Ny beregning: Her er gevinsten ved tvangsdigitalisering

Konsulenthus har regnet på, hvor meget de danske kommuner kan spare ved digital kommunikation med borgerne.

Fra 2013 er det slut med at skrive dit barn op til den lokale folkeskole på den gamle, analoge facon.

For at spare penge, har KL og Digitaliseringsstyrelsen aftalt, at den opgave er en af dem, der fremover skal foregå digitalt.

Sammen med opgaver som flytning, bestilling af sygesikringsbevis og opskrivning til dagtilbud og skolefritidsordninger udgør skoleopskrivningen første bølge af den kommende 'tvangsdigitalisering' af den offentlige sektor.

Ifølge analysedelen af en endnu ikke offentliggjort rapport fra Boston Consulting Group kan tvangsdigitaliseringen af 'første bølge'-områderne hvert år spare kommunerne for 41 millioner kroner. Selve rapporten er blevet forsinket og forventes klar senere i oktober, men Version2 har fået indsigt i hovedpointerne fra analysedelen, der allerede nu er sendt ud til kommunerne.

'Anden bølge', som kommunerne skal indfase i 2014 omfatter foreløbig digitalisering af begravelseshjælp, friplads i dagtilbud, hjælpemiddel-ansøgninger, indrejse/udrejse, kørekort, navne- og adressebeskyttelse, pas, skadedyrsbekæmpelse, ejendomsskat, indberetning af sygedagpenge, udlån/udleje af lokaler og ejendomme, valg af læge og endelig vielse og indgåelse af partnerskab.

Den lange liste udgør en forventet gevinst til kommunerne på 255 millioner kroner.

Rapporten forventer dog, at den samlede digitaliseringsgevinst i 2015 vil lande på 351 millioner kroner, da der formentlig vil komme flere opgaver end de allerede nævnte.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Keld Simonsen

255 mill eller 351 mill kr vinder kommunerne. Men hvor meget tabes der i samfundet? Hvad med alle pensionisterne og b-holdet der ikke kan finde ud af det. Hvad med alle psykologregningerne for dem der bliver stressede og skal købe en computer, som de aldrig har haft før? Hvad med alle de erhvervsdrivende som skal købe ekstra computere fordi de kommunale systemer benytter nemid, som enhver ordentlig virksomhed med rimelig IT-sikkerhed ikke i deres vildeste fantasi vil lukke ind på deres systemer?

For kommunerne er det muligvis en gevinst, men for samfundet er det nok en underskudsforretning.

  • 5
  • 0
#3 Henrik Madsen

Fra 2013 er det slut med at skrive dit barn op til den lokale folkeskole på den gamle, analoge facon.

Vil det sige at folk som ikke har NemID ikke kan skrive deres børn op til folkeskolen.

Så altså.

  1. Staten siger der er skolepligt og man skal sende sit barn i skole (Ja ja, man kan undervise hjemme)..

  2. Staten forlanger at man har NemID med OCES for at skrive sit barn op.

Hvis man så ikke har OCES så KAN man jo ikke skrive sit barn op til skole.

Ergo forhindrer staten en i at overholde loven.

Den glæder jeg mig lidt til når jeg i 2016 skal skrive min søn op til skolen.

Ikke satme om de får mig til at få NemID i den nuværende udformning hvor jeg ikke selv kontrollere min digitale identitet og hvor jeg tvinges til at installere en statstrojaner på min computer.

Om ikke andet så er der da en god historie for BT om magtmisbrug i staten til den tid.

  • 0
  • 0
#4 Jakob Damkjær

Men nok om paranøjen. Så hvor meget er det lige det kommer til at koste at spare 350 milioner ?

Og hvor meget budget overskridelse på indkøb og drift af de systemer regner rapporten med ?

Yay vi sparede 350 mil ved at fyre kommunale sagsbehandlere. Det kostede os kun 500 milioner til CSC...

Amazing... NOT

  • 1
  • 0
#8 Jesper Lund

Ergo forhindrer staten en i at overholde loven.

Retten til at dit barn bliver undervist i folkeskolen er desuden sikret i grundloven. Men for at udnytte den ret skal du snart have NemID, mener staten.

Det er en absolut nyskabelse i dansk lov at borgerne skal tvinges til at indgå aftaler med bestemte firmaer, og afgive temmeligt vidtgående samtykker til disse firmaer (overdragelse af digital identitet og opbevaring af privat post), for at overholde dansk lov og gøre brug af deres lovsikrede rettigheder.

Under behandling af L 159 og L 160 i foråret blev Finansministeren flere gange spurgt om der var andre områder hvor borgeren ved lov blev tvunget til at indgå "frivillige" aftaler med private firmaer. Et eksempel findes her http://www.ft.dk/samling/20111/lovforslag/l160/spm/38/index.htm

Ganske tankevækkende har alle de områder, som Finansministeren kunne pege på, noget med tvangsdigitaliseringen at gøre..

  • 0
  • 0
#10 Henrik Madsen

Man har ikke pligt til at sende sit barn i skole. Man har udemærket lov til at undervise barnet hjemme hvis det kan få samme viden som hvis det foregik i skolen.

Det ændrer jo ikke på det faktum at staten opstiller nogle meget snævre betingelser for at kunne få lov at benytte sig af det offentlige tilbud.

Det er lidt som den gamle joke når man ringer til et firma for at klage og de så siger "Klager modtages kun ved personligt fremmøde i vores filial i Bangkok"..

Hvis staten siger at kommunen har pligt til at undervise mit barn hvis jeg søger om det så nytter det ikke at man ikke f.eks kan gå op på kommunen og melde sit barn ind manuelt via en formular.

Nu er der nok ikke så mange meget gamle som har skolesøgende børn men som jeg har forstået det så bliver det også sådan at man i fremtiden kun kan få sit pas fornyet ved at ansøge om det via NemID.

Ergo kan moster Oda på 90 år ikke få et nyt pas hvis hun ikke har en NemID OCES konto ... Og dette til trods for at Moster Oda var omkring de 70 da de første PC'er kom på markedet for almindelige dødelige mennesker og 75 da internettet begyndte så nogenlunde at slå igennem.

Fair nok at man tilbyder folk at melde til og bestille pas osv ad den vej men at lukke muligheden for personlig betjening og mulighed for at få disse ting ved at udfylde en formular er sgu for latterligt.

Jeg gentager...Når min søn i 2016 skal indskrives i folkeskolen så tager vi den derfra, jeg er sikker på at BT vil tage sagen hvis der da ikke (Hvilket jeg da forventer) er nogen som har ramt denne problemstilling før ...

  • 0
  • 0
#11 Gert Madsen

til automatisering og digitalisering.

Det kan da godt være at den bagved liggende håndtering lever op til det, men borgerkontakten gør ikke.

Så hvis den besparelse er afhængig af at borgernes kontakt er digital, så bliver den aldrig realiseret. Forudsætningen er simpelthen ikke til stede.

  • 2
  • 0
#13 Kristian Christensen

Jeg ville bare være glad hvis kommunerne og det offentlige rent faktisk var klar til at køre digitalt. F.eks breve fra skat og jobcentre.. Er det ikke offentlige myndigheder ?

Selv hospitaler har jeg fået besked på "Så langt er vi ikke nået endnu".

Hvad angår statstrojaneren. Kør en linux eller en Vmware med nemID.

  • 0
  • 0
#14 Henrik Madsen

Hvad angår statstrojaneren. Kør en linux eller en Vmware med nemID.

Det løser jeg ikke det grundlæggende problem, at jeg ikke selv har kontrol over min digitale identitet men derimod har deponeret den hos et privat firma og er tvunget til at lade dem skrive digitalt under for mig uden at jeg har mulighedf for at forhindre dem i at skrive under for mig uden mit vidende.

  • 0
  • 0
#15 Niels P Sønderskov

Det var da en massiv mængde bagstræb at møde på sådan en ingeniørside! De her ældre og mere eller mindre handicappede var jo ikke så gamle da bølgen startede for 25 år siden. Der stilles helt rimelige krav og i øvrigt er der ikke mere 'tvang' i det, end at der stadig vil være service til rådighed for de resistente til en pris for os andre, der desværre er ti gange højere.

  • 0
  • 5
#16 Henrik Madsen

Det var da en massiv mængde bagstræb at møde på sådan en ingeniørside! De her ældre og mere eller mindre handicappede var jo ikke så gamle da bølgen startede for 25 år siden. Der stilles helt rimelige krav og i øvrigt er der ikke mere 'tvang' i det, end at der stadig vil være service til rådighed for de resistente til en pris for os andre, der desværre er ti gange højere.

Jeg vil da håbe der bliver en løsning så os som ikke bare frivilligt overlader vores digitale online underskrift til et tilfældigt privat firma også har en chance for at deltage i samfundet.

Jeg ved ikke om det er specielt bagstræberisk at man gerne vil have fuld kontrol over sin digitale underskrift på nettet men hvis det er så må jeg tilstå at så er jeg bagstræberisk.

Held og lykke med det den dag hackerne får fat i lige netop DIN underskrift og begynder at underskrive i dig navn uden du ved det.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere