Passagerer slipper nu for at tage den bærbare pc ud af bagagen, når de passerer sikkerhedskontrollen i en række amerikanske lufthavne.
»Maskinerne er ikke bare lidt bedre. De er virkelig meget bedre,« siger TSA-chef David Pekoske til Bloomberg.
Det sker, når Transportation Security Administration (TSA) udruller 300 nye røntgenmaskiner i løbet af sommeren. Sikkerhedsmyndigheden forventer, at udrulningen af den nye teknologi også vil reducere rejsetiden for passagererne.
3D-billede
Maskinerne fra Smith Detection har været brugt i en testperiode i en række amerikanske lufthavne siden 2017, og resultaterne har været gode.
Dermed slipper de rejsende for at fjerne både elektroniske genstande og væske fra bagagen, når de passerer kontrollen.
De nye maskiner laver et 3D-billede af indholdet i rejsetasken, og eventuelle genstande, der registreres som potentielle trusler, vil nu blive identificeret automatisk til at blive fjernet.
I alt forventer TSA at have 2.000 af de nye CT-maskiner i drift i løbet af de næste otte år.
Artiklen er fra digi.no.