Nu kommer Steam OS - Linux kun til spil

Illustration:
Den første udgave af spilfirmaet Valves egen Linux-distribution udkommer i dag. Det er dog mere tv'et end desktoppen, der er målet.

Spilfirmaet Valve frigiver nu den første udgave af firmaets egen Linux-distribution, som er skræddersyet til at streame spil fra Valves online-spiltjeneste Steam.

Linux-distributionen har derfor også fået navnet Steam OS, og det er hovedsageligt beregnet til at blive brugt i små computere, der skal konkurrere med spilkonsollerne om at levere underholdning på tv'et.

Selvom kernen er fra Linux, så er det nemlig ikke en Linux-distribution beregnet til desktoppen, som Valve har sat sammen. Hvis man vil mere end blot at browse eller spille spil fra Steam, skal man installere ekstra software.

Den første udgave vil også være temmelig skrabet i forhold til de store spilkonsoller. Eksempelvis har Valve endnu ingen aftaler med indholdstjenester som Netflix eller Spotify. Samtidig er visse funktioner som eksempelvis deling af spil mellem flere brugere i en husstand heller ikke på plads.

Det er også langt fra alle spil i Steam-butikkens katalog, som kan spilles på Steam OS. Mange spil kræver fortsat almindelige pc-platforme som Windows eller Mac.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 David Rechnagel Udsen

Spilfirmaet Valve frigiver nu den første udgave af firmaets egen Linux-distribution, som er skræddersyet til at streame spil fra Valves online-spiltjeneste Steam.

Nej, den er skræddersyet til at spille spil fra Valves online-spiltjeneste Steam. Man streamer ikke spil igennem Steam, man downloader dem og spiller dem lokalt fra disken. Dette er ikke OnLive.

Men måske kommer denne sætning fra en forvirring, fordi Steam OS kan også streame spil, men kun fra en anden maskine hos kunden (altså på deres LAN). Så hvis man vil spille et Windows-spil så kan man streame det til sin Steam OS-boks, det kræver bare man har en Windows-maskine hvor spillet reelt kører på.

  • 8
  • 0
#3 David Rechnagel Udsen

Linux OS... Dette må give mulighed for crackere får lidt mere information om hvordan Steam netværket fungerer og derfor hvordan de cracker Steam/spil fremover...

Kan du ikke forklare hvordan? Steam har nu haft en Linux-klient i over et år, og jeg ser ikke at der er sket en særlig fremdrift af 'cracking' af Steam-spil eller dets netværk. Jeg ved heller ikke hvorfor at Linux skulle gøre det nemmere.

  • 13
  • 0
#4 Claus Jacobsen

Jeg synes heller ikke umiddelbart at det er "små" computere som steam selv er i færd med at producere. - Der kommer jo også hw til det OS - og priserne starter vist fra omkring de 1000 dollars - i DK ville det være små 7,5K - det får man nu alligevel ret kraftig hardware for.

  • 2
  • 0
#5 Lars Tørnes Hansen

På StreamOS linket(1) i artiklen kan jeg finde følgende citat:

Downloadable soon. Free forever!

SteamOS will be available soon as a free download for users and as a freely licensable operating system for manufacturers. Stay tuned in the coming days for more information.

og i undertitlen skrives version2.dk at den citat: "udkommer i dag"

"available soon" oplysningen på Valves web side er ikke ligefrem idag.

Jeg er klar over at på et stort website som Valves godt risikere at der er ting der ikke er synkroniseret, så hvis det ikke passer - kan man så ikke lige få tilføje et download link til artiklen?

(1): http://store.steampowered.com/livingroom/SteamOS/

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere