Nvidia er træt af kryptovaluta-mining og vil gøre grafikkort-køb besværligt

Illustration: ezphoto/Bigstock
Grafikkortgiganten er trætte af kryptovaluta mining i Europa og beder forhandlere begrænse, hvor mange grafikkort man kan købe.

Nvidia, der leverer grafikkort til alt fra gamer pc’er til neurale netværk, er træt af, at deres gamer grafikkort bliver brugt til andet end gaming. Derfor anbefaler de nu hardware butikker til at begrænse, hvor mange grafikkort de sælger på en gang.

Den anbefaling kommer efter, at Nvidia i sin terms-of-service forbød at bruge Geforce grafikkort-drivere i datacentre, og dermed gjorde det meget besværligt at bruge gamer grafikkortene kaldet Geforce til andet end gaming og mining af kryptovaluta.

Og nu har de altså også fået nok af kryptovaluta minerne, skriver det tyske medie Computerbase.

»For NVIDIA, gamers come first. All activities related to our GeForce product line are targeted at our main audience. To ensure that GeForce gamers continue to have good GeForce graphics card availability in the current situation, we recommend that our trading partners make the appropriate arrangements to meet gamers’ needs as usual,« skriver Nvidia til det tyske medier.

Læs også: Nvidia siger slut med gamer-GPU’er til servere

Prisen på grafikkort

Når Nvidia er bange for, at Geforce gamere ikke har en god oplevelse, så er det fordi priserne på grafikkort er steget voldsomt, og at det kan være svært at få fingre i de bedste af slagsen. Begge dele kan skyldes, at kryptovaluta minere hamstrer dem.

Arstechnica har beskrevet, hvordan prisen på det samme grafikkort næsten er fordoblet fra maj 2017 til januar 2018 og at den vilde prisflugt kan sammenkædes med prisstigningen på kryptovalutaen Ethereum, der bl.a. gør det muligt at handle med meget eftertragtede kryptokatte.

Læs også: KryptoKillinger overbelaster Ethereum: Seksdoblet antal transaktioner fejler

Geforce grafikkortene er eftertragtede blandt amatør-minere, der vil profitere på de stigende priser og ekspanderer deres mining-forretninger, skriver Arstechnica.

Grafikkort er på grund af mulighederne for parallel-computing på massiv skala det foretrukne valg til de tunge hash-beregninger bag kryptovaluta-mining, og tyske Computerbase beretter om forhandlere, som er blevet bedt om at levere mere end 100 gamer-grafikkort til en bare enkelt kunde i Østeuropa.

Læs også: Ny kryptovaluta-feber er begyndt: Grafikkort flyves til Island

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (12)
Troels Henriksen

Er der nogen der ved hvorfor? Hvorfor ikke sælge til begge slags kunder?

Min forståelse er at langt størsteparten af NVIDIAs indtægter kommer fra spilmarkedet. Måske er de af strategiske årsager bange for at miste deres dominerende position, og mener ikke at en (kortsigtet?) succes på blockchain-markedet ville opveje dette? Jeg ved dog ikke helt hvem de forestiller sig skulle tage deres position - AMD-GPU'er er fine, men de er på det nærmeste endnu mere efterspurgte af blockchain-folkene.

En anden mulighed er at de er bange for at der vil opstå et stort marked for brugte GPUer, når blockchain-folkene udskifter dem om et år eller to. Det kan måske have nogle strukturelle effekter som nogle NVIDIA-analyster mener ikke er gunstige for dem.

Simon Rigét
  • at fabrikanter vil have, og får indflydelse på, hvad man bruger deres produkter på.

Jeg kan godt forstå deres grunde, men det er et etik skråplan:
hvis jeg køber en Toyota skal Toyota så også have indflydelse på hvad jeg må bruge den til? Hvad hvis jeg vil bruge den til at køre ud og købe en Folkevogn? eller hvis de syntes jeg ligner en bankrøver og derfor nægter at sælge?

Jeg vil gætte på at det er tæt på at være i stride med den Danske købelov.

Den rigtige løsning ville være at gøre produktet mindre lækkert for minerne. Enten teknisk eller ift. rabatordninger.

Lars Andersen

Min teori er at der er et kæmpe gigant træk af kort til mining og AI (Google, Microsoft og amazon fylder kæmpe datacentre totalt op). Det er udover enhver fatteevne. Det er pt. umuligt at opdrive kort (nye eller brugte ) i hele verden til priser som er til at betale. Deres nye consumer kort, som skulle være kommet i november sidste år er udskudt af uvisse årsager. Jeg tror alle deres produktionsfaciliteter pt. har stoppet produktion af de gamle modeller, og kun producerer det/de nye kort (derfor bl.a. restordre problemerne på de gamle kort). De nye kort har tilsyneladende meget hurtig ram (er dermed yderst velegnet til mining af Ethereum). Ved ikke hvordan det er med AI men her har de annonceret nye licens betingelser så consumer kort ikke må bruges i datacentre(hvilket må betyde større indtjening for dem, da kunderne så skal købe den dyre datacenter version)!
De holder med vilje de nye kort tilbage så alle gamle enheder på lager kan tømmes ud samt de kan lancere med størst mulig antal. Men der er vilde mængder preorders så det starter sikkert ud med rationeringer alligevel (Lenovo/HP får sikkert til deres maskiner først). Minere vil muligvis købe disse maskiner og skrælle dem for kort. Priserne for kort vil starte højt ud. Måske vi skal helt hen til april før alm. slutbrugere kan få fingre i de nye kort via de gænge kanaler.

Det er bare min egen teori :-) Der foregår i hvert fald et eller andet unormalt, som ikke er helt til at gennemskue!
Har taget chancen og købt d. 3.1.18 til kurs $209.

Jens Christensen

Når Proshop bliver forespurgt på 100.000 grafikkort til én russisk kunde (som de angiveligt er blevet), er der ingen kort tilbage til gamere, der så må finde andre produkter i stedet. Dermed vil Nvidia skifte deres kundebase ud til næsten udelukkende minere og dermed gøre sig selv voldsomt sårbare for skift i mining-teknologi. En kortvarig rus med risiko for massive tømmermænd.

Lars Andersen

At når minerne flytter fokus, så er der pludselig en overflod af "billige" Nvidia kort der skal sælges igen, og hvordan kommer de så af med lageret/næste version?

Minerne flytter først fokus når Ethereum går fra "Prove of work" (GPU mining) til "Prove of stake" (minimalt CPU forbrug). Det siges at skulle ske i 2018 men mon ikke NVIDEA har ressourcer til at undersøge det mere præcist. Hvis de har fundet ud af, at det ikke kommer lige med det samme giver det mening at trække frigivelsen af nye kort. Altså få mest muligt profit af den gamle serie, og maksimere levetiden på den nye generation.

Jeppe Geer

NVidia forsøger blot at kontrollere markedet og skabe maksimalt profit så længe dette "goldrush" varer, samtidig skal de selvfølgelig overbevise deres gamle kunder om at de ikke har glemt dem.

Fakta er at NVidia ingen kontrol har over hvad kunderne bruger deres produkt til.

Og deres betingelser er bare noget man clicker videre fra.

Lars Andersen

Ok. Jeg tror der er et kæmpe mørke tal af enheder, som sidder i miner farme og machine/deep learning farme (AI). Man kan formentlig regne minernes antal ud udfra difficulty raten på ethereum netværket (men det inkludere vel ADM's GPU'er også). NVIDIA kender tallet (kan gætte bedre end os andre). Deres R&D afdeling giver gamerne deres sædvanlige performance forbedring (som er rimelig konstant fra generation til generation) men denne gang har de også optimeret mod mining (hurtig ram) og AI (de skal jo også holde AMD fra døren). Intet af dette vil de vedkende sig når de kommer med årsregnskabet. De vil kun have fokus på gamerne, og melde konservativt ud. Aktien falder måske (godt tidspunkt at komme ind hvis man ikke allerede er det).
Senere kan de så opjustere kvartalsregnskaberne, pga. vi jo ved de rider på tre heste samtidigt (gaming, AI og mining). De kan endda ride en død hest med den her upside. Husk hvis det virker, så hørte i det først fra mig :-)
Discaimer: jeg har købt aktier :-)

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder