Ny blog om limen mellem it og forretning

Det er dilemmaernes mødested, når Enterprise Arkitekten skal klistre systemerne og strategierne sammen. Peter Nørregaard blogger med et smil fra øretævernes holdeplads.

Det er dilemmaernes mødested, når Enterprise Arkitekten skal klistre systemerne og strategierne sammen. Peter Nørregaard blogger med et smil fra øretævernes holdeplads.
It er vejen til vækst, nye markeder, bedre produkter og rationaliseret produktion. Måske er det ikke så svært at skrive på en hensigtserklæring, men det er en kolossal udfordring i virkelighedens verden.

Peter Nørregaard er enterprise arkitekt i KMD og specialist i at få it til at drive og understøtte virksomhedernes strategi. Og det vil han fremover blogge om på Version2.

»It er en løftestang til at gøre forretningen til en succes. It har potentialet til at løfte en forretning på en måde, som forretningen sjældent selv har en ide om. Og jeg ser arkitekten som en central person for at få det til at lykkes,« siger Peter Nørregaard.

Afkodning af kunderne

Ud over arkitekturen, er Peter Nørregaard stærkt optaget af it-governance, Service Orienteret Arkitektur (SOA) og begrebsmodeller. Og så ikke mindst kunderne:

»Kunderne - disse underlige organisationer som bruger vores it - hvordan er de indrettet, hvordan afkoder vi dem, hvorfor går det galt og hvordan bliver det bedre?«

Alt i alt handler det om ?den gode løsning? og at skabe holdbar arkitektur, der tåler tidens tand og den stærkt forlængede levetid, som næsten alle systemer får ? i forhold til hvad de var tiltænkt fra starten.

Peter Nørregaard er uddannet cand. scient. på Datalogisk Institut på Københavns Universitet og har endvidere en HD i organisation. Tidligere har han arbejdet som softwarearkitekt ? også med fokus på at koble it-udvikling og forretningsstrategi. Men også udarbejdelse af eksempelvis .Net baseret framework for en udviklingsorganisation har været blandt arbejdsopgaverne.

Privat kan man se ham i kajak i Københavns Havn i færd med at instruere andre i at holde snuden oven vande og svinge pagajen rigtigt.

Arkitekternes fremmarch

»Da arkitekten er en central person, bliver han og ikke mindst hans personlige egenskaber og indstilling til tingende vigtige. Derfor skriver jeg om arkitekter og hans ? vores - verden og personerne i den. Da flere job får "arkitekt" som en del af navnet, er der også flere læsere, som bloggen har relevans for. Og samtidig er der flere læsere, som møder arkitekter som en del af deres arbejde.«

Peter Nørregaard er dog ikke helt tilfreds med at skulle sige ?han? om arkitekterne, men der er endnu ikke mange undtagelser set i forhold til kønnet.

Ser frem til at dele sine tanker med brugerne

»Begivenheder i min dagligdag gør mig tit eftertænksom, og jeg ser paralleller til mit fag, som kan være interessante for andre, både med- og modspillere - lige som andre bloggere. Så det særlige ved min blog er emnerne og formen,« siger Peter Nørregaard.

Arkitekten er helt klart til ikke til de bløde former og runde hjørner, når der skal blogges om faget:

»De afrundede og velafbalancerede blogs er måske interessante og tankevækkende, men får ikke læseren ud af hullet. Så jeg prøver at efterlade skarpe og åbne indlæg, der stikker næsen - og hagen ? frem. Indlæggene bliver forhåbentlig både modsagt og diskuteret,« inviterer Peter Nørregaard.

Han giver straks et forpligtende løfte mere til læserne:

»Af og til er jeg morsom!«

Blå bog:
Skribentnavn: Peter Nørregaard
Skribentstilling: Enterprise arkitekt hos KMD
Blog-beskrivelse: En blog der ikke er buzzword-compliant, men handler om arkitekter og de underlige mennesker, systemer og modeller omkring os.
Blog-URL: version2.dk/blogs/peternorregaard

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere