Nu lænker EU tech-giganterne: Ny aftale stiller strenge krav og giver brugerne magt

25. april kl. 15:404
Christel Schaldemose
Illustration: Pressefoto/Christel Schaldemose.
Efter lange forhandlinger er Europa-Parlamentet og Ministerrådet blevet enige om den såkaldte Digital Services Act (DSA), der er et nyt regelsæt med stor betydning for de store tech-virksomheder, der fylder mere og mere i samfundet. 
Artiklen er ældre end 30 dage

Der er sandsynligvis svedige håndflader på direktionsgangene hos de amerikanske tech-giganter. Natten til lørdag blev Europa Parlamentet og Ministerrådet i Bruxelles nemlig enige om den såkaldte Digital Services Act (DSA), der skal lænke de store platforme bedre fast og lirke deres algoritmer op. 

Det fremgår af en meddelelse fra Europa Parlamentet.

Aftalen glæder Christel Schaldemose, der er Europa-Parlamentets chefforhandler på lovforslaget og medlem af parlamentet for Socialdemokratiet. 

»Med aftalen tøjler vi tech-giganterne og deres stigende indflydelse i vores samfund og vores demokrati. Algoritmer, desinformation og online dataindsamling fylder mere og mere. Vi har manglet demokratiske værktøjer til at modsvare de voksende tech-giganter med. Det får vi nu med Digital Services Act og det vil sætte en global standard og skabe tryghed for brugere på nettet,« siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Helt konkret er aftalen med til at sikre en bedre kontrol med nogle af de amerikanske tech-giganter, der fylder enormt meget i en moderne europæsik hverdag, hvor søgninger foretages på Google, debatten foregår på Facebook og indkøb af alskens sager i stigende grad flytter ind på enorme markedspladser som Amazon. 

De store tech-virksomheder bliver med aftalen forpligtet til at fjerne ulovlige produkter, beskytte børn og unge bedre mod målrettede reklamer og være mere åbne om, hvorfor brugerne mødes af eksempelvis målrettede reklamer baseret på data.

Læs mere her: Digital Markets Act - det seneste Pick your losers tiltag fra EU 

Mere magt til brugerne

Generelt er det formålet med lovgivning at stille de europæiske brugere bedre overfor de tech-virksomheder, der ved enormt meget om dem. Aftalen høster også roser hos parlamentskollega Morten Løkkegaard, der optager et sæde i Bruxelles for Venstre.

»Den nye lov er et tiltrængt skridt i den rigtige retning for os som brugere af de store digitale platforme. Aftalen om DSA'en er afgørende for at bremse nogle af de problemer, vi som brugere oplever på eksempelvis sociale medier eller online markedspladser. Facebook, Google, Amazon og andre skal nu tage større ansvar for indhold og data på deres platforme – og forbrugerne er sikret større gennemsigtighed og bedre mulighed for erstatning, hvis platformene ikke lever op til de nye krav,« skriver Morten Løkkegaard til Version2 og understreger, at man fra Venstres side har arbejdet for, at reglerne ikke skulle fælde små virksomheder som en byrde.

Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre. Illustration: Venstre.

»Store tech-giganter skal fremover gøre rede for, hvordan deres algoritmer virker, og det er vigtigt for at sikre bedre forståelse for algoritmerne, som kan have stor indflydelse på os og det indhold, vi præsenteres for, når vi fx logger på et socialt medie,« lyder det fra Morten Løkkegaard.

Læs mere her: Big tech er målet for ny lov: Børn skal beskyttes bedre

Som en del af aftalen skal de store tech-virksomheder give adgang til deres algoritmer. Det skal være med til at give brugere en forklaring på, hvorfor de ser særlige reklamer på nettet eller de sociale medier.

Derudover bliver det pålagt tech-giganterne at risikovurdere deres algoritmers effekt på samfundet, så de i mindre grad påvirker samfundet i en negativ retning. 

»Det er en sejr for demokratiet, at vi nu åbner algoritmernes maskinrum, som har så stor indflydelse på vores samfund. Det er et spørgsmål om demokratisk kontrol over de platforme, hvor meget af vores offentlige samtale foregår til daglig,« forklarer Christel Schaldemose, der ligeledes er glad for, at brugerne af platformene i stigende grad for kontrol over deres egen data og hvem der får adgang til det. 

Læs mere her: Regeringen vil have indsigt i techgiganternes algoritmer

Har set til for længe

Nyheden om den europæiske aftale har også nået de hjemlige kyster, hvor man i regeringskontorerne herhjemme har barslet med et opgør med tech-giganterne. 

Derfor falder aftalens skrappere krav til Facebook, Amazon og alle de andre også i god jord hos erhvervsminister og partikollega Simon Kollerup. 

»Vi har alt for længe set til, mens tech-giganterne har kørt efter deres egne spilleregler, men med DSA’en er det målet at tage magten tilbage ift. hvem der bestemmer på nettet. Derfor er jeg rigtig glad for den aftale, at vi er blevet enige om på europæisk plan. Og jeg er især glad på vegne af vores børn og andre forbrugere, der handler på nettet,« udtaler ministeren i en pressemeddelelse. 

Erhversminster Simon Kollerup
Simon Kolleru (S), erhvervsminister Illustration: Andreas Bech.

Troede man, at alt nu var klappet og klart fra Bruxelles tager man naturligvis fejl. Aftalen skal nemlig nu rent formelt godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet. Derefter vil den være gældende for hele unionen. 

Om lænkerne er i stand til at tøjle de tech-giganter, som Europa har varslet et opgør med, vil tiden vise. 

Læs mere her: Hård kritik af Vestagers tech-regulering: »Jeg synes, hun svigter her«

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
28. maj kl. 22:42

Generelt er det formålet med lovgivning at stille de europæiske brugere bedre overfor de tech-virksomheder,

Mere magt til brugerne Morten Løkkegaard, hvorfor må jeg ikke have imessage i fred for facebook, whatsapp, og de ander app

med den lov dma bliver min iphone usikker, eu vil lave den om til en hule sig

imessage bliver utrolige usikker når facebook, whatsapp, og de ander app som vil ind på plad form

jeg som brugere ​har ikke et valg for i følge eu er det fair use.

det er ikke brugere eu fitma som har over skud 50 mille skal ikke under rette sig dma

epic game tjænde 800.000.000 Eru

epic game kan lave en app store på ios og det er apple som skal sører for at epic game ikke før nåde ulove på plad from

og det er forkert det skal værer epic game hvis de har en app stor SKAL DE OGSÅ VÆRE GATEKIBER

Der kommer flere App Store på iOS Epic games kommer med deres App Store hvem hvem sørge for sikkerheden for dem hvem holder dem i hånden og siger det må i ikke

Du kan Side load apps uden om App Store det vil sige man kan jeg hente en app ned uden at gå ind på App Store

hvem skal sørge for sikkerheden der hvem tjekker at den ikke får adgang til ting der ikke må have adgang til

F.eks. Facebook laver en side load app så er de adgang til kamera og mikrofon kontakter

De store streamingtjenester vil så side lovet Netflix Disney Video Prime godt så det vil alle stream min tjenester fordi der bliver jo ikke noget sikkerhed når du side load dig i et app de kan få adgang til alt det ved EU jo have at de skal have for at spørge Margrethe Vestager hun kalder det er fair use

3
28. april kl. 22:26

Fremskridt, men begrænset:

beskytte børn og unge bedre mod målrettede reklamer og være mere åbne om, hvorfor brugerne mødes af eksempelvis målrettede reklamer baseret på data.

Sikke et vattet tiltag: kun beskyttelse til børn og unge mod målrettede reklamer. Skulle det batte noget, så skulle målrettede reklamer helt forbydes. Det ville samtidigt gøre håndhævelsen i forhold til dataindsamling og algoritmer langt nemmere.

2
28. april kl. 03:37

Jeg mangler en klar definition på begrebet "desinformation" og beslutningsprocessen om hvad der skal erklæres for dette.

Er der noget perioden med COVID-19 har gjort klart, er det at det der er "desinformation" i dag, kan være videnskabelige fakta om et halvt år. Da der længe har været en replikationskrise indenfor videnskaben, kan nyeste forskning ikke lægges til grund for en vurdering. Kostrådene er f.eks. forskellige i de forskellige lande, så hvilket af dem er korrekt og hvilke er "desinformation"?

Når en politiker skriver noget der ikke passer på et reguleret SoMe, for at fremme vælgertilslutningen, bør dette vel også tælle med som "desinformation" og det endda af en grad som kan skade alle borgere og fremtidige generationer, da det kan betyde at der gennemføres uoprettelige beslutninger.

Hvis det er et statsligt organ eller EU som tager beslutningen om hvad der er "desinformation", kommer vi så ikke i konflikt med grundlovens paragraf om at der ikke igen kan indføres censur i Danmark?

1
25. april kl. 18:23

Overskriften er misvisende. Tech giganterne få ikke lænker. På mange måder er det, det modsatte der sker, de må ikke længere sætte lænker på forbrugerne.

De begrænse ikke, men pålægges at være åbne.