Vietnam calling: Ny blog om it-offshoring

Når internationale firmaer beslutter sig for at flytte it-arbejdspladser til Asien, er det ikke altid dårligt. Mød Version2s nye blogger Peter Hu Andersen som sidder i den anden ende af Skype kameraet og leder Ciber’s offshore business unit i Vietnam.

Hvad er din professionelle baggrund?

Jeg har arbejdet som CTO og konsulentchef hos Ciber. Før dette arbejdede jeg i it-branchen i mange år med både softwareudvikling og projektledelse.

Hvilke projekter og opgaver arbejder du med nu?

Nu bor jeg i Hanoi, hvor jeg leder Ciber’s offshore business unit i Vietnam. Her er jeg involveret i næsten alt hvad firmaet laver. Det er alt fra kontrakter, tilbud, projektledelse, udvikling, rekruttering, personaleledelse, you name it. Men jeg har heldigvis folk til at hjælpe mig, så jeg også kan få tid til at undervise og udvikle firmaet – noget jeg synes er meget interessant.

Hvad ser du som de største udfordringer på it-området?

Udviklingen på it-området går ikke bare hurtigt, den accelerer. Det er en meget dynamisk verden, hvor tingene hele tiden ænder sig, og det byder på store udfordringer – men også hele tiden nye muligheder. Det er det, der gør it-området så spændende.

Hvilke tendenser oplever du på it-markedet lige nu?

Jeg tror, at internationaliseringen for alvor er begyndt at slå igennem – også i ikke-engelsktalende lande. Dette, kombineret med modningen af mobil og cloud teknologi, vil betyde, at mange ting kan nytænkes. Dette gælder både systemerne, men også den måde vi arbejder med softwareudviklingen på.

Hvad forventer du at bidrage med på Version2?

Jeg vil gerne stille skarpt på offshore og globalisering. Debatten handler tit kun om, hvor mange indere der skal til for at erstatte en dansker, men der er mange flere aspekter i det. Jeg tror at distribueret udvikling på tværs af landegrænser er noget der er kommet for at blive, og at det er op til os, hvordan vi får det bedste ud af det.

Læs Peter Hu Andersens første blogindlæg her

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere