Nu skal Højesteret afgøre det: Må politiet tvinge dig til at åbne din telefon?

Illustration: YouTube
En dansker sagde sidste år nej til at åbne sin iPhone for politiet, men betjente tvang ham med magt til at låse op med sit fingeraftryk. Nu skal Højesteret tage stilling til, om det er i orden.

Dansk politi har i flere sager brugt magt til at tvinge mistænkte til at åbne deres iPhones med fingeraftryk - og i den første sag af sin slags i Danmark, skal Højesteret nu afgøre, om det er tilladt.

Det skriver Politiken.

Betjente på Bellahøj Station tvang sidste år en mistænkt, der kaldes SB, til at placere sin finger på scanneren i vedkommendes iPhone, og det er blandt andet den sag, der er nået til landets højeste retsinstans.

Både Byretten og Landsretten har nemlig givet politiet medhold i, at et sådant scenarie ikke er andet end en banal ransagning.

En hurtig løsning, hvis man ikke vil have politiet til at snuse rundt i sin telefon, er naturligvis at deaktivere fingeraftryk og udskifte det med en pinkode.

»Jeg forstår godt, at politiet gerne vil have adgang til de data«, siger SB’s forsvarer, Kåre Traberg Smidt, til Politiken.

»Det er fantastisk, så meget man kan bruge dem til. Men myndighederne over hele verden har accepteret, at når en telefon er låst med kode, kan man ikke åbne den.«

Og det er netop det Højesteret skal tage stilling til: Kan et fingeraftryk og ansigtsgenkendelse sidestilles med en pinkode?

Rigspolitiet argumenterer for, at en aflåst telefon kan sammenlignes med et aflåst arkivskab, som Politiet må bruge magt til at åbne, hvis der er grundlag for en ransagning.

Læs også: Apple lancerer nyt styresystem med antipoliti-funktion

Apples kamp i USA

I USA har åbning af telefoner i de senere år ført til en krig på ord mellem Apple og FBI. Mange smartphones krypterer indhold som standard, når de er låste, og det har amerikanske politimyndigheder kaldt et stort problem.

Apple har i flere tilfælde fået kritik for ikke at hjælpe blandt andet FBI med at åbne mistænktes krypterede iPhones.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (27)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

"Rigspolitiet argumenterer for, at en aflåst telefon kan sammenlignes med et aflåst arkivskab, som Politiet må bruge magt til at åbne, hvis der er grundlag for en ransagning."

Kræver dette ikke dommerkendelse, i lighed med politiets indtrængen i privat hjem eller brud på brevhemmeligheden? Har en sådan været indhentet i den pågældende sag?

René Nielsen

Sammenligningen arkivskabet holder ikke af to årsager;

1) Intet menneske kan i praksis føre et så nøje "regnskab" med sin gøren og laden som en moderne smartphone. Det arkivskab findes simpelthen ikke og må karakteriseres som fri fantasi.
2) Fordi den fysiske magtanvendelse må sidestilles med totur fordi du tvinges til at inkriminerer dig selv

Dernæst er det jo en glidebane. På en opdatereret iPhone vil 5 hurtige tryk på venstre knap låse telefonen og USB, så der SKAL anvendes kode.

Betyder det stå at politiet skal have lov præventivt at slå folk ned, bruge peberspray eller lignende fordi man frygter den mistænkte måske låser sin telefon?

I øvrigt er det tåbesnak fra politiet i sagen om svindel for millioner i moms og skat. Ved den slags kriminalitet er der pengebevægelser der krydser sort og hvid økonomi, analyse af privatforbrug versus indtægt, store kontante beholdninger, aflytninger med tilhørende lokationsdata og historik, skatteoplysninger, bankoplysninger og hvad ved jeg.

På mig virker det som desperation fra politiet over at de ikke kan få debet og kredit til at stemme, for den slags kriminalitet er jo kendetegnet ved at ” bad guys tænker sig om”, så hvor lang tid går der mon før de helt holder op med at bruge biometrisk logon?

Maciej Szeliga

Der er forskel rent lovmæssigt i verden om man låser sin telefon med pinkode eller med biometriske sensorer? Sådan som jeg læser det i artiklen.


Forskellen er at man kan fravriste dig et fingeraftryk på flere forskellige måder fra det åbenlyse til det mere skumle (løfte fingeraftrykket af et glas og lave et kunstigt af silikone) - du kan ikke tvinges til at sige noget du har i hovedet (medmindre vi går til direkte ulovlige midler).

Jeg forstår ikke at nogen bruger fingeraftryk til noget seriøs sikkerhed, biometri kan KUN bruges til identifikation (i stedet for brugernavn) - ikke til at give adgang til noget.(altså ikke som kode).
1. det kan kompromiteres
2. et er ikke entydigt (heller ikke DNA)
3. du efterlader biometriske spor overalt
4. du kan ikke få nyt fingeraftryk, DNA eller iris, når det bliver kompromiteret

Dave Pencroof

Ja Androide har noget tilsvarende, fem forkerte fingeraftryk gør det samme, og så kan du have telefonen på enten password eller en meget lang pinkode, samt en meget lang SIM pinkode !

Det er klart at de forsøger at få dette ind under BEGRUNDET MISTANKE for der er der hjemmel for at gå ret meget hårdere til værks, men det er også her der kan være meget stærke konsekvenser for store erstatningssager når de i efterhånden vanlig stil kvajer sig, men måske er det lettere at få tilgivelse end at spørge om lov, og for offentligt ansatte, er det en meget normal fremgangsmåde på alle områderne, det er vel også en måde at vinde tid på her og der, kik på hvor mange der anker/søger erstatning (og det er kun få procent) alle former for sager og vinder næsten dem alle, og i hele anke forløbet er borgerene låst fast og overvåget i meget højere grad. Det er under alle omstændigheder et vanvittigt (nærmest svinsk) spild af skattekroner og ressourcer, og tilmed ganske almindeligt, samt en ekstrem undergravning af tillidssamfundet som det offentlige har bekæmpet i mange år !!

God weekend !!

Michael Rangård

Kræver dette ikke dommerkendelse, i lighed med politiets indtrængen i privat hjem eller brud på brevhemmeligheden? Har en sådan været indhentet i den pågældende sag?


Politiet i Danmark behøver ikke at indhente en dommerkendelse inden de foretager en rensagelse. De kan reagerer på en pludselig opstået situation og vente med at få en dommerkendelse til bagefter.

Får politiet efterfølgende ikke den pågældende dommerkendelse, kan ofret få erstatning for ulovlig rensagelse.

Kenn Nielsen
Michael Nielsen

Jeg kan se det er en feature, som faktisk først officielt er i Android fra Android P, som kommer i efteråret. Det er en god feature som kan blive nødvendig. Jeg håber dog at man ved lov i Danmark, ikke kan tvinge folk til at låse deres telefon op. Der er historier om at det sker i andre lande bl.a. inden man kan komme ind i USA, hvis man er under mistanke.

Anne-Marie Krogsbøll

Jeg er lidt forvirret over historien. Man må formode, at hvis politiet ikke efterfølgende skal "dømmes" for ulovlig ransagning, så skal der være mistanke om en forbrydelse af en vis sværhedsgrad - det går ikke med cykeltyveri. Og desuden skal der vel være et tidspres, som gør, at man ikke kan nå at indhente dommerkendelse. Så hvad er det egentligt, retsinstanserne nu skal tage stilling til? Om der i den konkrete sag har været begrundet mistanke nok om en alvorlig forbrydelse, og desuden har været et tidspres, som har været akut nok til, at det har været velbegrundet ikke at afvente/indhente en dommerkendelse?

Eller går sagen i virkeligheden på, om det overhovedet skal være muligt for en dommer at udstede en dommerkendelse, som kan give politiet lov til at bruge tvang til åbning af en mobil - uanset en alvorlig forbrydelse og tidspres?

Udgangen på sagen kan vel aldrig blive, at politiet har lov til dette, selv uden alvorlig mistanke om alvorlig forbrydelse, kombineret med et alvorligt tidspres? Det håber jeg sandeligt ikke.

Jan Heisterberg

Jeg forstår principielt ikke forskellen på de her elektroniske apparater og alt andet ?
I alle retssamfund, tillades i sidste ende ransagning og undersøgelse på grundlag af mistanke. Hvorfor skulle elektroniske apparater være en undtagelse ?

Forskellen kan være, at selv "brute force" ikke (altid) kan løse problemet med adgang. I retssamfundet kan vi så ikke tvinge oplysninger frem. Vi kan lave sanktioner i form af bøde og fængsel - også meget store sanktioner.

Hele retssamfundet bygger på troen på uafhængige dommere, som dels dømmer efter demokratisk vedtagne love, dels er objektive og uafhængige. Så kan man kigge på forskellige lande og vurderer om systemet er godt nok eller bare det bedst mulige ?
Der er en vis merit ved dele af det amerikanske system, hvor lokale dommere vælges demokratisk - dermed må de vel afspejle folkesjælen og tiden. Modsætningsvis er de politisk udpegede dommere, som sidder på livstid en besynderlig konstruktion ......
Og så er der europæiske lande, hvor dommere (forsøges) udskiftet af det siddende politiske flertal .......

Jeg mener ikke der er mening i særlig beskyttelse af elektroniske apparater. Jeg mener der er samfundsinteresser som kan ønske at politi og anklagemyndighed får adgang. Jeg kan ikke se en bedre kontrol hermed end et lands domstole. Og hvis den anklagede så ikke vil bidrage, så er graduerede sanktioner vel eneste mulighed - for de andre metoder vil vi vil ikke bruge ?
Denne argumentation har så den svaghed, at en anklaget kan vælge at "tåle" sanktionerne (= "glemme password"); det er uløseligt.

I den konkrete sag Forventer jeg underrettelsesenhed domme opretholdes.

Ris Kartoffel

Forskellen er vel, at en pinkode er noget du har i dit hovede og et fingeraftryk er noget fysisk. Politiet må tage din nøgle og åbne pengekassen. Må de også "tage" (tvinge) din finger og åbne telefonen?

Når man har retten til ikke at inkriminere sig selv, er dit fingeraftryk at sidestille med en fysisk nøgle eller med noget du har i dit hoved?

Christian Andersen

Mit råd? Brug ikke tommelfingerens aftryk som lås, men for eksempel venstre hånds ringfinger.
Når politiet så prøver at åbne telefonen ved at tvinge din tommelfinger ned på aflæseren, vil det fejle igen og igen (politiet vil bare tro det er fordi du kæmper imod), og til sidst vil telefonen forlange pinkode (som i øvrigt bør være en rigtig kode, og ikke kun tal).
Fight the power! ✊

René Nielsen

Jeg forstår principielt ikke forskellen på de her elektroniske apparater og alt andet ?


Denne video viser forskellen idet pinkoden jo svarer til ubrydelig kryptering - https://youtu.be/VPBH1eW28mo

Det principielle i diskussionen er flerstrenget. Det ene led i diskussionen er om en lås er ubrydelig. Det er der nogle som ikke bryder sig om fordi det i praksis fratager myndighederne et efterforskningsredskab. Men disse personer ser bort fra, at man via analyse af metadata fra telefonselskabet i praksis kan genskabe telefonens aktiviteter.

Det andet led er om man forstår indholdet at ”et aflåst arkivskab”. Det forhold at politiet har lov til at ransage er jo ikke det samme som at politiet ved hvad de skal kigge efter eller at de forstår det de finder.

Det tredje og vigtigste led er at mobiltelefoner i dag registrerer langt mere end et menneske nogensinde kunne registrerer om sig selv.

En ransagning af en mobiltelefon er langt langt mere invasivt end et indholdet af et arkivskab nogensinde ville have kunne give politiet. I praksis vil det svarer til at politiet får tilladelse til at bryde ind hos postkontoret, lægen, psykiateren, banken og alle mulige andre som er omfattet af særlige love om hemmeligholdelse.

Derudover ligger der på mobiltelefonen meget detaljeret bevægelsesoplysninger om hvor brugeren har været med dato og klokkeslæt, hvem brugeren har kommunikeret med osv. osv.

Får politiet adgang til disse data, svarer til det at inkriminerer sig selv fordi den sigtede i praksis fratages retten til tavshed/løgn om sin gøren og laden. Ikke pga. politiets efterforskning men pga. den sigtes egne oplysninger som ufrivilligt aftvinges.

Når jeg siger at det sidestilles med tortur, er det fordi afleveringen sker ufrivilligt og jeg ser ingen forskel på brug af tortur som f.eks. waterboarding, søvnnægtelse, sandhedsserum eller lignende, da alle de nævnte tvangsmidler har til formålet at fremtvinge oplysninger som offeret ikke frivilligt vil afleverer.

Morten Saxov

En ransagning af en mobiltelefon er langt langt mere invasivt end et indholdet af et arkivskab nogensinde ville have kunne give politiet. I praksis vil det svarer til at politiet får tilladelse til at bryde ind hos postkontoret, lægen, psykiateren, banken og alle mulige andre som er omfattet af særlige love om hemmeligholdelse.


Øh, adgangen til din mobiltelefon medføre ikke at de får din kode til netbank, eboks, minSundhed, eller lign.
Du kan sammenligne det med at det giver dem adgang til at se de SMS'er og emails du har liggende, altså tilsvarende de breve du har liggende hjemme i entreen.

Derudover ligger der på mobiltelefonen meget detaljeret bevægelsesoplysninger om hvor brugeren har været med dato og klokkeslæt, hvem brugeren har kommunikeret med osv. osv.


Der ligger en log over hvem man har ringet til, det samme som de kan få via teleselskabet. Hvor du har været hvornår er vel kun hvis du har bedt google logge det? og tænker hvordan det er anderledes end eks. min farfar der havde en bog hvor han noteret alle de turer han kørte i bilen, med startsted, slutsted, bilens odometer, samt dato og klokkeslet.

Dennis Christiansen

Øh, adgangen til din mobiltelefon medføre ikke at de får din kode til netbank, eboks, minSundhed, eller lign.

Nej, men det medfører at de får fuld adgang til alle de konti du eventuelt er logget ind på.

Hvor du har været hvornår er vel kun hvis du har bedt google logge det?

Njaeh, det sker som udgangspunkt medmindre du har bedt google om at lade være med at logge det (lille, men betydningsfuld forskel).

og tænker hvordan det er anderledes end eks. min farfar der havde en bog hvor han noteret alle de turer han kørte i bilen, med startsted, slutsted, bilens odometer, samt dato og klokkeslet.

Der er bl.a. en forskel idet at politiet har en tendens til at stole blindt på lokationsoplysningerne til trods for at disse ikke altid er korrekte.

Derudover er det nærmere svarende til at de får adgang til en ultra-detaljeret dagbog som ikke kun indeholder oplysninger omkring din færden, men muligvist også i en eller anden grad din sindstilstand, følelser og rationale i forbindelse med denne færden.

Derudover synes jeg at det virker som om at nogle af debatørerne opfatter denne retssag som værende et spørgsmål om hvorvidt politiet må tilgå din telefon med en dommerkendelse i hånden, hvorimod jeg forstår det som at der er tale om hvorvidt en betjent må tvinge sig adgang til mistænktes telefon uden at få forudgående tilladelse fra domstolene hvilket er noget helt andet.

René Nielsen

Øh, adgangen til din mobiltelefon medføre ikke at de får din kode til netbank, eboks, minSundhed, eller lign.


Sikke da en gang vås. Dem som læser V2 kan nok finde ud af det - resten af befolkningen aner ikke hvad Opt-Out i Google, Facebook, Instagrams m.fl. er.

Praksis er rigtigt mange har gemt deres kodeord og brugernavne i klartekst i en note, billeder af nemId og andre stærkt fortrolige oplysninger på deres mobiltelefon. Det er dumt, men befolkningen ved ikke bedre.

Det som Google og Facebook er rigtigt gode til, er sporing på tværs af enheder, så når du via en brækket tommelfinger får adgang til brugernavn og kodeord, er resten lige til.

Der i praksis tale om en voldsom udvidelse af rangsagningsbegrebet idet en fysisk ransagning jo kun er et øjebliksbillede, hvorimod den historik som myndigheder får adgang, er langt mere invasiv.

Christian Bruun

Det kræver helt utvivlsomt en kendelse, som politiet også skal bruge før en ransagning.

Da ikke hvis det er en banal ransagning som Landsretten betragtede det som. Du er ikke beskyttet af paragraf 72 (grundloven), som amerikanerene er beskyttet af Fourth Amendment. Se fx RPL blandt andet § 796 stk 3 "Såfremt undersøgelsens øjemed ville forspildes, dersom retskendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslutning om at foretage ransagningen. Fremsætter den, mod hvis husrum, lokaliteter eller genstande ransagningen retter sig, anmodning herom, skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer forelægge sagen for retten, der ved kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes."

Og den kendelse skal beskrive præcis hvad politiet leder efter. De må ikke kigge efter andet.

Det lyder som om at du befinder dig i USA. Hvis politiet i Danmark ved deres ransagning efter A støder på noget ulovligt B, så skal de ikke ignorerer B, og vende tilbage med en ny kendelse før de kan søge efter B.

Kjeld Flarup Christensen

Når man har retten til ikke at inkriminere sig selv, er dit fingeraftryk at sidestille med en fysisk nøgle eller med noget du har i dit hoved?

Har politiet en kendelse til at ransage dig hjem, så kan du vælge at låse døren op, eller smadrer de blot døren - på din regning.

Hvis de mistænker dig for spirituskørsel, må de så med magt stikke en nål i dig og tage en blodprøve?

Hvis de mistænker dig for mord, må de så tvinge dig til en mentaltest? Eller en DNA test?

Det er et meget speget spørgsmål.

Ditlev Petersen

Hvis de mistænker dig for mord, må de så tvinge dig til en mentaltest? Eller en DNA test?


Ellers vil en dommer da bestemt tvinge det igennem. Mentalundersøgelser beordres af en dommer (også før afklaring af skyld - man kan sådan set godt blive frikendt og kendt sindssyg eller "psykopat" på en gang). DNA-tests kræver en vis mistanke, så man vil ofte opfordre en personkreds til frivilligt at lade sig teste. Hvis man nægter, kan en dommer tvinge det igennem. Og i øvrigt vil det at nægte sikkert se suspekt ud. Det sjove er så, at de frivilligt testede, og forresten helt uskyldige, kan forvente at deres dna-prøve forbliver i systemet i "meget lang tid".

En dna-test vil nok blive set som et mindre indgreb (af alle andre end de "frivillige"). Måske skal man snarere sammenligne det med at fortælle, hvor man gravede svigermor ned, eller hvor man har gemt pengene. Uanset om man faktisk har myrdet svigermor. Der er ikke noget helt sammenligneligt. Måske at man selv forventes at pege på de steder, hvor man kan have efterladt fingeraftryk på et gerningssted (hvor man godt nok har været, men ikke myrdet nogen). Altså politiet ville jo aldrig af sig selv finde et fingeraftryk afsat i en bog, eller finde den brugte tandstikker i affaldsspanden?

Hans Nielsen

Vis dommerkendelsen til min advokat; og når formalia er på plads kan man så oplyse koden.


Det behøver du du ikke, du har ikke pligt til at levere beviser mod dig selv. Og som anklaget på du lyve som du lyster, også i retten.

Det farlig i denne og mange andre sager, er at myndigheder og mange i det offentlige rum, prøver at mistænkeliggøre normale mennesker der bare prøver at beskytte deres menneske ret til et privatliv. Som anonymitet på nettet, begrænsning af videoovervågning og nummerplader læser, bagdøre i kryptering og udlevering af lægejournaler, for "... hvis du intet har at skjule ... "

Log ind eller Opret konto for at kommentere