Ny afgørelse gør domænehajer til jaget vildt

Domænenavne, som er sat til salg, vil blive inddraget, hvis nogen klager over ejeren. Det viser en ny afgørelse fra domæneklagenævnet.

Efter fem et halvt år med et forbud mod at købe domæner for at sælge dem videre, kan domæne-glubske købmænd nu for alvor begynde at bekymre sig.

Enhver kan nemlig klage over et domæne, som er sat til salg, og så få Klagenævnet for Domænenavne til at inddrage brugsretten. Sådan gik det i hvert fald i en klagesag om domænet kef.dk, der nu er faldet afgørelse i.

Udvikler Kristian Frandsen fik uden problemer fravristet domænet kef.dk fra den hidtidige registrant, der kalder sig 'Ringsted Energi, domæne-afd.', selvom han som klager ikke havde nogen særlig tilknytning til domænet.

»Jeg kunne godt tænke mig domænet, fordi det er mine initialer. Men jeg har ikke et rigtigt tilknytningsforhold, så jeg bad bare domæneklagenævnet om at få domænet slettet,« forklarer Kristian Frandsen til Version2.

Retten til kef.dk blev købt i 2003 af Ib Holm, under navnet Ringsted Energi, og har ikke siden været brugt til andet end at optræde på hylden i domænebutikken. Da Kristian Frandsen besøgte domænet, blev han sendt videre til websiden yy.dk, hvor domænet optrådte på en lang prisliste over danske domæner. Kef.dk var således til salg for 480 kroner eksklusive moms.

Der var således ingen tvivl om, at domænet var til salg, og derfor mente Kristian Frandsen ? og altså også domæneklagenævnet ? at registranten havde overtrådt domæneloven.

Nu bliver brugsretten annulleret, og så håber Kristian Frandsen, at han er først i køen på ventelisten til domænet, hvor han har været skrevet op siden april sidste år.

Blandt de argumenter som Ib Holm brugte, for at han skulle beholde domænet, var et stort prisfald på domænerne, lød det i hans brev til domæneklagenævnet. Forretningen med at sælge webdomæner er nemlig ved at blive lukket ned.

For eksempel var prisen for kef.dk faldet fra 4.600 kroner til 480 kroner. Desuden ville en køber kunne forhandle prisen ned til 240-340 kroner, så det er ikke ågerpriser, mente Ib Holm.

I svaret fremgik det også, at han for nyligt havde solgt tre domæner, men at salget generelt ikke gik så stærkt efter finanskrisen, hvilket betød, at han ikke havde fået solgt dem alle inden 1. juli 2010, hvor Domæneloven også gjaldt domæner købt inden 2005.

'Ringsted Energi', som var opført som registrant af domænerne kan i øvrigt lyde som et firmanavn, men ifølge CVR-registret findes ingen firmaer med det navn.

At sagen gik så nemt for Kristian Frandsen, selvom han ikke havde noget tilknytningsforhold til domænet, glæder ham. Og afgørelsen er også godt nyt for mange andre i samme situation, mener han.

»Det åbner for, at man ikke længere skal ud og bruge rigtig mange penge på domæner hos dem, der udelukkende har domænet for at sælge det videre. Så folk skal vide, at de ikke behøver at betale mange tusinde kroner til domænehajer nu,« siger han.

Læs hele afgørelsen fra Domæneklagenævnet her (PDF)

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (16)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Makholm Blogger

Det eneste egentligt nye i denne sag er klagers moral der der byder ham ikke at forsøge at springe foran i køen. Det tvinger så selvfølgelig Klagenævnet til at diskutere om han har en retslig interesse i at domænet bliver slettet, men det kommer de nu let henover.

Kristian Frandsen

Hej Peter,

Nej, der er som sådan ikke noget nyt i sagen andet end at kef.dk var registreret før nuværende lovs ikrafttræden, hvorved den faktisk først bryder loven efter d. 1. juni 2010.

Men der er som sådan ikke nogen ny praksis, andet end at klagenævnet har valgt at acceptere en egentlig sletning af domænet fra en klager (i dette tilfælde mig), der intet tilknytningsforhold har til domænet. Og det synes jeg er vigtigt! :-)

Michael Thomsen

Enig; men jeg forstår ikke, at du ikke bare betalte de få basseører for domænet. Nu ender det med, at en anden, som står før dig i køen får det istedet. Han har trods alt betalt registreringsgebyr i en del år, som du har sparet.

<500 kr for et 3-bogstavs.dk domæne er billigt.

Anders Gammelmark

I mine øjne er værdien af dk domæner nu 100% værdiløs.
Tidligere afgørelser antyder at man mister sit domæne navn hvis:

Du er privat person og et firma klager til dom.klagenævn.

Du er privat person og ikke har en hjemmeside på (som folk kan se via deres webbrowser (eller så langt it-evnerne rækker hos dommeren) og klager har brug for det.

Du har opretholdt domænenavnet og bliver spurgt : vil du sælge og kommer til at svare, måske....

Du har et firma med hjemmeside osv, og et firma med større kundebase klager til domæneklagenævnet.

Du har et domænenavn der minder/er lig med et senere oprettet varemærke, men skriver noget grimt eller linker til konkurrenter.

Så mit forslag er at give domænerne væk gratis - så kan vi klage løs til domæneklagenævnet istedet og betale lidt flere penge for at klage og derigennem betale for drift af postkontoret ude på kalvebodbrygge.

Drop snakken om rettidig omhu, drop §12, og lad det frie markede bestemme prisen. Der ER større værdi i poker.dk end jonnasegneopskrifter.dk og den der kommer først har mere ret til det end den der er nummer 2.

Slå ned på det der er forkert og som kan bevises forkert:
Domænenavne med registrerings dato efter et godkendt internationalt, Eu eller dansk varemærke og patent eller firmanavn.

Gælder det indhold - jamen så få pillet siden ned, og læg sag an. Det er en sag for den rigtige retssal.

Kristian Frandsen

Hej Anders,

Jeg mener IKKE, at det skal være tilladt, at personer kan hamstrer domæner for udelukkende at anvende dem til videresalg til andre, der kunne være interesseret i dem. Det er dette, som har været tilfælde i sagen omkring kef.dk, som artiklen omhandler.

Med hensyn til nogle af de andre punkter du nævner er jeg delvist enig. Vi har set skræmmende sager, hvor klagenævnet har frataget domæner fra private personer uden årsag.

Med hensyn til dit punkt om, at der skal være indhold på hjemmesiden, så har der været bl.a. en sag, hvor der er taget højde for mails fremfor indhold på web-adressen:

http://www.version2.dk/artikel/16595-domaeneklagenaevn-e-mail-taeller-og...

God læsning !

Anders Gammelmark

@Makholm:
Korrekt, jeg er enig. Den kategori har jeg med vilje ikke taget med. trolololo ;)

@Frandsen:
Enig, jeg syntes heller ikke det er fedt, men at man den anden vej tillader reverse hijacking og andre langt værre situationer.

At man skal betale lidt ekstra fordi en eller anden var hurtigere, er vel rundt regnet bare en "dummeflad" til den der ikke tænkte sig om og købte det i tide.

Hvis domænet har så stor værdi for dig skal du nok hellere gribe i læderet. Har du tænkt dig at starte en forretning op med et unikt "catchy" innovativt navn, så find selv på et. Hvis det er taget i forvejen har du ikke været innovativ nok og så skulle du nok lige tage en tur mere tænkeboksen.

Hellere det end kriminalisering af små forretninger, privatpersoner og foreninger som ikke bærer anden skyld end at betale den opkrævede afgift for en bogstavskombination.
Det er et unikt produkt, der findes kun en af slagsen - JA netop - det er ligesom hele ideen med det.
Fratager man dette fra registranten, som er den eneste der har ret til brug af dette ( fordi man betaler for licensen ), så er værdien i produktet væk.

Tåbelige vurderinger om brug af protokoller, ønsket brug af webside eller hvad man nu har fået galt i halsen bør holdes langt langt væk fra domænepraksis.

Så er det langt mindre farligt at lade nogen få mennesker lave nogle penge på et par domæner hist og her.
Det grundlag disse afgørelser er ved at danne, præcedens om nogen vil, er i en meget forkert og farlig retning.
Jeg anbefaler ikke kunder, venner eller andre at købe et .dk domæne. Det er meget nuttet det der dk men det er intet værd. Køb et eu eller .co eller andet det er meget bedre.

Kristian Frandsen

Jeg er enig med dig i, at der er visse klagesager, der har haft en forkert afgørelse, og hvor private er blevet nødt til at aflevere deres domæne til en anden.

Men at man skal nærmest fjerne alle regler for det danske TLD vil gøre det langt værre. Det vil kunne skabe et useriøst .dk hvilket ingen ønsker - specielt ikke, når vi skal være et af "verdens førende IT lande".

Spørgsmålet er måske om man i stedet ikke skulle revurdere de nuværende regler på visse områder, således private også er sikret deres ret til domæner. Det vil jeg anse som et bedre alternativ end dit forslag.

Jeg er heller ikke enige i, at man skal åbne op for, at der kan registreres domæner med henblik på videresalg. Netop de regler synes jeg er en stærk ting for .dk-domæner.

Jarle Knudsen

[b]Kristian Frandsen, 17. februar 2011 12:18[/b]

Jeg mener IKKE, at det skal være tilladt, at personer kan hamstrer domæner for udelukkende at anvende dem til videresalg til andre, der kunne være interesseret i dem.

Hvad er galt i dette? Er det ikke det man kalder [b]kapitalisme[/b]? Køb billigt, sælg dyrt.

Det hele er en udvikling i den forkerte retning. Tænk hvis man begyndte med dette med IRL.

Kristian Frandsen

Tjoe, delvist.

Husk på du køber ikke et .dk-domæne og bli'r dets ejer. Du bliver udelukkende registrant af domænet.

Skal man desuden sikre et nogenlunde frit .dk-domæne mener jeg, at man er nødt til at lukke for domænehamstring. Alternativet vil betyde (specielt med de priser, som .dk-domæner i dag har) at man bare kan registrer på livet løs og så sælge videre.

Peter Larsen

... spørgsmålet er, om man med §12 mm i domæneloven bare prøver at løse et historisk problem. En patch på patchen?

For selvom dette rammer domænehajer som her, hvilket loven nok er bygget til at gøre, så lad os da bare indse at det også vil ramme helt almindelige mennesker, og allerede har gjort det. Og så stort et problem har domænehajer aldrig været i Danmark, og så mange typosquatters har der ikke været, måske et antal domæner, men antal personer er faktisk ret minimalt.

I de fleste tilfælde ville jeg ønske at firma'er som annoncerer de nu kommer til Danmark, og politiske partier lige stikker en mand forbi en registrar og så bare købte de 10-16 domæner eller hvor meget der nu skal til for at sikre imod det mest åbenlyse typosquatting og hamstring, og så er problemet løst.. Mange gør det, men der er stadig fra tid til anden nogen der glemmer det, endnu.

Såh, two wrongs makes a right?

Hvad prøver vi at løse?

Lykkes det, eller slår vi alt andet levende ihjel sammen med det?

Jeg er bange for vi slår .dk ihjel bare fordi vi prøver at være 100% foolproof. Vi redder de store brands og slår forskelligheden ihjel..

Carsten Sonne

Som jeg forstår det, hænger og falder afgørelsen på følgende præmis:

... og har ikke siden været brugt til andet end at optræde på hylden i domænebutikken.

Domæner administreres af en TLD operatør. Det bør være her der handles. Som jeg ser det, er sagen simple: Hvis du har et domæne med det eneste formål at sælge det videre med et økonomisk afkast, er det ikke i orden. Domæner handlet som aktier og obligationer ligger, efter min mening, ikke internettes ånd om frihed. Det er selvfølgelig smag og behag.

USA har relativ liberale regler på området. Her er domæneforretninger "big business". Som registrator har man en stor fordel. Udløbne domæner kan, rent fysisk, opkøbes hurtigere en almindelige mennesker kan. Da domæner ikke frigives på forudsigelige tidspunkter, er ligefrem opstået services til at registrere domæner så hurtigt som muligt ved udløb, får derved at blive retmæssigt ejer (backorder).

Processen omkring udløb af domæner er bl.a. beskrevet på Cyberindian [1]. En anden side skriver [2]:

Pool uses a pay for performance business model. If pool does not catch the domain when it expires then you are not charged.

Jeg har selv et domæne i kikkerten. Nu må vi se om jeg er heldig i år. Ellers prøver jeg igen til næste år - De fleste domæneforretninger registrere kun et år af gangen. Vel for at holde omkostningerne nede :-)


[1] http://cyberindian.com/domain-registration/article.php?article_id=133
[2] http://ezinearticles.com/?How-to-Register-an-Expiring-Domain&id=57507

Log ind eller Opret konto for at kommentere