Nvidia vil begrænse krypto-valuta med nyt grafikkort

19. februar 2021 kl. 10:4410
Nvidia vil begrænse krypto-valuta med nyt grafikkort
Illustration: RaStudio/Bigstock.
Det skal ikke længere kunne betale sig at bruge Nvidias grafikkort til at mine kryptovaluta, har virksomheden besluttet. Man sænker nemlig effektiviteten på det kommende kort med 50 procent, når det bruges til at mine.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Nvidia vil begrænse effektiviteten af sit nye grafikkort med 50 procent, når det bruges til mine kryptovalutaen Ethereum.

Det skriver BBC.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er en mangel på grafikkort, blandt andet fordi kryptovaluta-entusiaster samler til bunke for at bruge dem til at gennemføre transaktioner og generere bitcoins med kraftfulde hjemmelavede maskiner.

Den metode giver kun overskud i kassen, hvis grafikkortene generere mere valuta sammenlignet med, hvad kortene koster. Derfor begrænser softwaren på det kommende GeForce RTX 3060-grafikkort effekten, når kortet bruges til at mine kryptovaluta.

Nvidia ønsker, at kortene »ender hos gamerne«, så spilentusiaster kan få glæde af en fed grafik. Samtidig har man besluttet at starte en produktion af processorer til at mine kryptovaluta.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
22. februar 2021 kl. 09:03
  1. Mærkelig overskrift. De har ikke tænkt sig at begrænse krypto-valuta.
  2. Det her handler om at begrænse handel med brugte kort til næste generation. Se Linus Tech Tips, han forklare det så fint.
9
19. februar 2021 kl. 22:13

Nvidias udmelding skal ses i sammenhæng med, at de lancerer en ny serie "grafik"-kort, som udelukkende kan bruges til mining (ingen display udgang). Så i virkeligheden handler det nok mest om, at de nu kan prissætte produkterne forskelligt til de to kundesegmenter, hvilket er belejligt for dem. Stiger fx prisen på crypto, kan de skrue prisen op på de nye HX-kort, uden at miste kunder i gamersegmentet. Eller falder den, kan de sætte prisen ned og beholde afsætningen i miningsegmentet uden at skulle give gamerne billigere kort.

https://www.anandtech.com/show/16493/nvidia-launches-cmp-dedicated-mining-hardware

Men da smart, at de forsøger at frame det som om, at de gør det for at beskytte gamerne.

8
19. februar 2021 kl. 18:01

Måske de her får en mulighed for at sælge chips der ellers er usælgelige til gamere, fordi der er fejl i essentielle områder, som måske ikke er vigtige for minearbejderen...

Samtidigt hart de nok behov for at opretholde leveringsdygtighed til gamere, hvis de ikke vil disses af dette segment.

7
19. februar 2021 kl. 17:05

Det lugter af at nogen ønsker at folk skal købe andre grafikkort end Nvidias, hvorfor skulle Nvidia ikke have interesse i at tjene penge? Måske de ikke kan følge med.. Ej, det er de vidst for store til..

6
19. februar 2021 kl. 16:38

Muligvis korrekt. Til gengæld er kryptovaluta ikke en vital del af samfundet uden hvilken det ville kollapse, tværtimod nærmere.

5
19. februar 2021 kl. 15:39

Læg al den energi sammen der bruges til at opretholde vores normale valuta inkl. netbank og tilhørende ikke kontante overførsler. Jeg tror sgu ikke kryptovaluta sviner mere pr. værdi end hvad vi ellers bruger.

4
19. februar 2021 kl. 11:33

Ifølge The Register (https://www.theregister.com/2021/02/18/nvidia_gpu_mining/) er det Ethereum og ikke Bitcoin, der angribes, og det er ved at genkende algoritmer i driversoftwaren.

Det kan man omgå dels ved at omformulere algoritmen på en sådan måde, at driveren ikke opdager den, eller ved at modificere driversoftwaren. Det sidste er dog nok en del arbejde.

Men da Nvidia samtidigt udbyder en ny GPU-serie specielt rettet til minere, er det nok mere sandsynligt, at minearbejderne kaster sig over disse i stedet -- forudsat, at de får lige så mange "bang for the buck". Artiklen siger, at de nye kort ikke har grafikporte og kører ved lidt lavere spænding og frekvens, så de bruger mindre strøm. De vil formentlig kunne bruges til machine learning også, men mindre Nvidia også har fjernet floating-point aritmetik (som nok ikke er relevant for cryptocurrencies, men er det for machine learning).

3
19. februar 2021 kl. 11:30

Jeg tvivler på det kan betale sig at mine bitcoins på sådan noget isenkram, men med Ethereum er det måske stadigt muligt.

2
19. februar 2021 kl. 11:20

Hvordan kan grafikkortet se, at det bruges til Bitcoin mining? Hvis de bare laver pattern-matching på bestemte kodemønstre og sløver dem ned, kan man vel kode sig omkring dem. Eller er der en bestemt operation, der uomtvisteligt skal bruges tungt til mining, men ikke så ofte til andre typiske workloads (grafik og machine learning)?

1
19. februar 2021 kl. 11:13

De sidste to linjer lugter fælt af, at Nvidia har regnet på tingene og indset at med en BTC-kurs i nuværende leje, så kan de tage langt flere penge for de samme GPUer, alene fordi det er guld for bitcoin-minere (som i øvrigt er en gang svineri energimæssigt, men det er en anden snak, men som Nvidia her viser kan løses forbavsende simpelt hvis viljen er der)