Ny blog: Offentlige it-projekter set indefra

Mød Version2's nye blogger Katja Charlotte Overvad, der vil skrive om (offentlige) it-projekter lige fra kravspec til endelig implementering.

Hvad er din professionelle baggrund?

Jeg har tidligere arbejdet med it-udbud i Videnskabsministeriet og med videnstyring samt forretningsanalyser i relation til ESDH under Forsvarsministeriet. Derudover har jeg arbejdet hos Novo Nordisk med validering af produktionsudstyr.

Hvilke projekter og opgaver arbejder du med nu?

I min nuværende stilling arbejder jeg som it-projektleder i Bygningsstyrelsen under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet med ansvar for bl.a. informationssikkerhed, herunder styrelsens it-kontraktportefølje.

Hvad ser du som de største udfordringer på it-området?

De største udfordringer som jeg ser lige nu på it-området inden for det offentlige – det er at få et fagligt fokus på forretningen og få defineret forretningen inden for hver enkelt organisation, hvilket vil betyde, at it kan kobles op på de enkelte organisationsstrukturer vha. forretningen. Der ligger store udfordringer i at få styret hver enkel organisations viden vha. it, så der kan skabes et overblik over organisationens processer.

For at det skal kunne lykkes, så leder det mig hen til en anden væsentlig udfordring inden for det offentlige, nemlig at det offentlige skal have langt mere fokus på deres interne it-kompetencer hos beslutningstagerne og it-enhedens medarbejdere, specielt inden for organisatorisk it, juridisk it og teknisk it.

Hvilke tendenser oplever du på it-markedet lige nu?

Der er en tendens til at tænke it-systemer ind på linje med andre serviceydelser i en organisation og dermed få udviklet de nuværende kontraktformer inden for den offentlige virksomhed. Derudover oplever jeg en tendens til, at der er kommet et større fokus på de offentlige it-projektmetoder, herunder hvilket erfaringsgrundlag er der, og hvordan kan metoderne udvikles.

Hvad forventer du at bidrage med på Version2?

Jeg forventer at bidrage med min viden inden for videnstyring, herunder offentlig it, og sætte fokus på de styrker og svagheder der måtte være, når der arbejdes med it i den offentlige organisation. Derudover ønsker jeg at skabe en debat omkring, hvordan det offentlige kan fornys inden for anvendelsen af it samt udfordre de nuværende metoder, som benyttes i forbindelse med eks. udbud og organisatorisk it.

Læs Katjas Charlotte Overvads første blogindlæg her

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Maren Granlien

Tak til Katja for at bringe lys over de mere organisations relaterede udfordringer. Jeg er helt enig i nødvendigheden af at fokusere lidt mere på hvad der er for et forretningsområde man ønsker at understøtte og ikke bare se på teknologi for teknologiensskyld. Med alle disse offentlige innovations puljer kunne man foranledes til at tro at hvis vi bare udviklede en masse fancy dimser, så er (den offentliges) verdens problemer løst.
Og tak for at nævne IT-kompetence niveauet.
Jeg vil gerne give nogle bud på metoder til at forbedre it anvendelsen og organisatorisk IT, men inden vil jeg vil meget gerne høre hvad du mere præcist mener med organisatorisk it.
Se evt. min blog om implementering og anvendelse af IT http://granlien.dk/ehealth/

  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

...lidt mere tydeligt? Hvad mener du?

De største udfordringer som jeg ser lige nu på it-området inden for det offentlige – det er at få et fagligt fokus på forretningen og få defineret forretningen inden for hver enkelt organisation, hvilket vil betyde, at it kan kobles op på de enkelte organisationsstrukturer vha. forretningen.

  • 0
  • 0
Katja Charlotte Overvad

Det jeg mener, er, at der er store udfordringer i at få gjort den offentlige forretning mere konkret. Der er mange, som taler om forretningen, men umiddelbart mangler der eksempler på løsninger omkring eks. måling og dokumentation af effektiviseringsgevinster. Videnstyring (it kan kobles op på de enkelte organisationsstrukturer vha. forretningen) er bl.a. et begreb, som kan anvendes, når der skal arbejdes med forretningen.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere