Ny 'bliv glemt af Google'-lov bliver brugt mod alverdens avisartikler

Resultaterne af EU’s lov, der gør det muligt at blive fjernet fra Googles søgeresultater, begynder nu at vise sig. Ifølge den britiske avis The Guardian bliver loven brugt til censur af alle mulige slags artikler.

I maj måned slog EU-Domstolen fast, at en spansk mand skulle have lov til at få fjernet søgeresultater i Googles søgemaskine, så man ikke fik besked om en tvangsauktion, han måtte igennem for 16 år siden, når man søgte på hans navn.

Og den ret til at blive glemt af Google og andre søgemaskiner blev også slået fast for alle andre, som gerne ville have fjernet søgeresultater, som rippede op i gamle sager og ’tilsmudsede’ ens navn.

Læs også: Ny EU-dom tvinger Google til at fjerne uønskede søgeresultater

Læs også: Nu gør Google klar til at slette søgeresultater om dig

Men nu, hvor Google er begyndt at efterkomme nogle af de mange ønsker om at blive slettet, der strømmer ind, tegner der sig et meget uheldigt billede, mener journalist James Ball fra avisen The Guardian.

Google – som bestemt ikke er glad for ordningen – har nemlig valgt at sende besked til The Guardian, hver gang et link til en Guardian-artikel bliver gjort usynligt i søgeresultaterne. Og det tegner et meget broget billede af, hvad loven nu bliver brugt til i praksis, lyder vurderingen.

Første eksempel er en skotsk fodbolddommer, som måtte sige op efter en skandalesag i 2010, så søger man på hans navn i en europæisk variant af Google, dukker der ingen artikler op om sagen. Det er måske netop den slags sager, som loven giver mulighed for, men journalisten mener, at det primært vil være de ’rige og magtfulde’, som med hjælp fra konsulenter vil udnytte ordningen til det yderste.

De følgende eksempler bliver mere spegede, for de rummer blandt andet en artikel om franske kontorarbejdere og deres kunst af post-it-notes samt en hel oversigt over, hvad en bestemt journalist har skrevet i løbet af en uge.

Den britiske avis får ikke besked om, hvorfor disse websider nu bliver ’glemt’ hos Google ved bestemte søgninger og kan heller ikke appellere ’dommen’, som Google og andre søgemaskiner som udgangspunkt selv skal afgøre, når der indløber en klage. Er der tvivl, kan sagen ryge videre til en domstol, hvis for eksempel Google nægter at ’glemme’ en bestemt sag.

The Guardian ser naturligvis sagen som avisudgiver og mener, at ordningen fører til censur, som ikke bør overlades til Google at skulle bestemme over. Opfordringen fra den britiske avis lyder, at man som europæer skifter over til den amerikanske udgave af søgemaskinen på Google.com.

Læs også: Advokat om Google-dom: Du kan ikke få fjernet hvad som helst fra søgemaskine

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Kofoed

Jeg er allerede stødt på besked om, at visse links er fjernet pga. denne lov. Man kan jo af gode grunde ikke se, hvilke links, det drejer sig om, og dermed er man kun sikker på, at man får serveret et i bedste fald ikke-dækkende og i værste fald direkte forkert billede af virkeligheden. Tvivlen nager i hvert fald med det samme.

Den EU-lovgivning er virkelig noget makværk, og har - ganske som forudset - åbnet for en æske af misbrug, censur og mistro.

s_ mejlhede

men der er måske nogen her der kan hjælpe med at budskabet kommer igennem,

og måske bedre forestås.

Kære Google

Hjæp mig og alle andre til at forhindres regeringer censur.

Kan i ikke hjælpe mig med at forhindre den stadige mere udbredte censur.
Som selv såkalte demokratisk stater anvender mere og mere.

I forbindelse med dommen fra Spanien i EU hvor i pålækkes at fjerne søge resultater, kan i så ikke lave en knap med link til en søgeside uden for EU.

På knappen kan der stå,"vis LINK som er fjernet på grund af censur eller lov af "
Og så sende en til jeres side uden for EU, hvor man så kan få vist resultatet,

I kan samtidigt også lave en side uden for EU, hvor alle de link som er fjernet er ordnet så man kan se omfanget og hvilken informationer som er forsøgt fjernet og slettet for en.

Flemming Madsen

Jeg synes der er mange ting i denne sag som lyder forkert i mine øjne.

1) Forskels behandling mellem Google og andre søgemaskiner. Ved godt at Google er meget større end de andre, men man bør vel kunne gå med samme krav til Bing?

2) Google er blot budbringer. Hvis man går ind på The Guardian, kan man jo stadig finde artiklerne der. Hvorfor bliver de ikke tvunget til at fjerne artiklerne?
Eneste tidspunkt jeg kan se at Google skal fjerne noget, er når de har lavet deres arkiv med Wayback machine.

3) Når man kører injurie sager, tror jeg nok at man plejer at sige at hvis der er sandhed bag ved udtalelsen, at så kan det ikke være tale om injurier.
I den oprindelig sag var gutten jo udsat for en tvangsauktion, så burde bordet fange så at sige.
Vi kan diskutere om søge resultater om en sag vedr. fejlagtig anklage om sex misbrug osv. måske burde kunne udløse at man bliver slettet, men hvor stopper det? Kan jeg få fjernet søgeresultater om artikler om Holocaust fordi jeg finder dem stødende eller løgnagtige?

Hans Henrik Jakobsen

Jeg syntes det er fantastik at Google nu er udlukket fra at kunne publicere alt om mig som ligger på nettet og så at jeg ikke kan få det fjernet.

Manden havde jo ikke bedt Google om at gå ind og publicere data om ham. Jeg er da også godt gal i skralden over at google går ind publicere alt der findes om mig.

Min klare overbevisning er at ønsker man specifik information om hvad jeg foretager mig må man opsøge de sider som indeholder data om mig. Google, Bing Yahoo, DuckDuckGo skal ikke bare gå ind og publicere information som kan findes ved en simpel søgning.

Det er jo kun for at vi vil snage i andres data at nogen ønsker at vi skal beholde et sådan system.

Så er der nogen som på råber sig censur, men den er jo helt ude i hampen. Data bliver jo ikke censureret. De ligge jo stadig på de sidder som de er publiceret på.

Det er alt for let at finde information om en person på nettet og kan have stor betydning for dem det går ud over.

Vi skal have stoppet det her system at alt kan findes frem med en enkelt søgning.

Jesper Lund

1) Forskels behandling mellem Google og andre søgemaskiner. Ved godt at Google er meget større end de andre, men man bør vel kunne gå med samme krav til Bing?

Der gælder de samme krav til Bing.

2) Google er blot budbringer. Hvis man går ind på The Guardian, kan man jo stadig finde artiklerne der. Hvorfor bliver de ikke tvunget til at fjerne artiklerne?
Eneste tidspunkt jeg kan se at Google skal fjerne noget, er når de har lavet deres arkiv med Wayback machine.

Hvis Google havde fungeret som i 1998, hvor alle brugere fik de samme søgeresultater, kunne man måske argumentere for at Google blot var databehandler (og "budbringer") for den informationssøgning som du foretager.

Men sådan fungerer Google som bekendt ikke (længere). Det som du får retur fra en Google søgning er en aktivt manipuleret liste med henvisninger, som Google har lavet specifikt til dig ud fra hvad Google har registreret om dig. Det må være helt åbenlyst at Google foretager en behandling af persondata i deres søgemaskine som dataansvarlig, og at Google skal overholde EU lovgivning når de opererer i EU.

Google fjerner i forvejen masser af henvisninger på grund af henvendelser fra film- og musikindustrien, og "anmodninger" fra den amerikanske regering. Men nu er det et problem, at Google i meget begrænset omfang skal fjerne links for at overholde EU persondatalovgivning?

Det virker snarere som om at Google misbruger denne sag til deres lobbyisme mod EU's regler om persondatabeskyttelse, og medierne hopper desværre med på misinformationsbølgen.

Se Joe McNamee's (EDRi) kommentar her
http://edri.org/google-right-forgotten-truth/

Flemming Madsen

Manden havde jo ikke bedt Google om at gå ind og publicere data om ham. Jeg er da også godt gal i skralden over at google går ind publicere alt der findes om mig.

Øhh, Google har ikke publiceret noget som helst om manden. De linker blot til artikler og hjemmesider som fortæller om tvangsauktionen.

Det er alt for let at finde information om en person på nettet og kan have stor betydning for dem det går ud over.

Jamen, så skal vi da bare lukke Google og så bruge nogle af de gamle søgemaskiner hvor man aldrig kunne finde noget som helst brugbart. Hele ideen med en søgemaskine er sku da at man kan finde ting som er lagt offentligt på nettet.
Og hvis hjemmesider ikke ønsker at blive indekseret af Google, har de jo mulighed for at lave en "robot" undtagelse.

Flemming Madsen

Men sådan fungerer Google som bekendt ikke (længere). Det som du får retur fra en Google søgning er en aktivt manipuleret liste med henvisninger, som Google har lavet specifikt til dig ud fra hvad Google har registreret om dig. Det må være helt åbenlyst at Google foretager en behandling af persondata i deres søgemaskine som dataansvarlig, og at Google skal overholde EU lovgivning når de opererer i EU.

Sådan som jeg forstår dit indlæg, så mener du faktisk at det er ok at Google filtrerer søge resultater fordi det gør de i forvejen.

Men jeg mener jo at Google skal holde op med at filtrere overhovedet. Jeg mener at de burde sige til Kina, EU og film branchen at de kan rende dem. Google's job er at indeksere de forskellige hjemmesider på nettet, så jeg kan finde dem, hverken mere eller mindre.

Hans Henrik Jakobsen

@Flemming: Når du nu kigger helt dybt inde i dig selv så ser du nok en lille mand som bare vil vide alt om hvad naboen foretager sig, ikk?

Vi kunne sagtens dele information uden at ALT bliver samlet op i én kæmpe database.
Der skal bare laves regler for hvad der må opsamles og hvor længe det må ligge der.

Det Google gør er at gå ind over alt, selv i den mindste skrælle spand og samler data som de stiller til rådighed på Rådhus pladsen. Menneskers data bliver frit tilgængeligt uden søgeren skal foretage sig andet end en simpel søgning.

Jeg mener det burde være forbudt for Google og samle data uden at have fået lov først. De bruger ikke data af personlig interesse, men kun for at tjene penge på data.

Nå ja, men data ligger jo frit tilgængeligt på nettet så Google viser jo ikke noget hemmeligt, vel?

Der vil jeg svare jo, for data ligger som regel kun på sites som få har interesse i og vil ikke med et snuptag være tilgængelig for hele verden.

Et eksempel er Statstidene.

For at finde information om stævninger af personer bliver du nød til at gå ind på siden og se alle stævninger igennem. De vil så kun ligge der en kort tid.

Google går så ind og samler den data og forbinder det med alt muligt andet og gemmer data.

Det finder jeg er forkert og burde være forbudt.

Det burde også være strengt forbudt at en web site at sende data om ens færden på sitet til andre (Google Analytic).

Det begrænser vores frihed til frit at kunne bevæge os på nettet.

Den kommercielle overvågning er meget værre end den statslige.

De kommercielle sælger nemlig data til alle som har interesse i den, det gør de statslige trods alt ikke.

Flemming Madsen

Ok, så kom vi lidt rundt omkring, men jeg skal forsøge at svare på det hele.

@Flemming: Når du nu kigger helt dybt inde i dig selv så ser du nok en lille mand som bare vil vide alt om hvad naboen foretager sig, ikk?

@Hans: du ved intet om mig, så lad være med de stråmandsargumenter.

MEN hvis du havde søgt på mig, f.eks. på google, så ville du måske se at jeg generelt er imod overvågning og især hvis det drejer sig om overvågning fra stater og efterretningstjenester (f.eks. NSA og FE).
Jeg er fuldstændig klar over at Internettet husker alt, så derfor skriver jeg kun ting på nettet som jeg kan stå inde for.

Jeg mener det burde være forbudt for Google og samle data uden at have fået lov først. De bruger ikke data af personlig interesse, men kun for at tjene penge på data.

Et eksempel er Statstidene.

For at finde information om stævninger af personer bliver du nød til at gå ind på siden og se alle stævninger igennem. De vil så kun ligge der en kort tid.

Google går så ind og samler den data og forbinder det med alt muligt andet og gemmer data.

Det finder jeg er forkert og burde være forbudt.

Hvordan forestiller du egentlig at Google skal fungere så? Skal de kun linke til artikler fra aviser osv. i 2 år?
Hvis ikke at Google skal gøre det til let at finde information "med et snuptag" som du siger, hvad fanden skal vi så bruge Google til?
Så kan vi gå tilbage til de gamle dage hvor man kun fandt information på de hjemmesider man kendte i forvejen.

Og igen, Statstidende er offentlig tilgængelig information, som alle danske borgere har ret til at have adgang til.
Hvis Statstidende så ikke mener at man skal kunne finde deres information efter et stykke tid, så er det deres ansvar at sørge for at deres robot.txt fil er sat op. Her kunne man så ønske sig nogle kompetente web-administratorer.

Dog er der et punkt hvor jeg mener at Google måske burde kunne tvinges til at fjerne links, og det er i tilfælde af sager hvor man er blevet uskyldig anklaget for f.eks. børnemisbrug.
Jeg ved ikke helt hvordan man skulle gøre det i praksis. Måske kunne Google faktisk hjælpe en hvis man kunne give dem et sæt søgeord og så kunne de vende tilbage med en liste over steder der havde artiklen. Så kunne man få et overblik over hvem man skulle spørge efter at få fjernet artiklen.

Det burde også være strengt forbudt at en web site at sende data om ens færden på sitet til andre (Google Analytic).

Det begrænser vores frihed til frit at kunne bevæge os på nettet.

Hvis du er bekymret for hvilken information diverse hjemmesider opsamler om dig, så kan du bruge forskellige værktøjer til at forhindre denne udveksling. F.eks. kan du køre i private mode i de fleste browsere og der findes VPN værktøjer osv. osv.

Den kommercielle overvågning er meget værre end den statslige.

De kommercielle sælger nemlig data til alle som har interesse i den, det gør de statslige trods alt ikke.

Her er jeg slet ikke enig med dig.

For det første ved vi jo at efterretningstjenesterne deler alt det information de kan komme af sted med. Og vi tjener ikke engang penge på det information vi forærer til NSA..

For det andet, jeg tvivler sku på at Google bruger det indsamlede information fra Google Analytics til at sende dig til Guantanamo basen eller sender en drone efter dig.

Henrik Biering Blogger

... argumenterer Rigo Wenning fra W3C for i dette blogindlæg

Det er også væsentligt at notere sig at der blandt dommerne var uenighed om afgørelsen, som den polske og især den østrigske dommer argumenterede imod.

Det kan jo ikke være i nogen borgers interesse at skulle henvende sig til hver enkelt tjenesteudbyder i verden, der har viderebragt indhold fra en oprindelig tjeneste, som ikke har gjort noget forsøg på at specificere en licens for brugen af data. Pga manglende sikre identifikationsløsninger åbner det som mange har konstateret op for en omfattende svindel med manipulation af andre personers data.

Rigo Wenning argumenterer for at man i lyset af dommen må se på en reel videreudvikling og standardisering af den licens data publiceres med. Jeg mener ikke ensidigt viderebehandlerne kan løse problemet, men at det så burde være et lovkrav at alt indhold med PII skal deklareres maskinlæsbart af udgiveren.

At de, der viderebehandler oplysningerne så er forpligtet til løbende at sikre at betingelserne stadig er tilstede, er allerede sikret med den eksisterende persondatalovgivning og normalt heller ikke et problem for søgemaskiner som Google.

Man må dog mest af alt undre sig over at det er lykkedes den spanske myndighed over for domstolen fortsat selv at publicere oplysningerne uden nogen begrænsning af tilgangen for offentligheden eller søgemaskiner. Det er jo i direkte uoverensstemmelse med direktivets § 6(1)(e), som dommen behændigt undgår at komme ind på:
(Member States shall provide that personal data must be) kept in a form which permits identification of data subjects for no longer than is necessary for the purposes for which the data were collected or for which they are further processed. Member States shall lay down appropriate safeguards for personal data stored for longer periods for historical, statistical or scientific use.

Tilbage står altså, at hvis det spanske datatilsyn ikke var rangeret nederst i det spanske myndighedshierarki - men selvfølgelig over alle private virksomheder som Google - havde vi altså slet ikke haft en sag at debattere. Men nu må det være en anledning til at få lovgivning og tekniske standarder på plads, så vi kan undgå at folk fremover skal rende fra Herodes til Pilatus for at få slettet deres oplysninger, hvis der er lovmæssigt belæg for det. Og for at begrænse risikoen for at andre får let spil til at manipulere med vores egne oplysninger.

Christian Bruun

Se http://www.statstidende.dk/robots.txt samt "Lov om Statstidende", §5,2 "Efter 1 år fra tidspunktet for offentliggørelse må personoplysninger, der i anden sammenhæng anses for fortrolige, ikke kunne søges i det elektroniske Statstidende ved at bruge personens navn eller anden form for personidentifikation som søgekriterium. [...]"

Det er da meget nemmere end at skulle igennem listen af søgemaskiner. Her er listet de mest kendte, (men der er maange flere - se fx http://www.thesearchenginelist.com/ ):

AOL    Ask.com     Bing     Baidu     Blackle     Blekko     Dogpile     DuckDuckGo     Exalead     Excite    GenieKnows     Gigablast    GoodSearch    Google    Info.com    Ixquick    Lycos    Nate    Naver    Picollator    SAPO    Scout    Sogou    Soso.com    Startpage    WebCrawler  
YaCy    Yahoo!    Yandex    Youdao  

<>

Det eneste gode ved dommen er at Google.com måske får lidt mere konkurrence i Europa.

John Vedsegaard

Lovgivningen er klodset lavet, også i dette tilfælde.

Hvis alle data automatisk blev forældede efter en bestemt periode og kun kunne fornys hvis ophavsmanden gør dette manuelt, vil mange ting være ændrede, ligesom google og andre får mindre arbejde med at fjerne alle de links.

Så kan man høre argumenter som "man kan ikke fjerne det fordi det indgår i sammenhænge", men det kan man da godt, hvis jeg svarer på dette og det jeg svarer på bliver fjernet, skal mit svar selvfølgelig også fjernes, da det er ikke længere er relevant.
Muligvis vil dette kræve en del opgradering af de forskellige CMS systemer, men en sådan lov kommer heller ikke på 2 dage, hvis arbejdsgangene er som de plejer at være og det er de jo nok.

Christian Bruun

Lovgivningen er klodset lavet, også i dette tilfælde.

Hvis alle data automatisk blev forældede efter en bestemt periode og kun kunne fornys hvis ophavsmanden gør dette manuelt, vil mange ting være ændrede, ligesom google og andre får mindre arbejde med at fjerne alle de links.

Hvis vi tager dette tilfælde (Statstidenede), så ville dit forslag medføre at dele af lovgivningen ikke længere var elektronisk søgbar. Tidligere domme har for den sags skyld også stor relavans for efterfølgende domme. Hvem skal bestemme hvad der er uinteressant for offentligeheden - staten?

Log ind eller Opret konto for at kommentere