Nu vil Google have dit fulde navn på YouTube

I et desperat forsøg på at rydde ud i de mange mudderkastninger forsøger Google nu at få YouTube-brugerne til at benytte deres fulde navn, når de skriver kommentarer til videoer.

Google forsøger nu at få brugerne af YouTube til at benytte deres fulde navn, når de uploader og skriver kommentarer til videoer på den populære hjemmeside. Det skriver det amerikanske it-medie Wired.

Det sker for at sætte en stopper for de mange brugere, der under bekvemt dække af pseudonymer sviner andre brugere til eller kommer med volds- eller dødstrusler i kommentarfeltet under videoerne.

Samtidig beder Google om lov til at koble brugernes Google+-konto, hvis de har sådan en, sammen med YouTube-kontoen.

Det sker i et forsøg på at give et mere seriøst image til YouTube, der ud over lagre et hav af videoer om alverdens ting og sager også har ry for at give spalteplads til noget af internettets værste mudderkastning mellem brugerne.

Tiltaget skal ikke mindst ses i lyset af Googles ønske om at gøre YouTube mere attraktiv for eksempelvis virksomheder og reklamebureauer, og ikke bare den almindelige internetbruger.

Endnu er der dog ikke tale om tvang fra Googles side. Wired har uden held forsøgt at få Google til at sige mere om, hvorvidt flere ændringer af privatlivsindstillingerne på YouTube er i støbeskeen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (20)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Casper Madsen

Fra Version2's oprettelsesbetingelser: "Benyt dit fulde, korrekte navn Du skal benytte dit fulde, korrekte navn, når du opretter en brugerkonto. Har vi mistanke om, at du bruger et andet navn, beder vi dig dokumentere dit navn. Ved manglende dokumentation lukker vi din brugerkonto. Du må ikke afgive nogen form for oplysninger om andre end dig selv."

Det er det ikke ligefrem særligt objektivt at kalde det "desperat". Udover det så er det vel ikke så underligt at Google gerne vil koble Google+ på så mange ting som muligt.

  • 12
  • 0
#2 Anonym

Jeg er MEGET træt af, at annonyme brugere kan sidde og svine andre og hinanden til. Det er i sig selv en skændsel mod ytringsfriheden. Vi har alle lov til at have en mening, det skal forsvares, og her hjælper det ikke, hvis man kan ytre sig annonymt i mod andre. Annonyme trusler og løgnehistorier, kan vi alle komme med. Det er straks sværere, hvis man skal stå ved sin mening, og forholde sig til den.

  • 3
  • 2
#4 Anonym

Man kunne også vælge, at man kan være anonym eller stå ved de ting, man skriver..

Selv, står jeg ved mine udtalelser, men jeg forbeholder mig retten til at browse og læse anonymt..

  • 1
  • 0
#5 Kasper Haabb

Det handler ikke om at stå ved noget. Der er også en grund til at vi ved folkevalg, går ind i en boks og stemmer.

Man bør kunne have en saglig diskution og snakke omkring holdinger, uden at disse holdninger skal knyttes til en bestemt persom.

I forhold til Youtube, vil jeg gerne kunne kommentere på eksempelvis satanisk musik, uden min chef eller lignende kan se at jeg har disse "lyster".

  • 4
  • 0
#6 Jesper Svarre

Hvor er det dog ærgerligt at denne dsikussion skal føres på det niveau. Som Kasper Haabb skriver, er der en grund til, at man stemmer i en boks. Men prøv at lade Danmark ligge for en stund og overvej så som et eksempel af mange mulige, hvilke konsekvenser en "real name"-politik kan have for de mange oprørere i Syrien, der har postet videoer til Youtube den seneste tid.

  • 6
  • 2
#7 John Vedsegaard

Udgiver man ting som ikke er ærlige,på en eller anden måde, er det måden at stoppe det på. Man burde overhovedet ikke kunne færdes rundt på nettet uden at efterlade et unikt ID-spor. Bruger forskellige grupper rundt om i verden nettet til "hemmelig" kommunikation, må de simpelthen finde andre måder, det kan ikke være rigtigt at resten af verden skal tages som gidsler, på grund at mindre grupper ekstramister.

  • 0
  • 13
#8 Jesper Svarre

Well - hvis du finder at folk, der skjuler sig fra stærkt repressive regimer blot er ektremister, så behøver vi vist ikke videre at diskutere de utroligt mange problematiske ting ved mangel på mulighed for at kunne beskytte sin identitet online - selv for den gennemsnitslige velfærdsdansker.

  • 7
  • 0
#9 Allan S. Hansen

med navnet - men ..... hvor stopper det?

Bortset fra navn, står der ikke meget relevant på 'Facebook' eller Google+ Jeg vil ikke have de (Google, Facebook m.m.) skal vide alt muligt om mig blot fordi jeg vil findes af venner/bekendte/arbejdskollegaer og have nem kontakt til dem.

Jeg vil ikke have min professionelle person kobles sammen med hvilke videoer jeg har set i min fritid, blot rent principielt. Derfor gør jeg meget for at sikre jeg ikke deler for meget, og at jeg ikke får reklamer fra min 'privat sfære' når jeg søger på Google efter arbejdsrelaterede ting og omvendt.

Så - navn - betyder ikke så meget for mig .... men; det er jo kun starten.

  • 2
  • 2
#10 Jesper Lund

Jeg er MEGET træt af, at annonyme brugere kan sidde og svine andre og hinanden til.

Det er et irritationsmoment, men i stedet for at indføre det totale overvågningssamfund som nogle foreslår som "løsningen" (et forslag alle verdens magthavere, inklusive den danske regering, ville elske), er der en anden og noget simplere mulighed. Lad være med at læse disse indlæg.

  • 4
  • 1
#11 Kasper Haabb

Du har ret John. Og hvorfor stoppe dér? Nu skal vi jo være ærlige. Vi kan have fælles overvågning, fordi "jeg gør ikke noget ulovligt". Vil du ikke også have et centralt sted for alles DNA? Vi kan åbne for CPR opslag, offentlige skattepapir, straffe+bøderegister. Direkte adgang til dine personlige dokumenter på computere er nu også nødvendig for du kan være på vores alles interwebs

Du betemmer selvfølgelig selv, du kan bare melde dig ud af samfundet hvis man ikke ønsker at være ærlig.

  • 4
  • 0
#12 Jesper Lund

Selv, står jeg ved mine udtalelser, men jeg forbeholder mig retten til at browse og læse anonymt..

Jeg forstår ikke dette modsætningsforhold mellem at være anonym og "stå ved sine udtalelser".

Hvorfor skulle folk skrive noget som de ikke selv mener? Jo, der er trolling og spam, men det er let at identificere. Spring over disse indlæg. Længere er den ikke, case closed.

Et krav om identifikation kan meget let få folk til at skrive noget som de ikke mener. Man kunne forestille sig en person der er ansat i organisation XYZ (virksomhed, ministerium, fagforening, whatever) og som via sin faglige indsigt har et relevant bidrag til en igangværende debat om "et eller andet". Hvis alle bidrag på internettet skulle kunne spores (vi glemmer lige logningsbekendtgørelsen for en stund..), ville personen måske afholde sig fra at komme med dette bidrag til debatten på grund af en frygt for at det ikke ville falde i god jord hos organisation XYZ.

Der er skrevet mange ting under pseudonym gennem tiderne. Af mange forskellige grunde, givetvis.

  • 11
  • 0
#15 Anonym

Glem alt om at være annonym. Det er jo noget som udbyderne har helt styr på. Man er dermed aldrig annonym på nettet. Man er i øvrigt rimeligt naiv, hvis man tror at den maskine man benytter til net, ikke kan hackes. Det er den sandsynligvis allerede i større eller mindre omfang. Er den ikke hacket, så afgiver man som netbruger alligevel de personlige oplysninger som kan have interesse.

Forskellen ligger i, at man heller ikke har mulighed for at dokumentere over for alle, hvem man er. Retten til denne påvisning af identitet, ligger snævert hos en lille gruppe.

Fordi man ikke, over for enhver, kan dokumentere sin identitet, har man heller ikke mulighed for at ytre sin mening. Man kan ytre en mening, men det er ikke det samme som at ytre sin mening.

Der findes ganske enkelt ikke nogen mekanisme, på internettet, der dokumentere hvem man er, over for alle andre. Der findes lukkede systemer, som med større eller mindre succes, identificeret over for nogen udvalgte, som f.eks. NemID, men intet hvor en given identitet han vælge at identificere sig selv, over for alle.

Derfor kan man ikke ytre sig frit, man kan kun ytre sig i en lukket kreds.

I forbindelse med f.eks. sociale netværk, hvor der bliver f.eks. løjet, truet, osv., er der jo tale om egentlig kriminalitet. Som den enkelte ikke har nogen reel mulighed for, at gøre noget ved. Det er overladt til udbyderens samvittighed, og indsats, at beskytte brugerne mod den slags.

Jeg ser positivt på, at Google i forbindelse med Youtube forsøger at udvise ansvar. Men jeg har svært ved, at se hvordan de reelt vil føre det ud i livet. Enhver kan jo opfinde sin egen identitet på nettet, og lige så mange identiteter som den enkelte må ønske.

Jeg er ikke tilhænger af at Internettet skal være ubetinget annonymt, at være annonym skal være en mulighed, helt som det bør være en mulighed at kunne påvise hvem man er.

  • 1
  • 1
#16 Niels Didriksen

Jeg ser positivt på, at Google i forbindelse med Youtube forsøger at udvise ansvar.

Jeg tror ikke en dyt på det har noget med udvise ansvar at gøre. Det har noget at gøre med at maksimere værdien af de besøgende de har. Og det gør de ved at identificere brugerne unikt. Hvis det var hadefuld adfærd man ville imødekomme, så kunne disse sociale medier blot give brugerne mere kontrol over deres egen profilering.

Jeg er 100% sikker på, at hvis google så større pengesæk i at brugerne var anonyme, ville det ikke være et "desperat forsøg på at rydde ud i mudderkastning", men et "forsøg på at bevare folks hæderkronede ret til privacy" istedet.

Vi kan sagtens diskutere pro/contra anonymitet, men lad os ikke foregøgle at google/facebook/ect & dog er bannerfører for andet end profitten. Som førsteprioritet ihvertfald.

  • 5
  • 1
#17 Mads Vanggaard

I morgen får du en uhyggelig besked som denne. Dagen kommer der en i samme stil din arbejdsadresse. De bliver ved med at komme i stærkere og stærkere sprog. Du kan selvfølgelig ignorere dem - som forslået - men konen kan ikke holde til det og bryder sammen. På samme tid får din datter masser af SMS'er og dets lige som siger at hun er fed og ulækker. Hun forsøger selvmord.

Ikke ukendte eller sjældne hændelser. Alt sker anonymt og kan for den sags skyld ske på youtube.

Der er en grund til at dine udtalelser skal kunne knyttes til dit navn

  • 1
  • 5
#18 Niels Didriksen

Du kan jo nemt vende den om, og sige at dem der vil sende mordtrusler, nu ved hvor de skal sende dem hen, da det altid vil være nemt at være anonymt, specielt som læser. Og hvis en forskruet person bliver stødt over noget, så vil det nok ikke være så forfærdeligt svært at finde f.eks. Mads Vanggårds eller Niels Didriksens fysiske addresse, når han nu har garanti for at informationen er rigtig.

Og lige så problematisk: Andre uvedkommende kan blive ramt. Som folk der hedder Anders Breivik og ikke har slået folk ihjel, kan skrive under på, da flere af psykopatens navnebrødre har haft en hård tid ovenpå tragedien.

Min personlige holdning er, at vi skal lære at leve at begå os i et samfund, hvor folk på godt og ondt ikke har tatoveret id i panden. Ligesom vi skal lære at begå os i et samfund, hvor de nyheder vi læser og den software vi bruger, er nemme at verificere og authenticere for brugerne.

Forsøg på f.eks. at udrydde anonymitet er dømt til at gå galt OG få grimme utilsigtede sidevirkninger. Som andre har påpeget er valghandlingen et fint mikrokosomos for problematikken.

  • 4
  • 0
#19 Steen Eugen Poulsen

Jeg tror ikke på Internetet mere.

Vores samfund fungerer kun fordi der er love og begrænset anonymitet, hvis du fjerne love og samfunds struktur kan det almindelige hverdags menneske ikke finde ud af at opføre sig civiliseret, de skal TVINGES ind i en struktureret verden, da der intet er indbygget i den menneskelige natur der går at vi fungerer som et samfund.

Internetet fungerede fint den gang det var en mindre gruppe mere eller mindre afvigende mennesker der befolkede det, men når den normale person overtager styring bliver tingende yderst destruktivt, normale mennesker har bare ikke den nødvendige omtanke i bolten til at kunne fungerer i en "fri" verden.

  • 0
  • 5
#20 Richard Foersom

@Thomas Hansen

Jeg er MEGET træt af, at annonyme brugere kan sidde og svine andre og hinanden til. ... Annonyme trusler og løgnehistorier, kan vi alle komme med. Det er straks sværere, hvis man skal stå ved sin mening, og forholde sig til den.

Jeg synes du har både ret og ikke ret. Jeg finder det rigtigt at man skal registrere sig som bruger før man kan deltage i debat, så kan man sammenholde flere kommentarer fra person X og bedre forstå en debat over tid. Men der er selvfølgelig stadig ikke garanti mod at en person opretter mere end en konto og bruger den til at fordreje en debat (såkaldt sock-puppets - strømpedukker).

Det der med at bruge sit navn som brugernavn er ikke altid godt, det fjerner anonymitet for nogle men ikke for andre. Dit navn Thomas Hansen vil jeg gætte på at der er mindst 1000 personer der hedder, hvorimod mit navn er der kun en nulevende person der hedder på planeten. Du er stadig anonym når du bruger dit navn på nettet, jeg er ikke.

Jeg bruger mit fulde navn her fordi det er teknisk diskussion og desuden foregår på dansk. På de fleste andre sites, nyhedsgrupper og forums foretrækker jeg et pseudonym i stedet for mit fulde navn.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere