ny blogger: Vi er alle testere

Hvis du er til test og testsikring, er vores nye blog noget for dig.

Vores nyeste blogger hedder Rikke Simonsen.

Rikke er uddannet bachelor i datalogi fra KU og har arbejdet en del år som webudvikler og teknisk tester. Nu er hun teknisk projektleder i et mindre webburau kaldet Reload, der udvikler komplekse webløsninger med open source CMS’et Drupal i et agilt miljø. Rikke har her ansvaret for de lidt tungere projekter, der kræver indgående forretningsforståelse og test af integrationer til eksterne systemer.

Hun er aktiv i det kontekstdrevne testmiljø i Danmark (og udland), aktiv i meetup-grupper og på konferencer, har holdt foredrag om test, senest en workshop om BDD og levende dokumentation på en testkonference i Brighton, marts 2015 (Testbash).

Rikke vil blogge om agil test og testautomatisering - best practices og værktøjer, forskellige typer af test, myter om test, testdrevet udvikling, testerens rolle, BDD og meget mere.

I sit første blogindlæg skriver Rikke blandt andet:

'[De fleste tror], at test ikke er en særlig disciplin, men noget som alle kan udføre. Og selvom jeg meget gerne ville sige, at de tager fejl, så kan jeg ikke. De har ret.

Alle kan teste.

Og de kan også synge og danse.

Bare ikke alle med lige stor elegance og kunst.

Medfødt talent, træning, studier og indlæring af teknikker gør en stor forskel på, hvorvidt dit sangtalent rækker til at synge for dig selv under bruseren, eller om du kan underholde et betalende publikum på en scene.

Test er ingen undtagelse. Det er et fag, der kan udføres af glade amatører, og det er et fag, der kan dyrkes professionelt med lidenskab og passion. Test er ikke kun en medfødt evne. Det er også et håndværk og en kunst.'

Læs hele Rikkes blogindlæg her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere