Ny blogger: Drop de faste indkøbsaftaler

Vores nye blogger opfordrer alle it-indkøbere til ikke at hvile på indkøbsaftalelaurbærrene.

Ho ho ho - julen nærmer sig, og året går på hæld, men vi har liiige tid til at byde en sidste blogger velkommen, før kalenderen siger 2015.

Jens Hvid Brøndberg har tidligere været indkøbschef i DSB og sidder nu som indkøbsekspert hos Mutonic.

Han vil skrive blogs omkring indkøb/sourcing af it, da det er noget, han føler meget stærkt for og har gjort sig mange gode (og mindre gode) erfaringer med under sine 9 år i DSB.

I sine blogs vil han blandt andet udfordre måden, hvorpå offentlige udbud fungerer og forhindrer mange små og mellemstore virksomheder i at få del i den offentlige indkøb, og derudover generelt skrive om de udfordringer, der er med offentlige udbud/indkøb.

I sit første blogindlæg skriver han bl.a.:

'Jeg har selv arbejdet meget med faste leverandøraftaler i min indkøbskarriere, og jeg ved, at rigtig mange virksomheder konsekvent har faste leverandøraftaler til deres IT indkøb. Men på især IT og teknologi området hvor prisudviklingen har modsat fortegn ift. de fleste andre brancher, vil jeg næsten gå så langt som til at påstå, at faste leverandøraftaler er en underskudsforretning – for køberen.'

Læs hvad Jens vil anbefale dig, hvis du er it-indkøber, i blogindlægget her

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jens Jönsson

vil jeg næsten gå så langt som til at påstå, at faste leverandøraftaler er en underskudsforretning – for køberen.

Jeg kan kun give dig ret. Har oplevet et par situationer, hvor udstyr kunne købes over 10% billigere andre steder.
Så må man bare håbe man tilsvarende sparer på indkøb af andet, men det er sjældent det er tilfældet.

Christian Nobel

De faste indkøbsaftaler og udbud der er skræddersyet til kun en kan vinde er desværre ikke indregnet når man internationalt bryster sig over at Danmark har verdens laveste korruption.

Jeg har beskrevet lidt nogen af de oplevelser jeg har haft i forbindelse med udbud (ca. halvvejs nede):
http://bizzen.blogs.business.dk/2012/02/03/polsag-patienten-dode-placer-...

Det tragiske er at samfundet kunne få meget mere for pengene, og det ville give meget bedre overlevelsesvilkår for de små virksomheder, som gerne skulle give indtægter, skat og arbejdspladser i morgen.

For vores vedkommende var resultatet desværre at vi mistede vores forretningsgrundlag, og mulige eksportindtægter aldrig blev realiseret.

En anden side af sagen er hele SKI konstruktionen, som jeg mener er direkte skadelig - jeg har skrevet lidt mere her:
http://www.version2.dk/artikel/naesten-hver-fjerde-kunde-har-mistillid-t...

Debattråden her omkring Polsag indeholder også en række interessante pointer om hvorledes man i det offentlige køber dyrt og flot, fordi-vi-skal-bare-have-det bedste:
http://www.version2.dk/artikel/politiet-dropper-skandalesystemet-polsag-...

Log ind eller Opret konto for at kommentere