Brugergrænsefladen i Androidprogrammer har ikke samme ensformighed som blandt andet Windows Phone 7 eller iOS har. Det vil Google nu lave om på med lanceringen af en designguide til udviklere.
Google har netop lanceret en guide til Android Design. Her kan man blandt andet se, hvordan den almindelige brugergrænseflade er med hensyn til farveskema, ikonstørrelse og dialogbokse.
Udviklere rådes til at formulere sig præcist og kortfattet. Således rådes udviklere til at begrænse sig til 30 karakterer, inklusiv mellemrum, og kun bruge flere karakterer, hvis det er absolut nødvendigt. Eksempelvis argumenteres der for, at ”læs instruktionerne, der kom med din telefon” er mere brugervenligt end ”konsulter dokumentationen, der kom med din telefon, for yderligere instruktioner”.
Ud over det nævnte er der farveguides, en guide til skrifttyper og endda layouts i programmer.