Ny Android Studio fokuserer på velprogrammerede apps og lettere udvikling

Illustration: Android
Google har netop frigivet Android Studio 3.6. Nøgleordene lader til at være hurtigere design og lettere debugging.

Ifølge Sdtimes vil Android Studio 3.6 fokusere på, at hjælpe udviklere med at redigere og debugge de apps, de udvikler.

Google har annonceret, at udviklere også kan importere Android-pakker (APK’er), der er udviklet eksternt, så den kan profileres og fejlsøges via Android Studio.

Læs også: Windows 10X: Containere skal sikre stabile apps

Desuden er der nu mulighed for at programmere med dobbelt vindue, sådan at man kan se både kode og UI på samme tid.

Det skal desuden også være blevet lettere at vælge og applicere farver i XML.

Læs også: Kritisk Android Bluetooth-fejl kan udnyttes uden brugerinteraktion

Ud over de nye funktioner er nogle af de allerede eksisterende funktioner blevet opdateret, skriver Scott Swarhout, der er Product Manager for Android Studio, i et blogindlæg.

Her står der også, at Google Maps er blevet integreret i IDE, sådan at det er blevet lettere at implementere og teste, når man udvikler.

Der er desuden kommet opdateringer til NDK'et, der adresserer C-biblioteker under Androids Java-lag, og det underlæggene IntelliJ-værktøj, som Android Studio bygger på.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere