Ny bærbar fra Fujitsu kører op til 18 timer på en opladning

Med et ekstra indbygget batteri er det nu muligt at få Fujitsus Lifebook E780 til at holde til 18 timers arbejde, hvis man slår alle strømbesparende funktioner til.

Der er kun én flyverute, hvor det kan blive nødvendigt at booke en plads med et strømstik til opladeren, hvis man ellers tuner Fujitsus nye Lifebook E780 til det yderste.

Turen fra Singapore til Newark tager nemlig normalt 18 timer og 30 minutter, og ifølge Fujitsu er det nu muligt at presse helt op til 18 timer ud af Lifebook E780.

Det forudsætter dog, at man slår alle strømbesparende indstillinger til og vælger at installere et ekstra batteri. E780 har en 15,6 tommer LED-oplyst skærm, som man eksempelvis skal skrue helt ned for lysstyrken på for at opnå de 18 timers batteritid.

Fujitsu har udstyret pc'en med selskabets Ecobutton, som er beregnet til at gøre det let at skifte til en lavenergi-tilstand, hvor der slukkes for eksterne porte og det optiske drev.

Ifølge Fujitsu betyder det alt i alt, at den nye E780 kan køre 75 procent længere på batteriet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere