Nu rammer sygeplejerskestrejke afgørende it-projekter i Region Nordjylland

Jeg har fundet sørgebindet frem, nu til aften.

Kors, det er en grim be- og afslutning. Og så har man samtidig drænet deres strejkekasse, så vi ikke møder modstand derfra lang tid frem. Jeg er bange for, at dette her var dråben. Der bare sætter endnu større skred i masseflugten væk fra hospitalerne.

Det er så populært, for tiden, at tale om bæredygtighed. Alt nyt, der produceres, skal være bæredygtigt. Ressourcerne er knappe, så vi skal handle med omtanke. Undgå madspild, og køber du en kop kaffe på farten, er koppen helt sikkert viet ekstra opmærksomhed pga. bæredygtighed. Vi skal tænke i helheder – holisme – og fremtidssikre!

Og her har man skabt en situation, som ikke har nogen fremtid.

Som helt åbenlyst ikke er bæredygtig.

(Uholdbar, nedbrydende, på katastrofekurs. En blindgyde).

Og så kæmper man, alt hvad man kan, for at blive ved med at gøre det sådan.

Naturligvis skal sygeplejerskerne have bedre vilkår. Når man hører om sygeplejersker som ikke har tid til pauser og mad i løbet af deres arbejdsdag, ja, så ved man at der er noget helt galt et eller andet sted.

Det er en generel mangel på ressourcer på tværs af forskellige faggrupper og en klar mangel på forståelse hos politikere i både Folketing og Regioner, samt ledelsen i Regioner og Sygehusene. Løsningen er så at presse medarbejderne samt hente vikarer ind i hobetal. Det ser man blandt andet når en afdeling skal spare, og det ikke hænger sammen, så hyrer man vikarer til at dække problmet, da det er en anden kasse i Regionerne der betaler for vikarerne..... dybt godnat.

Naturligvis skal sygeplejerskerne have bedre vilkår. Når man hører om sygeplejersker som ikke har tid til pauser og mad i løbet af deres arbejdsdag, ja, så ved man at der er noget helt galt et eller andet sted.

Situationen og nyheden er relevant for os alle sammen, allevegne. Du og jeg og naboen. Vi kan alle sammen komme i en situation, hvor vi får brug for hospitalets – immanent sygeplejerskernes – hjælp.

Jeg synes ikke, vi kan bruge skyldsspørgsmålet til noget. (Hvem der er ansvarlige for status quo, at det er sygeplejerskernes egen skyld). Hvorvidt eller ej, de selv er ude om det.

Humlen er, at vi står med et praktisk og væsentligt samfundsproblem. Nemlig den kendsgerning, at det er svært at rekruttere og fastholde medarbejderne – sygeplejerskerne – på hospitalerne.

Sygeplejerskerne har råbt ”normeringer” igennem en lang årrække. Altså, at der er behov for flere hænder/kolleger, bedre arbejdsforhold. Det hjalp ingenting. De ansvarlige, nemlig politikerne på Christiansborg (som er dem, der kan gøre noget ved det) stak fingrene i ørerne og lukkede øjnene. Og det gør de i og for sig endnu. Imens er problemet kun blevet værre.

Nu griber sygeplejerskerne så ud i en anden retning og råber ”løn”. Men problemet er for så vidt det samme: Der mangler plejepersonale på hospitalerne. Der mangler hænder, og medarbejderne flygter. (Når de nyuddannede kommer til, løber de hurtigt væk igen – ud til det private eller til Norge, fx. – bliver syge eller kan ikke holde til forholdene i længden).

Nu står vi så her, i dag – ude på kanten. Det er problemet.

Javel ja, det koster penge at løse det.

I den forbindelse kunne man fx. ihukomme de mange gevinster/besparelser, man hvert år har høstet, via de hidtidige 2 %s-effektivitetskrav på hospitalerne. Hvor medarbejderne har øget produktiviteten årligt (så flere patienter kom i behandling, ventelisterne blev nedbragt) gennem mere end 10 år, så vidt jeg forstår, uden ekstra honorar.

Man kunne også argumentere for det iøjnefaldende ressourcespild, det er, at investere millioner af kroner, årligt, på at uddanne nye sygeplejersker, som så efterfølgende – efter blot få år – flygter fra faget, simpelthen på grund af vilkårene. (Penge ud af vinduet).

Alting har en grænse. Og hvor det hidtil har været en succeshistorie at effektivisere på hospitalerne, har vi for længst passeret et punkt, hvor man – frem for at optimere og forbedre – er i gang med at dræne system og organisation. Det burde man se i øjnene. Og så handle på det. (I stedet for at fortsætte med at presse citronen og se den anden vej, mens blodet sprøjter).

Problemerne går ikke væk, fordi man lukker øjnene. De bliver kun værre. Og det er vanskeligt ikke at karakterisere styringen uansvarlig. Man er på åbenlys kollisionskurs, og har været det længe. Der er havari i sigte – ret skuden op!

Og ja, jeg er enig med #3 – sygeplejerskerne burde have sat ind her noget før. Men nu gør de det så nu.

Dette er relevant for os alle sammen.

Jeg synes også, at @René Nielsen skylder at oplyse, hvor han har den oplysning fra. Mindes ikke at have set andre fremføre sådanne høje lønninger.

12 måneder af 42.800 = DKK 513.600 i skattepligtig indkomst og det er ikke en lav løn for en uddannelse af 4 års varighed

https://www.dr.dk/nyheder/penge/tjener-en-sygeplejerske-25000-eller-42000-kroner-her-er-hvad-der-er-op-og-ned-i-den

Min pointe består i at sygeplejerskerne traditionelt forhandler sig frem til individuelle tillæg fremfor f.eks. 3F eller HK som smører hele lønposen ud på alle medlemmer med f.eks. 3.2% lønstigning til alle medlemmer.

Hvorfor tror I at sygeplejerskerne står alene? Kunne det mon være fordi at f.eks. 3F, HK mv. ikke synes at sygeplejerskerne er underbetalt og at deres lønspredning er et problem de selv har skabt?

I det lys kaldet "skattepligtige indkomst" tjener en sygeplejeske i gennemsnit DKK 500.000+ om året.

Jeg synes også, at @René Nielsen skylder at oplyse, hvor han har den oplysning fra. Mindes ikke at have set andre fremføre sådanne høje lønninger.

Personligt synes jeg at det er ”hen i vejret” at chefsygeplejersker tjener omkring 1.2 -> 1-5 mio om året på et akutsygehus

Kunne vi ikke lige få et link til en kilde?

I realiteten har sygeplejerskerne skabt ”en doven sygeplejerske” som kun får en grundløn og en ”flittig sygeplejerske” som udover grundlønnen får tillæg baseret på hendes arbejdstimer og villighed til at opnå de tillæg som belønnes.

Det er konsekvensen af den omtalte tjenestemandsreform fra 1969, som låser alle professioner fast i bestemte løntrin. Derfor er der så mange underlige tillæg i offentlige stillinger. Det er ikke specielt for sygeplejersker.

Sygerplejerskerne pukler jo som gale. Overtid, arbejde på skiftende tidspunkter, vagter med underbemanding, generel underbemanding, hele tiden nye krav om at løbe stærkere.

Sygeplejerskerne er nødt til at tage konsekvensen af den forhandlingsstrategi som de har forfulgt i årtier!

Sygeplejerskerne har gået efter individuelle tillæg som belønner ”den flittige” fremfor fællesskabet og alle sygeplejerskerne har år efter år godkendt den strategi, til deres kongresser og hvad den slags ellers hedder.

I realiteten har sygeplejerskerne skabt ”en doven sygeplejerske” som kun får en grundløn og en ”flittig sygeplejerske” som udover grundlønnen får tillæg baseret på hendes arbejdstimer og villighed til at opnå de tillæg som belønnes.

Personligt synes jeg at det er ”hen i vejret” at chefsygeplejersker tjener omkring 1.2 -> 1-5 mio om året på et akutsygehus, men jeg respekterer sygeplejerskernes valg. De bør respekterer konsekvensen af deres valg.

Jeg er sikker på hvis sygeplejerskerne kom til forhandlingsbordet og sagde at de vil omfordele lønsummen således at fællesskabet i højere grad belønnes fremfor individet, at så kan det lade sig gøre – også uden indblanding fra Christiansborg. Det er ikke nødvendigt med at nedgøre regionernes forhandlere.

Men som nu, hvor det skjulte budskab i realiteten er, at ”den dovne sygeplejerske” skal belønnes, har jo ingen gang på jorden.

På mig virker det mere som om at sygeplejerskerne vil have ”spaltemillimeter” for enhver pris

Det er de nødt til.

Forhandlerne i regionerne er jo bare marionetdukker for finansministeriet/landspolitikerne.

Næppe de IT-projektansatte, der er udtaget til strejke.

Sygerplejerskerne pukler jo som gale

Den løn opfatter jeg ikke som underbetalt for en 4-årlig uddannelse

Set udefra virker det ikke urimeligt at dem som ikke "gider at arbejde" tjener mindre.

Det kan penge i sig selv ikke gøre meget ved, ud over at man måske kan få uddannet flere nye sygeplejersker, og ud over at man ikke føler sig hånet hver lønningsdag. Men et fag, der har ry for nærig betaling og uhyrlige arbejdsmængder (og det ansvar som andre har tabt på gulvet), det får godt nok svært ved at rekruttere.

Som man plejer at sige det, når der sker regeringsindgreb for at vedtage en "overenskomst" (politikerne er kommet overens med politikerne): Hvordan kan det egentlig være, at de folk, der varetager livsvigtige funktioner, ikke er lønnet særlig godt?

I Danmark betaler man skat af sin skattepligtige indkomst uanset om man er sygeplejeske, tandlæge, brolægger eller arbejdsmand.

I det lys kaldet "skattepligtige indkomst" tjener en sygeplejeske i gennemsnit DKK 500.000+ om året.

Den løn opfatter jeg ikke som underbetalt for en 4-årlig uddannelse, men det er sådan med gennemsnit, at holder du den ene hånd under den kolde hane og den anden hånd under den varme hane, ja så har du i gennemsnit en behagelig temperatur.

Der er mange kandidatuddannelser på 5-6 år som tjener mindre.

Måske er problemet for sygeplejerskerne blot at de er egoistiske – for i mange år har de kæmpet om individuelle tillæg og nogle sygeplejersker er altså oppe over DKK 100.000+ om måneden. Andre sygeplejersker vil ikke arbejde mere end 32 timer om ugen og ikke efter kl 16.00, vil ikke arbejde i weekender, på helligdage, osv. osv.

Set udefra virker det ikke urimeligt at dem som ikke "gider at arbejde" tjener mindre.

Ser vi på såkaldte nyhed ”Nu rammer sygeplejerskestrejke afgørende it-projekter i Region Nordjylland”, så er det jo ingen nyhed, for i realiteten oplyser artiklen intet.

Vi ved ikke om sygeplejerskerne er færdige med deres "delivery" til det omtalte projekt eller om de er i starten af deres ”sygeplejerske-delivery”, kan forsinkelsen blive indhentet etc. etc. Med andre ord – alle de ting som kan retfærdiggøre at V2 bringer artiklen for IT-kyndige.

På mig virker det mere som om at sygeplejerskerne vil have ”spaltemillimeter” for enhver pris, til at sprede det falske budskab om underbetaling selvom realiteten er, at hvis man arbejder meget som sygeplejerske – så ”tjener man også kassen”.

Hvis sygeplejerskerne er utilfredse med den analyse, så er det vel først og fremmest et internt spørgsmål hos sygeplejerskerne og deres forhandlere til deres overenskomstforhandlinger?