Når du fremover kører forbi en politibil, vil du måske lægge mærke til de ekstra kameraer, som den har fået installeret.
Kameraerne er en del af et omfattende system, som ved hjælp af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG), kan masseovervåge befolkningen og automatisk identificere mistænkte biler.

Den kontroversielle overvågningsløsning har tidligere været kritiseret af Datatilsynet, men er nu endelig blevet revideret og blåstemplet af Justitsministeriet. Politiet har også allerede anskaffet sig løsningen og forventer at tage den i brug i 2. kvartal i år.
Udstyret fungerer således, at det automatisk tager et billede af samtlige biler i omkring 15-20 meters afstand af politibilerne og sammenligner nummerpladerne med politiets ‘sorte liste’ over biler, der skal stoppes. Samtidig registreres også bilens position via GPS, så politiet kan rekonstruere bilernes færden.
Med en kapacitet til at registrere op til 600.000 biler om dagen, vil det teoretisk være muligt at overvåge samtlige biler i Danmark på kun fire dage.
»Vi er godt på vej til at lave en fuldstændig registrering af bilisters færden, hvor man indsamler oplysninger om alle borgere, hvor hovedparten er fuldstændig uskyldige,« siger formanden for IT-Politisk Forening, Jesper Lund, der kritiserer for ANPG-løsningen for at være ude af proportioner med formålet.
Gemmer samtlige registreringer i op til 24 timer
Når politibilerne scanner nummerpladerne, vil de automatisk blive sammenlignet med en database over uautoriserede biler.
Det kan eksempelvis være biler, der mangler forsikring, mangler at komme til syn eller er tilknyttede visse mistænkte personer. På den måde kan politiet med det samme vide, om de skal stoppe den pågældende bil.
Registreringerne bliver efterfølgende gemt i en database. Men hvor disse registreringer i henhold til persondataloven normalt kun skal opbevares, hvis der er tale om mistænkte biler, så vil løsningen få en anden udformning, der bekymrer privacy-fortalere.
Politiet vil nemlig gemme samtlige registreringer af de nummerplader, som de kommer forbi på vejene. Det gælder således også alle dem, der kører helt lovligt rundt. Disse registreringer vil blive gemt i op til 24 timer - og nogle gange i op til 30 dage, hvis der er tale om særlige kontroller.
Er bilen på politiets sorte liste, vil registreringen først blive slettet efter tre måneder til to år.
»Politiet har valgt en tåbelig it-løsning, som gør, at man bliver nødt til at registrere alle biler kortvarigt,« siger Jesper Lund.
Ufuldstændig it-løsning
Version2 har tidligere beskrevet, hvordan ANPG-løsningen fra politiets leverandør Genetec fungerer.
Men ud fra Justitsministeriets bekendtgørelse er der noget, der tyder på, at løsningen ikke kan det, som den oprindelig skulle kunne.
Typisk er to kameraer monteret i politibilen, der filmer lige frem og skråt til højre. De er forbundet med en computer i bilen, som afgiver en alarm, når der er et såkaldt ‘hit’ i databasen. Det vil sige, at kameraerne har opsnappet en nummerplade, som matcher en på politiets liste over biler, der skal stoppes. Samtidig popper et billede frem på skærmen af den pågældende bil.
Tidligere blev løsningen beskrevet således af Genetec, at hver enkelt politibil havde en lokal version af ‘hot-listen’ liggende gemt. På den måde ville politiet med det samme kunne se, om der var grundlag for at stoppe en bil eller ej. Samtidig ville systemet også vide, om det skulle gemme registreringen eller ej.
Men sådan fungerer det åbenbart ikke i den udgave, som Rigspolitiet har anskaffet.
Det vil nemlig slet ikke være muligt for politibetjentene altid at vide hvilke biler, der skal stoppes. Politibilerne vil ikke være udstyret med alle de ‘hot-lister’, som det kræves for at vurdere, om en given nummerplade er eftersøgt, fremgår det af en høringsoversigt fra Justitsministeriet.
Derfor er det ifølge ministeriet nødvendigt at lagre samtlige registreringer, så politiet efterfølgende kan samkøre dem med den komplette ‘hot-liste’ på et senere tidspunkt.
Flere tiltag til masseovervågning vedtaget
Politiets registrering af danskernes nummerplade er ikke det eneste skridt mod en større masseovervågning af borgerne på det seneste.
Regeringen har netop vedtaget en lov, der indfører obligatorisk registrering af personlige oplysninger på samtlige flyrejsende til og fra Danmark. Registreringen skal være med til at bekæmpe terror og grov kriminalitet.
Flyselskaberne skal give oplysningerne til Toldmyndighederne, der opbevarer dem. Samtidig får Politiets Efterretningstjeneste (PET) stort set ubegrænset adgang til oplysningerne uden dommerkendelse.
»Det er en meget vidtgående registrering. PET kan downloade hele databasen, medmindre det på forhånd kan udelukkes, at oplysningerne er relevante for PET,« siger Jesper Lund og fortsætter:
»Der er sket et bekymrende retspolitisk skred i holdningen hos flertallet af Folketingets partier om, at enhver oplysning til private virksomheder helt naturligt kan udleveres til staten.«
Loven er vedtaget samtidig med, at et lignende EU-direktiv om overvågning af flypassagererne står til at blive godkendt.
Selvom det europæiske PNR-direktiv ser ud til at matche den danske lov på flere områder, så kan myndighederne i de pågældende EU-lande kun få adgang til PNR-oplysningerne i konkrete tilfælde.
Det er kun i den danske lov, at myndighederne kan få masse-udleveret oplysningerne ifølge Jesper Lund.
Opdateret den 12. januar kl. 15.55 med forventet tidspunkt for lancering af ANPG-løsningen.