Nu vil Swipp for alvor give MobilePay konkurrence i butikkerne

Swipp-appen vil i løbet af sommeren være klar til at blive udrullet i danske butikker, og med sig bringer den et højere betalingsloft og en lavere afgift for forretningerne end konkurrenten, MobilePay.

De øvrige danske banker vil nu for alvor tage konkurrencen op med Danske Banks megasucces MobilePay, der foruden at være danskernes foretrukne betalingsapp sågar sidste år blev kåret som ‘årets ord’ af P1.

Læs også: Rema 1000 først med MobilePay

Bankernes alternativ, appen Swipp, vil i løbet af sommeren være klar til at blive implementeret i danske butikker. Selvom konkurrenten er langt foran, håber banker som Nordea, Sydbank og Jyske Bank, at Swipp alligevel vil vise sig at have en konkurrencemæssig fordel.

Det skriver Berlingske.

Appen har for det første et højere betalingsloft pr. dag end MobilePay med en grænse, der går ved 10.000 kr. (mod MobilePays 2.000). Desuden er appen helt grundlæggende sat op til at overføre fra konto til konto i modsætning til Danske Banks betalingskort-model.

Læs også: Dansk MobilePay-udvikler lancerer betalings-app for Schweiz’ største bank

Det gør det billigere for forretningerne at tage imod overførsler med Swipp, der vil takseres til mellem 40 og 60 øre pr. gang i modsætning til MobilePay’s afregningsordning på én procent af beløbet (dog maks. fem kroner).

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael Hansen

Heller ikke alle der kan bruge MobilePay....

Udenlandske medarbejdere i danske virksomheder udstyret med et skatte cpr-nummer, kan ikke mere bruge MobilePay, det kunne de indtil den sidste opdatering.

Danske Bank har forskellige forklaringer nogen gange er det pga skat og andre gange pga nye regler fra forbrugerstyrelsen, men ingen tidshorisont på løsning af problemet.

  • 0
  • 0
Henrik Madsen
  • 0
  • 0
Sune Vuorela

Det ville være rart hvis der dels lå en specifikation sådan at man kunne skrive sine egne apps der lavede ting via enten mobile pay eller swipp.

Det ville også være rart hvis det i det mindste var muligt at få adgang til swipp eller mobile pay applikationerne uden at skulle blande google, apple eller microsoft ind i sine bankforretninger. (Læg dog .apk-filen ud til fri download!)

  • 1
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere