Ny afgift på computere og smartphones sikrer kulturlivet 93 millioner

Illustration: 13-Smile / Bigstock
Fra næste år kommer der en ny blankmedieafgift på smartphones, computere og tablets som kompensation for lovlig privatkopiering. I alt får kulturlivet kompensation for 93 millioner kroner, til trods for at et udvalg under Kulturministeriet tidligere har vurderet at lovlig privatkopiering er for nedadgående, og derfor foreslog en kompensation på 44 millioner kroner. Selve afgiftsniveauet er endnu ikke forhandlet på plads.

Efter flere års politisk dødvande er regeringen blevet enige med et flertal i Folketinget om at udvide blankmedie-ordningen, så den fremover også omfatter smartphones, computere og tablets.

Partierne er enige om, at det fremover ikke kun er løse lagringsmedier som cd’er og USB-nøgler, men også integrerede lagringsmedier som smartphones, computere og tablets, der skal afgiftsbelægges for i alt 93 millioner kroner årligt.

De midler skal overføres til kulturlivet som kompensation for lovlig privatkopiering.

»Vi er kommet i mål med en politisk aftale, som afspejler den teknologiske udvikling, markedet for lagringsmedier og ændringer i danskernes privatkopieringsadfærd. Og vi har fået løst en opgave, som den tidligere regering ikke kunne løse. En modernisering af blankmedieordningen har været længe undervejs. I dag kom vi i mål med at sikre kunstnerne kompensation. Det har stor betydning for branchen – og særligt i en tid, hvor den virkelig er i knæ på grund af corona,« siger kulturminister Joy Mogensen (S) i en pressemeddelelse.

Læs også: Kunstnere og virksomheder dybt uenige om forældet afgift på lagringsmedier

Aftalen blev indgået torsdag mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Frie Grønne.

Det konkrete beløb, som et politisk flertal vil kompensere rettighedshavere med, er noget højere end det beløb, som blankmedieudvalget foreslog i 2017. Her var anbefalingen at der blev kompenseret 44 millioner kroner. Siden er omfanget af lovlig kopiering yderligere faldet, viser en opdateret undersøgelse som blev gennemført i efteråret 2020.

Alligevel har et flertal i Folketinget aftalt at fordoble beløbet for kompensation til 93 millioner kroner. Det vækker kritik hos en stribe erhvervsorganisationer, blandt andet Teleindustrien, Dansk Erhverv, Dansk Energi og it-branchen, som frygter, at forbrugerne skal betale højere priser for elektronik.

»Vi har længe ønsket at finde en god løsning på problemet, men regeringen har valgt at overhøre blankmedieudvalgets anbefalinger og i stedet gjort det næste 50 mio. kr. dyrere om året for danskerne at have elektronik,« siger Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen.

Illustration: Seismonaut for Kulturministeriet

Afgiftens størrelse skal forhandles

Da blankmedieafgiften indført i 1993, var det for at give musikere en kompensation for det salg, de gik glip af, når danskerne brændte lovligt købt musik ned på f.eks. blanke cd’er. Argumentet lød, at hvis danskerne ikke havde haft mulighed for lovligt at brænde en cd eller lave et mixtape, så havde de i stedet købt to ekstra af samme cd, så de både havde en til hjemmet, bilen og sommerhuset. Og derfor gik musikerne glip af en masse salg, som de skulle kompenseres for.

»Verden har ændret ganske markant siden dengang, så der er bestemt behov for at opdatere afgiften, så den er tidssvarende, og kunstnerne får de penge, som de er berettigede til. Og vi har som industri da også arbejdet for at finde en fornuftig løsning på det. Dilemmaet her er, at beløbet pludseligt er mere end dobbelt så stort og dermed ikke længere svarer til en kompensation,« udtaler Mette Lundberg.

Det er endnu uvist, hvor stor blankmedieafgiften bliver på de forskellige lagringsmedier. Det skal aftalepartierne forhandle om i løbet af 2021.

De har dog aftalt, at de forskellige lagringsmedier skal afgiftspålægges ud fra et samlet årligt kompensationsniveau på 93 mio. kr. Kompensationen til rettighedshaverne vil herefter afhænge af salget af de forskellige lagringsmedier.

Kulturministeriet vurderede i 2017, at en udvidelse af blankmedieafgiften, så den omfatter integrerede lagringsmedier, vil give et provenu til staten ca. 44 millioner kroner om året, hvis man pålægger en afgift på 1,49 kroner for løse lagringsmedier og 15,4 kroner for integrerede lagringsmedier.

Nu skal afgiftsniveauet fastlægges, så provenuet bliver 93 millioner kroner, og derfor vil afgiften formentligt være højere. Copydan, der repræsenterer rettighedshaverne, har tidligere foreslået at en iPhone afgiftsbelægges med 75 kroner, altså omkring en procent af købsprisen.

Hos Copydan er man glad for aftalen, selvom organisationen gerne have set, at kompensationen var endnu højere.

»Det har været en lang, sej kamp, hvor vi igennem mere end 15 år har kæmpet for en helt legitim modernisering af ordningen, og det er derfor en glædens dag, når der nu er lavet en ny aftale. Vi havde peget på et højere beløb, som havde bragt os på niveau med den kompensation, man betaler i flere sammenlignelige lande, men vi har også forståelse for, at 93 mio.kr. var det beløb, der kunne skabes bred opbakning til. Det er et beløb, der vil komme mange kunstnere og kulturproducenter til gode,« siger Lena Brostrøm, bestyrelsesformand for Copydan KulturPlus.

Der findes en lignende blankmedieafgift i en række andre EU-lande, og eksempelvis udgør kompensationen for en iPad Pro 64 GB i Sverige 45,50 kroner, i Frankrig 94 kroner og i Tyskland 65 kroner. Tilsvarende udgør kompensationen for en iPhone XS 64GB 136,50 kroner i Sverige, 112,50 kroner i Frankrig og 46,50 kroner i Tyskland.

EU-Domstolen har fastslået, at kompensationen ikke er en skat eller afgift på teknologi, men en politisk vedtaget betaling for indgreb i rettigheder og en kompensation til kunstnere og kulturproducenter.

Læs også: Nokia skal betale 14,8 millioner til Copydan for hukommelseskort

Løse lagringsmedier sælger ikke

En af årsagerne til, at politikerne gerne vil have opdateret afgiften, er, at den nuværende blankmedieordning stort set udelukkende finansieres af en bevilling på finansloven, og næsten ikke af afgifter for blankmedier, da der ikke sælges mange DVD’er, CD-R eller USB-nøgler længere.

Bevillingen er kendt som den såkaldte DVD-kompensation, som er supplerende statslig kompensation til rettighedshaverne via en finanslovsbevilling - og altså uafhængig af salget af lagringsmedier.

Det samlede vederlag til rettighedshaverne udgjorde i 2019 ca. 27,6 mio. kr., heraf udgjorde dvd-kompensationen ca. 22,4 mio. kr. DVD-kompensationen bliver nu afskaffet, så det udelukkende er afgifter fra salg af lagringsmedier der finansierer kompensationen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (20)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jonas Høgh

I de tidlige 1990ere producerede jeg en del animerede digitale kunstværker i Deluxe Paint på min Amiga 500. De blev ikke anerkendt af min samtid, men jeg er overbevist om, at hvis nogen en dag finder en glemt boks med gamle disketter i min fars kælder, vil en overvejende majoritet af befolkningen straks smide hvad de har i hænderne og installere AmigaOS på den nærmeste forhåndenværende datamat, blot for at få mulighed for at beskue disse værker.

Da dette i princippet kunne indtræffe i morgen, forventer jeg fremover at få del i omsætningen af alt Turing-fuldstændigt apparatur i Kongeriget, inklusiv, men ikke begrænset til, lomme- tavle- mappe- og personlige datamater, robotplæneklippere, strikkemaskiner samt kuglerammer. Jeg er ikke ublu, så 1 procent skulle kunne gøre det.

  • 28
  • 2
#3 Jorgen Hansen

Det er åbenbart et knæsat princip i Danmark, at når en gruppering en gang har fået retten til at opkræve skat så skal det fortsætter i det uendelige selvom grundlaget forsvinder. Disse penge skal naturligvis opkræves over indkomst skatten, og brugen skal kontrolleres, og være gennemsigtig. Det åbner for misbrug når skatter flyder gennem særlige interessegrupper.

  • 20
  • 0
#5 Kenneth Schack Banner

Jeg kan godt forstå deres tankegang, men når man nu betaler en god sum penge for fx. en musik cd eller film dvd, så lader man forbrugerne i stikken. For det første hvis den en dag pludseligt ikke virker mere, så kan man ikke bare få en ny. Dernæst så er vi i en tid hvor særligt film kommer i flere forskellige kvaliteter, så forbrugeren betaler endnu flere penge for det samme indhold, men i bedre kvalitet.. Men det er typisk at de kun ser det fra egen side, dernæst burde disse producenter pålægges et gebyr for at fremstille fysiske produkter, da det godt kan sælges online og ikke behøver være på fysisk materiale for at man kan benytte det. Og her kunne de så tilbyde fx musik i højeste kvalitet til forbrugerne, det er jo os der skal betale for lageringen hos os selv..

  • 4
  • 0
#6 Peter Koch

Jeg synes at det er en absurd tankegang at kunstnere skal kompenseres for at man laver en lovlig kopi af et værk. Rettighedshavere får jo allerede penge for deres værker. Hvis de ikke synes at de får nok, så må de jo tage mere for værkerne. Desuden har rettighedshaverne mulighed for at begrænse den lovlige privatkopiering via “tekniske foranstaltninger” (f.eks. DRM-teknologi). Og det er sågar ulovligt som forbruger at omgås en teknisk foranstaltning. Så ja... det er absurd... og uretfærdigt. Og så er det også en forældet problematik idet selve distribueringen af værker fungerer fundamentalt helt anderledes i dag, og derfor giver det ikke mening af bruge begrebet “lovlig privatkopiering” mere. Blankmedie-ordningen har altid været uretfærdig - og nu bliver den endnu mere uretfærdig ved at afgiftsbelægge elektronik der bruges til alt muligt andet end at konsumere værker. Computere og smartphones er noget alle danskere er tvunget til at have for at få dagligdagen til at fungere - og det er essentielle værktøjer i erhvervslivet. Det fører også til ekstra besvær og omkostninger for de forhandlere og virksomheder der fremover skal administrere den nye ordning - også erhvervskunder der, formoder jeg, vil få mulighed for at få refunderet afgiften.

  • 16
  • 0
#7 Henning Petersen

Mit forslag er at afgiften skal afhænge af solgte medier såsom Cd'er og DVD'er. Når så en dag alle streamer fremfor at købe disse medier, kan kulturindustrien glædes over at de ikke længere taber alle disse penge, som man påstår, og industrien får så efter eget udsagn, et mersalg på mere end 93 millioner kr. Stik den i snuden på Copydan, og lad os se om de er andet end en flok freeloadere

  • 15
  • 0
#8 Henrik Krarup Lindholm

Lige siden første gang afgften indførtes har jeg skulle afkræves penge for andres misbrug. Jeg syntes dengang, at det var urimeligt, og jeg synes stadig det er urimeligt, at blot fordi jeg kan hente musik osv. at jeg så skal betale ekstra for de medier jeg køber.

Jeg forsætter derfor med, ikke at købe nogen for form for musik eller anden kunst, hvor kunstnere der er danske statsborgere, er involveret i produktionen.

Der findes heldigvis masser af dygtige kunstnere i andre lande der gerne vil modtage mine penge for den musik og anden kunst jeg gerne vil anskaffe.

Hvis man ønsker at understøtte dansk kunst og kultur, hvilket sikkert er en god idé, så gør det via finansloven - synes jeg.

  • 5
  • 0
#10 mikkel Holm

Lyder mere rimeligt end at opkræve for enheder hvor man streamer musik, jeg kender ingen som kopieret musik til mobile enheder idag

Jeg ved Yousee musik har mulighed for offline afspilning af musik. Det må anses for at være en kopi, der hentes ned på mobilen, tablet eller ur.

Men det giver ingen mening at kunstnerne skal have ekstra betaling for en sådan funktionalitet. Tag i stedet pengene over skatten, efter en dialog omkring, hvor meget vi som samfund vil støtte kunsten.

  • 5
  • 0
#12 Gert Agerholm

Og vi har fået løst en opgave, som den tidligere regering ikke kunne løse.

Man kan diskutere hvem der har fejlet. Jeg vil måske sige "Hvor den tidligere regering med rette har sagt nej, så har den nuværende regering fejlet".

  • 1
  • 0
#15 Christian Nobel

Jeg forsætter derfor med, ikke at købe nogen for form for musik eller anden kunst, hvor kunstnere der er danske statsborgere, er involveret i produktionen.

Der findes heldigvis masser af dygtige kunstnere i andre lande der gerne vil modtage mine penge for den musik og anden kunst jeg gerne vil anskaffe.

Nu ville det jo så være rigtig interessant at se regnestykket fra Copydan, for hvor meget er der egentlig tilbage efter bureakratiet har møllet, og hvem modtager egentlig pengene?

For som jeg er orienteret, så går hovedparten af pengene ikke til de små danske kunstnere, men til de internationale hitproducenter (dvs. pladeselskaberne, ikke nødvendigvis kunstneren, afhængig af hvem der har rettighederne) - mao. et statssaktioneret omvendt Robin Hood princip.

Det er et totalt latterligt cirkus, hvor bare opkrævningen af de 93 millioner vil blive langt dyrere i administration for både det offentlige og firmaer, end provenuet.

Hvorfor er det at vi her i landet aldrig kan tænke længere end til at skatter og afgifter er svaret på alt, og man så ender op i en løsning alle taber på: virksomheder, kunstnere og samfundet som helhed.

Find de 93 millioner på finansloven - en lidt mindre rundhåndet gave til minkavlerene, og kunstnerne kunne være sikret i over 10 år.

  • 2
  • 2
#16 Benjamin Balder

I Storbitannien har ICO en såkaldt "Data protection fee" og det ville være fint, om vi i Danmark kunne forholde os meget mindre til omløbet af forbrugeres lagringsenheder og i stedet til virksomheders indsamling af data og det meget omkostningstunge tilsyn.

The UK’s independent authority set up to uphold information rights in the public interest, promoting openness by public bodies and data privacy for individuals.

Der er tale om et mindre årligt gebyr:

The cost of your data protection fee depends on your size and turnover. There are three tiers of fee ranging from £40 and £2,900, but for most organisations it will be £40 or £60.

Some organisations only pay £40 regardless of their size and turnover. These are: Charities; small occupational pension schemes.

https://ico.org.uk/for-organisations/data-protection-fee/

  • 0
  • 0
#18 Emil Moe

Heldigvis kan vi da bestille det i andre EU lande..

Omvendt vil jeg gerne kompenseres for at radioen kun spiller det jammer som nogen åbenbart mener er musik, men det betaler jeg åbenbart mindst dobbelt for nu (skattebetalt licens + afgift)??

Som softwareudvikler, hvor får jeg så min kompensation, for man kan jo også have mit software på en harddisk - eller et blank medie - ikke mindst når man cacher en hjemmeside. Cachen er jo tilgængelig offline!

  • 1
  • 1
#20 Henning Petersen

Formidleren (Yousee, Netflix osv) må vide når et eller andet downloades til offline-brug. Så kan rettighedshaveren jo sætte sin pris efter det. På Netflix er der masser af ting man ikke kan hente til offline-brug; nok fordi at Netflix ikke ønsker at betale det rettighedshaveren forlanger. Det er fair nok at være grisk - så længe man står ved det.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere