Ny API fra Københavns Kommune: Viser vej til ledig parkeringsplads

Illustration: Virrage Images
Ny parkerings-API forsøger at gøre det mindre frustrerende at finde parkeringspladser i hovedstaden.

Københavns nye parkerings-API, der kan forudsige chancerne for at finde en ledig parkeringsplads, er nu klar til brug for udviklere, som vil gøre livet lettere for billister i hovedstaden.

Algoritmen samkører data fra bl.a. parkeringstællinger, P-huse og kulturelle arrangementer for at beregne sandsynligheden for at finde en parkeringsplads i et givent område og på bestemte tidspunkter.

»Der er trængsel på vejene i København, men ved at vi stiller disse data til rådighed, håber vi, at virksomheder kan hjælpe med at lette trængselsproblemerne. Det kan de gøre ved at videreudvikle disse data til services, der på sigt kan hjælpe bilisterne hurtigere frem til en parkeringsplads i København,« siger Anne Schou Johansen, stabschef i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

Læs også: Københavns Kommune snart klar med åben API til smart parkering

Mere præcise resultater i fremtiden

Tests af algoritmen har vist en præcision på 85 procent i hverdagene, men kun 80 procent i weekenden, hvilket skyldes færre datapunkter i weekenden ifølge en pressemeddelelse fra kommunen. Udviklerne regner med, at denne præcision stiger i takt med, at flere datakilder implementeres i algoritmen.

Algoritmen startede som et forslag fra borgerrepræsentationen i 2016, og er blevet til et projekt der vil skabe evidensbaseret viden til at planlægge og regulere trafikadfærd under Københavns Teknik- og Miljøforvaltning.

Næste skridt i projektet er nu at finde samarbejdspartnere i form af virksomheder eller andre interessenter, der vil bruge API’en i deres produkter.

»Det kan fx være interessant for mobilbetalingsleverandører eller navigationsudbydere, som kan indarbejde algoritmen i deres eksisterende apps. Det er en god mulighed, som vi håber, virksomhederne griber,« siger Johansen

Læs også: Maveplasker for smart cities: Kommunerne har været forblændet af teknologi-buzz

Ingen sensorer

Algoritmen gør ikke brug af IoT-data som f.eks. sensorer. Det skyldes ifølge kommunen dels, at løsningen bliver billigere, fordi der ikke er udgifter til drift og vedligehold af fysiske sensorer, og at brug af sensorer potentielt kunne lede til færre parkeringspladser, da det kunne blive nødvendigt at optegne bås-parkering, hvor der i dag er længde-parkering.

API’en er implementeret på kommunens Azure cloud-løsning og drives derfor af Københavns Kommune. Den er udviklet internt med dataloger fra kommunen samt den eksterne konsulent- og udviklervirksomhed Eksponent.

Kommunen arbejder hen imod at implementere billetsalg fra apps og automater i algoritmen.

I en tidligere version fremgik det at Kombit var med i udviklingen af løsningen. Det er fjernet, da det ikke er korrekt.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
Denny Christensen

Først sørger kommunen for at det er umuligt at komme rundt og at der ikke er p-pladser, end ikke til dem der er bosiddende i Kbh og har købt en tilladelse (til at holde hvor de bor - sygt) - nu tjener kommunen så også penge på den trængsel de selv har skabt.

Innovativt eller sygt?

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder