Nu slipper du for at fjerne pc'en, når du går igennem sikkerhedskontrollen i USA

Illustration: wittayayut/Bigstock
Scannerne er blevet bedre.

Passagerer slipper nu for at tage den bærbare pc ud af bagagen, når de passerer sikkerhedskontrollen i en række amerikanske lufthavne.

»Maskinerne er ikke bare lidt bedre. De er virkelig meget bedre,« siger TSA-chef David Pekoske til Bloomberg.

Det sker, når Transportation Security Administration (TSA) udruller 300 nye røntgenmaskiner i løbet af sommeren. Sikkerhedsmyndigheden forventer, at udrulningen af den nye teknologi også vil reducere rejsetiden for passagererne.

3D-billede

Maskinerne fra Smith Detection har været brugt i en testperiode i en række amerikanske lufthavne siden 2017, og resultaterne har været gode.

Dermed slipper de rejsende for at fjerne både elektroniske genstande og væske fra bagagen, når de passerer kontrollen.

De nye maskiner laver et 3D-billede af indholdet i rejsetasken, og eventuelle genstande, der registreres som potentielle trusler, vil nu blive identificeret automatisk til at blive fjernet.

I alt forventer TSA at have 2.000 af de nye CT-maskiner i drift i løbet af de næste otte år.

Artiklen er fra digi.no.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael Kjems

Der var tidligere historier om, at man blev afkrævet kode på sin pc, så den kunne inspiceres af en af 3-bogstavsforkortelserne.
Sker det stadigvæk?
Gider ikke tage den bærbare med på ferie, hvis der skal laves ballade med den.
Eller også formaterer jeg den og tager bare linux-distroens dvd med, så jeg kan installere frisk efter ankomst

  • 0
  • 1
Frithiof Jensen

For meget bövl, synes jeg.

På en Lenovo laptop tager det under fem minutter at bytte hele harddisken ud og en helt ny Kingston 200 GB SSD kan fås for 500 kroner.

Ny disk, med et friskt OS installeret, samt en label på, så man husker at denne her disk har väret i Mordor og ikke sätter den i noget andet, hvis man altså gemmer den til näste gang i stedet for at sälge den på Ebay :).

Hvis man er mere "paranoid", kan man köbe en "USA-Only" laptop fra Refurb eller Arrow Value Recovery for 1500-2000 Kr. Den kan også ryge til genbrug på Ebay.

  • 1
  • 1
Michael Fosgerau

"The backscatter X-ray technology being introduced at Transportation Security Administration stations in airports across the country gives off a dose of 10 microrem (mcg), or 0.001 mrem, according to the TSA.

While you're in the plane that's flying cross-country, you're receiving between 2,000 and 5,000 times as much cosmic radiation as you were subjected to in order to board the plane. "

  • 3
  • 0
Simon Rigét

Eller også formaterer jeg den og tager bare linux-distroens dvd med, så jeg kan installere frisk efter ankomst

Hvis en TBF ønsker at snage, kan de lægge lidt software ind, mange andre steder end på selve disken. For at nævne nogle stykker: BIOS Flashen, selve CPUen, controleren til disken, typer af usb controlere og sikkert mange andre smarte chpis, der sidder i maskinen.

Hvis du vil undgå at slæbe en bagdør med hjem, er det kun en billig, men tung hammer der hjælper.

Men man kan så også argumentere for, at hvis de virkeligt vil ha dig, er du ikke mere sikker i digt eget hjem.

Det er trist at den Danske regering ikke er mere interesseret i at beskytte sine borgere.

  • 1
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere