Nu virker Smittestop i Tyskland: Danmark er koblet på fælleseuropæisk gateway for corona-app's

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke kalder den opdaterede app "et godt værktøj", så borgere hurtigt kan få besked, hvis de har været tæt på en anden smittet EU-borger. Illustration: EU
Efter flere andre europæiske lande i slutningen af oktober koblede sig på den fælles europæiske gateway, er Danmark nu også blevet tilknyttet. Det bekræfter Sundheds - og Ældreministeriet.

Smittestop-app’en har undergået en opdatering, så den nu er opdateret til en europæisk version. Det betyder, at danskere, med app’en installeret og opdateret på deres smartphone, kan få besked, hvis de har været tæt på en anden EU-borger, der er blevet testet positiv for coronavirus.

Det skriver Sundheds - og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

Konkret har Danmark, helt efter planen, tilsluttet sig den fælleseuropæiske Gateway, der har været under udarbejdning i løbet af det seneste halve års tid, og som de første nationale europæiske smitte-app's tilsluttede sig i slutningen af oktober.

»Danskerne har desværre ikke mulighed for at rejse lige nu, men vi skal gøre alt for at bremse enhver smittekæde i Danmark. I den forbindelse er den opdaterede app et godt værktøj, så borgere kan få besked hurtigt, hvis de har været i nærheden af for eksempel en tysk håndværker, der har været i Danmark og arbejde, og som bliver testet positiv hjemme i Tyskland. Derfor er det også vigtigt, at EU-kommissionen har taget initiativ til udvikling af gatewayen, som understøtter bekæmpelse af corona på tværs af grænser, og at aftalepartierne støtter op om smittestops-appens tilslutning hertil,« udtaler sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) i pressemeddelelsen.

Med i anden omgang

Opdateringen og dermed tilslutningen til den fælleseuropæiske løsning bringer Danmark ind i en mindre klub af lande, der altså allerede har koblet sig på løsningen.

Læs også: Danmark er på vej: Nu har de første lande koblet sig på europæisk corona-netværk

Efter en succesfuld testfase i sommer, hvor Danmark også deltog, blev den fælles gateway til udveksling af data til smitteopsporing, der stilles til rådighed fra kommissionens datacenter i Luxembourg, tilsluttet i slutningen af oktober.

De første tilslutninger bestod af Tysklands “Corona-Warn-App”, Irlands “COVID tracker” og Italiens “Immuni”.

Herefter var det planen, at Tjekkiets eRouška, Letlands Apturi COVID og Spaniens Radar Covid også skulle kobles på den fælles gateway, mens en tredje bølge tilslutter sig løsningen i november.

Med dagens udmelding er altså en bekræftelse af, at Danmark nu har tilsluttet sig løsningen, så informationen om, at man har opholdt sig i nærheden af en smittet EU-borger kan tilkomme danske borgere og lige såvel den anden vej.

Bekymrende test

De overordnede tekniske resultater fra i sommer gik, efter EU-Kommissionens eget udsagn, rigtig godt. Men en aktindsigt som Version2 har fået indeholder dokumenter, der også viser udfordringer med samarbejdet.

Blandt de kedelige erfaringer var blandt andet, at man Spanien i et forsøg på De Kanariske Øer oplever, at selvom syv ud af ti brugere af app’en delte oplysningen om, at de var smittet, mens det til myndighedernes bekymring kun var 12 procent af de, der fik at vide, at de have været i kontakt med en smittet borger, der efterfølgende opsøgte myndighederne for rent faktisk at blive testet.

Kommissionen har desuden understreget, at informationen, der bliver udvekslet mellem de nationale app’s, er holdt på et absolut minimumsniveau, er krypteret, pseudonymiseret og desuden kun opbevares så længe det giver mening at forsøge at spore smitten baglæns.

Sundheds - og Ældreministeriet understreger ligeledes, at for at appen kan bruges på tværs af grænser skal nuværende brugere opdatere app’en.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Nicolai Søborg

Ændringerne mellem V1.2 (B122) og V2.0 (B132) kan ses her: https://github.com/NicolaiSoeborg/SmitteStop-kildekode/commit/081f947260... (det er ikke en pæn diff)

Det ser ud til at de har bibeholdt deres "nye" måde at udregne hvornår appen sender en advarsel:

V2 udregning: https://github.com/NicolaiSoeborg/SmitteStop-kildekode/blob/081f94726012...

V1 udregning: https://github.com/NicolaiSoeborg/SmitteStop-kildekode/blob/f46c7544d847...

  • 8
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere