Nu understøtter DR TV officielt Chromecast

En ny opdatering til DR's app betyder, at licens-tv'et nu kan streames til Googles Chromecast.

En længe efterspurgt feature, i hvert fald blandt visse brugere, har nu fundet vej til appen DR TV. Fra i dag understøtter appen nemlig Googles Chromecast. Det fremgår af beskrivelsen på Google Play til den seneste opdatering af programmet.

Ifølge en endnu ikke-offentliggjort nyhed på DR's hjemmeside, som Version2 har fået lov at se, siger chef for dr.dk Michael Arreboe:

»Vi vil selvfølgelig gerne gøre DR's indhold så tilgængeligt som muligt, og rigtig mange har efterspurgt DR TV på endnu flere platforme. Derfor er jeg glad for, at vi nu også kan tilbyde DR TV til de mange, der har Chromecast.«

Læs også: Ultralyd lader dig koble mobiltelefonen til din Chromecast

Indtil nu har det dog også været muligt at caste DR's streams til Googles dongle via en uofficiel app, DR Cast.

DR har tidligere lovet, at Chromecast-support ville være klar i appen inden sommerferien, og den tidsplan lader altså til at holde nogenlunde stik.

Supporten betyder, at det er muligt via appen på mobiltelefonen at sende DR's lagrede udsendelser samt live-tv via en mobiltelefon til tv'et via Chromecast-donglen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (16)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#4 Martin Kirk

Så mangler vi bare at folk kan downloade alt hvad DR producere eller får produceret direkte fra DR's side, nu hvor vi har betalt milliarder for dem.

Ingen grund til at være tvunget til at skulle streame alting hvis man hellere vil se det på sin ipad i ferien eller i toget hvor der ikke er signal... eller hvis en DR-serie har samfundsmæssig relevans at man kan bruge den til undervisning eller lign.

  • 8
  • 0
#9 Christian Nobel

Jeg har selv haft glæde af disse to opskrifter:

http://www.dubbekarl.dk/blog/2014/12/06/download-fra-dr-tv/ http://www.chronicles.no/2013/05/download-video-content-from-nrkno.html

Til at fange URL'en kan man bruge Media Sniffer tilføjelsen til Firefox - husk at deaktivere den igen, da den bliver ved med at fange url'er ellers.

Men DR burde ikke gøre det nødvendigt at man skal igennem en masse krumspring for at hente materiale som er betalt over den tvangsindlagte licens.

  • 1
  • 0
#13 Baldur Norddahl

Jeg forstår ikke hvorfor Per får minus. DR bør sørge for at deres TV app kan bruges på de mest gængse apparater som licensbetalerne benytter. Der er mange der har Apple TV så derfor bør de have bedst mulig Apple TV support.

Så snart de kan køre som app på apparater som Apple TV eller Google Nexus Player, så har vi et godt alternativ til en stueantenne.

Nexus Player koster 750 kroner. Modsat Chromecast, så behøver du ikke en tablet, telefon eller computer. Der følger en fjernbetjening med og uden andet kan du se Netflix, TED, YouTube etc. Vi mangler bare at DR åbner op for at man kan installere DR TV app'en. Med en app vil man kunne se TV præcis ligesom en set-top box, blot modtages signalet gennem internetforbindelsen i stedet for antenne eller satellit.

Da Nexus player bare er en Android der henter apps fra Google App Store, så skal DR ikke gøre andet end at klikke af at deres app er Nexus player kompatibel. Den eneste issue er at de skal tjekke at app'en fungerer ordentlig med en fjernbetjening i stedet for touch.

Der forventes at komme mange andre apparater der er baseret på Android TV.

Hvorfor bruge 750 kroner når man bare kan købe en stueantenne? Det er ikke ret meget dyrere end en stueantenne, men løser problemer med dårlig dækning og giver mulighed for adgang til DRs arkiv, samt pause funktioner med mere. Jeg tror det er fremtiden.

  • 0
  • 0
#15 Carsten Olsen

DR bør sørge for at deres TV app kan bruges på de mest gængse apparater som licensbetalerne benytter. Der er mange der har Apple TV så derfor bør de have bedst mulig Apple TV support.

Ja enig, DR bør sørge for at så mange seere kan se deres udsendelser på whatever device de nu engang har/har tænkt sig at købe. Når DR har valgt Chromecast er det fordi de meget nemt kan lave lidt ændringer i en webside.(mere skal der ikke til)

Kan man osse nemt gøre det på apple TV -? Så syntes jeg de skulle gører det. Men det kan jo godt være det kræver lidt mere på Apple TV? Og måske er der ikke så mange Apple TV brugere, som du mener der er ? (Fra min omgangskreds: Apple 0,Chrome 5)

Man må også formode at der kommer TV apparater med Chromecast indbygget?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere