Nu lader Google andre søgemaskiner komme til Android-fadet mod betaling

Illustration: Android
Googles bastante monopol på internetsøgninger verden over har givet selskabet en lang række retssager på halsen.

Som en direkte konsekvens af de mange retssager mod Google for monopoldannelse åbner Google nu for, at andre søgetjenester figurerer som valgmuligheder på Android-telefoner. Det skriver Google selv på konglomeratets blog.

Men det bliver langtfra gratis.

Læs også: Chrome 76 fikser privat-tilstand og forenkler installation af progressive web-apps

Vil man som søgemaskine optræde på listen hos forbrugerne, skal man nemlig melde ind til Google. Frem mod årets afslutning kører konglomeratet så en løbende auktion over tre af de fire pladser på en liste over søgemaskine-muligheder - den fjerde tager Google selv.

Konkurrent: Stadig misbrug af monopol

Hvert land vil have sin egen auktion, og derfor bliver priserne for de enkelte søgemaskine-markeder sandsynligvis ret forskellige.

Læs også: Bloomberg-skribent: Tving Google til at dele hele selskabets indeks

Men selvom Google nu åbner for at vise andre muligheder i Android, er der stadig tale om misbrug. Det mener direktøren for Qwant, Eric Leandri, der ifølge eget udsagn er en privacy-baseret søgemaskine i Paris.

»Det er komplet misbrug af en førende markedsposition at tage penge for blot at vise alternativerne,« siger han til Bloomberg.

Læs også: Google slipper fra »Wi-Spy«-skandale med beskedent forlig på 13 millioner dollar

Ikke desto mindre regner han med at deltage i auktionen, fortæller han.

Deadlinen for at byde ind for diverse søgemaskiner er midt i september, hvorefter de nye købere af ‘reklamepladsen’ kommer til at fremtræde på nye Android-enheder ved udgangen af oktober.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere