Nu slipper Windows 7-brugere af med plage-popup fra Microsoft

Det er slut med gratis opdatering til Windows 10, og nu slipper brugerne af Windows 7 og 8 af med den påmindelse om at opgradere, Microsoft har haft installeret.

Windows 7-brugere har haft mere end et år til at beslutte sig for, om de ville opgradere til Windows 10 eller ej, men Microsoft har sørget for at minde dem om tilbuddet med jævne mellem med forskellige versioner af popups og notifikationer. Det ser nu ud til at være slut, skriver Petri.com.

Microsoft har nemlig udsendt en opdatering, der fjerner notifikationen. Den blev oprindeligt introduceret forud for lanceringen af Windows 10 for at gøre brugerne af Windows 7 og 8.1 opmærksomme på, at de kunne forudbestille og klargøre en gratis opgradering til Windows 10.

Windows 10 blev lanceret 29. juli 2015, og Microsoft har i det første år efter lanceringen gjort det gratis af opgradere fra de to tidligere versioner af Windows i håb om at få så mange til at opgradere som muligt.

Tilbuddet udløb altså i august, og dermed er det også tid til at fjerne påmindelserne. De har tidligere medført en vis kritik af Microsoft, fordi de dukkede op igen, selvom brugeren havde takket nej, ligesom de ændrede udformning undervejs, så det blev sværere at se, hvor man skulle klikke for ikke at opgradere.

Læs også: Fuldskærms pop-up er seneste tiltag fra Microsoft til at få brugerne over på Windows 10

Læs også: Microsoft ændrer omstridt boks med tilbud om opgradering til Windows 10

Ifølge de seneste tal fra Microsoft var der i juni mere end 350 millioner enheder med Windows 10. Det omfatter dog også smartphones og Xbox One-spilkonsoller med den nyeste software.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
Simon Mikkelsen

Det er utroligt, at producenter har lov til at ændre så væsentligt på et produkt som folk har betalt for: Altså, at man pludselig bliver mødt med en masse reklame-popups som man skal tage stilling til, og hvis man klikker forkert er det er resultat der af og til er meget uønsket.

De producenter skal fatte, at når folk har købt noget (om det er hardware eller licens til at bruge noget software), så må de ikke forringe produktet væsentligt.

At tilbyde en opgradering i rimelig grad er i orden. Men dette omfang har et omfang der putter Windows i kategori med adware.

Dave Pencroof

Hvordan tæller microsoft?
Jeg har personligt været i kontakt med 5-10 maskiner, som har været opdateret til win10 for derefter at blive "nedgraderet" igen til win 7. Tæller de 5-10 maskiner også med i de 350mio?


Ja da !
De er jo blevet opdateret til windows 10, så hardware-kode+produkt-nøgle ligger nu på MS's Windows 10 verifikations-server, så hvis man en dag "kommer på bedre tanker" kan installere windows 10 igen på den enhed !
Der er jo intet mere naturligt, for MS end at "tælle" hvor mange unikke koder der ligger på serveren, og det er så lig med antallet af succesfulde opgraderinger !

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 10:31

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017