Nu vil Københavns Lufthavn vise tilpassede reklamer på storskærm

2. februar 2015 kl. 11:34
Nu vil Københavns Lufthavn vise tilpassede reklamer på storskærm
Illustration: Arne V. Petersen, Københavns Lufthavne A/S.
Københavns Lufthavn har netop lanceret et nyt reklameformat med digitale reklameskærme, der viser indhold baseret på de forbipasserendes alder, køn og rejsemål. Lektor advarer om manglende fravalg af tilpassede reklamer.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Nu vil rejsende i Køenhavns Lufthavn kunne møde en digital reklameskærm, der viser indhold baseret på en række personlige faktorer. En række kameraer bestemmer den rejsendes alder, køn og kobler informationen med rejsemål til at kunne vise personligt tilpassede reklamer på storskærmen. Det skriver Berlingske Business.

600 digitale skærme er placeret 170 steder i lufthavnen, og de vil altså vise reklamer baseret på en estimeret alder, køn samt information fra en nærliggende gate om rejsemål. Det vil herefter blive brugt til at vise personligt tilpassede reklamer. Det kan for eksempel være et tilbud på solcreme eller billeje til en familie på vej på charterferie, eller armbåndsure til en kvinde på vej til Bruxelles.

Oplysningerne fra kameraerne vil blive brugt til at kunne dokumentere over for annoncørerne, at annoncerne er blevet vist mens målgruppen passerede. Det fremgår dog ikke, hvorvidt der er tale om en lagring af billeder eller lignende til at dokumentere eksponeringen.

Senere vil reklameskærmene kunne skifte annoncer i det sekund, en ny passager passerer reklameskærmen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anne Gerdes, lektor ved Institut for Design og Kommunikation ved Syddansk Universitet, Campus Kolding, udviser over for Berlingske bekymring for den manglende mulighed for at vælge de tilpassede reklamer fra.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger