Ny blog: Sådan undgår vi kuldsejlede projekter

Vores nye blogger er fan af den agile arbejdsmetode.

I dag byder vi velkommen til en ny blogger på Version2.

Olav M.J. Christiansen er projektleder og QA-konsulent med udviklerbaggrund og indehaver af Jydholm IT ApS.

Olav Christiansen er vores nye blogger - og ejer en Archimedes. Illustration: Privatfoto

Han blog kommer til at handle om projektledelse, QA og agile projekter. Olav har nemlig adskillige års erfaring med især udviklingsprojekter og er certificeret indenfor bl.a. PRINCE2, Scrum, ISTQB, Oracle, GDPR og MSP.

Han har desuden rigtig god erfaring med at redde kuldsejlede projekter.

Hvad er egentlig agilt?

I sit første blogindlæg forsøger Olav at skrive sig ind på, hvad der er agilt - og hvad der netop ikke er:

»Hvis man skal forsøge at forstå hvad det agile er, skal man måske i virkeligheden forstå hvad det ikke er. Som jeg selv opfatter det, er det først og fremmest en slags protestbevægelse mod store monolitiske metodikker og især mange store vandfaldsmodeller, der ellers var god latin igennem flere år.«

»Det interessante er at der lang tid før 2001 var mange andre metoder til at løse udfordringerne i IT udviklingsprojekter, f.eks. prototyping, rapid application development og case-værktøjer (for bare at nævne nogle få).«

»Og parallelt med 'agilisternes' projekt, har andre i IT-verdenen forsøgt at komme med deres bud på hvordan man løser problemerne i IT-projekter.«

Olav har i øvrigt arbejdet på Thule Airbase, lærte at programmere i 1978 og ejer en Archimedes (en desktop-computer med en af de allerførste ARM-processorer i).

Du kan læse hele hans blogindlæg her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize