Nu starter den første GDPR-retssag: Anklagemyndigheden går efter stor bøde

op mod 385.000 kunders data blev gemt i et gammelt system uden, at ILVA havde forhold sig til, hvornår de skulle slettes. Illustration: teguhjatipras/Bigstock
Mandag indledes den første sag af sin slags i de danske retssale. Retten skal tage stilling til, om møbelkæden Ilva har overtrådt reglerne ved at opbevare kundeoplysninger.

Op mod 385.000 kunders navne, adresser, telefonnumre, e-mailadresser og købshistorik lå i årevis i et gammel it-system hos møbelkæden Ilva, der ikke havde taget stilling til, hvornår oplysningerne skulle slettes.

Det fik Datatilsynet til på baggrund af et tilsynsbesøg at åbne en sag mod virksomheden. Det mundede sidste år ud i en politianmeldelse af virksomheden med et krav om en bøde på halvanden million kroner. Og nu starter retssagen altså.

Det skriver TV2.

»Datatilsynet har vurderet, at der var grundlag for en politianmeldelse, og nu skal vi have retten til at afgøre, om der er sket noget strafbart,« siger specialanklager Jan Østergaard fra Østjyllands Politi ifølge TV2til Ritzau og understreger, at man går efter »klækkelig bøde.«

Sagen er den første af sin slags herhjemme efter reglerne trådte i kraft i maj 2018. Forude venter et andre sager mod private virksomheder blandt andet Taxa 4x35, der er indstillet til en bøde på 1,2 millioner kroner efter, at virksomheden havde gemt oplysninger om ni millioner ture.

En principiel sag

Den 8.oktober 2018 bankede Datatilsynet på hos møbelkæden Ilva for at gennemføre sit tilsyn.

Under tilsynet faldt det kritiske blik, ifølge tilsynets egen afgørelse, på virksomhedens tidligere ERP-system AX 2.5, der ikke længere var i brug i virksomheden.

I den første halvdel af 2015 overgik ILVA til at benytte AX 2012, men virksomheden havde ikke forholdt sig til slettefrister for de personoplysninger, der i årevis havde ligget i det gamle ERP-system. Der var således aldrig blev slettet nogle oplysninger fra systemet de ældste personoplysninger i systemet stammede fra den 1. april 2010.

Det får anklagemyndigheden til at se med stor alvor på sagen.

»Anklagemyndigheden anser dette som en både principiel og alvorlig sag. Der er tale om en prøvesag, der skal være med til at fastlægge en række principielle spørgsmål til fortolkningen af GDPR-lovgivningen,« udtalte specialanklager Jan Østergaard fra Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Sagen er som nævnt den første, der skal afgøres ved domstolene, og dermed kan den danne grundlag for, hvordan man i fremtiden vil bedømme lignende overtrædelser af databeskyttelsesloven.

Læs også: Politiet rejser sag mod dansk møbelfirma i principiel GDPR-sag

Virksomheden har oplyst, at man i løbet af december 2018 og januar 2019 slettede de pågældende oplysninger.

Ilva er tiltalt efter GDPR-lovgivningens artikel 5, stk. 1., underafsnit E, og stk. 2, og der ventes, at der falder dom i sagen 12. februar i år.

Du kan læse hele Datatilsynets afgørelse i sagen HER.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Gert Agerholm

Forude venter et andre sager mod private virksomheder blandt andet Taxa 4x35,

Hvis jeg ikke husker forkert, så har der også været endel sager omkring offentlige institutioner. Hvornå kommer sagen så i de sager? Eller slipper de fordi det er penge "ud af en kassen" og "ind i en anden kasse" for staten.

  • 2
  • 0
#4 Henrik P. Stougaard Nielsen

Du får desværre sikkert ret. Men nu hvor det er en forordning, og ikke som tidligere et direktiv, så bliver retten (vel?) tvunget til at tage stilling til retspraksis fra andre lignende sager fra udlandet? Og det er især i sagerne om manglende sletning, at den tunge hammer er faldet i udlandet.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere