Nu virker Disney+ også på Linux

Underholdningsgiganten har selv ændret DRM-indstillingerne, så Linux-brugere nu kan tilgå Disney+.

Nu er der godt nyt til Linux-brugere, der gerne vil gøre brug af Disneys streaming-tjeneste Disney+. Tjenesten er nemlig begyndt at fungere på open source-styresystemet.

Det oplyser BleepingComputer med henvisning til Twitter-brugere.

Mediet har desuden selv testet, og den skulle være god nok: Disney+ fungerer i Firefox på Ubuntu.

Da Disney+ først blev lanceret, var situationen en anden. Her oplevede desktop-Linux-brugere samt visse Android-brugere problemer med at tilgå indhold på tjenesten.

Ifølge BleepingComputer var beskeden til disse brugere: »Something went wrong. Please try again. If the problem persists, visit the Disney+ Help Center (Error Code 83).«

Linux-entusiast i Holland

Hans de Goede har i sin tid undersøgt nærmere, hvorfor Disney+ ikke fungerede på Linux.

Han præsenterer sig som far til to, Linux-entusiast og underviser i datalogi ved universitetet i Haag i Holland.

Holland er i øvrigt det eneste EU-land, der formelt set har mulighed for at tilgå Disney+.

Forklaringen viste sig ifølge Hans de Goede at være, at indstillingen i den DRM-teknologi, Disney+ bruger, var skruet helt i vejret. Resultatet blev, at tjenesten ikke har fungeret på Chromebooks, Linux-desktop-maskiner og flere Android-enheder.

Læs også: Disney-kunder er blevet hacket efter åbningen af ny streaming-tjeneste

»Someone on tweakers.net has done some digging and this is a Widevine error: "the response is: {"errors":[{"code":"platform-verification-failed","description":"Platform verification status incompatible with security level"}]}". Widevine has 3 security levels and many devices, including desktop Linux and many Android devices only support the lowest security setting (software encryption only). In this case e.g. Netflix will not offer full HD or 4k resolutions, but otherwise everything works fine, which is a balance between DRM and usability which I can accept. Disney+ OTOH seems to have the drm features kranked up to maximum draconian settings and simply will not work on a lot of android devices, nor on Chromebooks, nor on desktop Linux,« skriver de Goede i et indlæg og fortsætter:

»So if you care about Linux in any way, please do not subscribe to Disney+, instead send them a message letting them know that you are boycotting them until they get their Linux support in order.«

Men nu fungerer Disney+ altså antageligt for Hans de Goede og andre Linux-brugere, der har adgang til tjenesten. DRM skal dog være aktiveret i browseren, minder BleepingComputer brugerne om.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere