Nu kommer GDPR-bøderne, erhvervslivet både har frygtet og ventet på

12. februar 2021 kl. 03:456
Nu kommer GDPR-bøderne, erhvervslivet både har frygtet og ventet på
Illustration: Rasmus Meisler.
Møbelkæden Ilva står først for. Retten i Aarhus afgør i slutningen af denne uge den første danske GDPR-sag, og Anklagemyndigheden kræver, at der uddeles en bøde på halvanden million kroner. Dermed er den første millionbøde, som erhvervslivet frygtede så grumt, måske på vej.   
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

»Selvfølgelig giver 25. maj sved på panden,« stod der på forsiden af Dansk Industris månedsmagasin for snart tre år siden. Men man kan få sved på panden af flere årsager. 

Læser man artiklerne i magasinet og lodder stemningen blandt virksomhederne og deres interesseorganisationer i perioden, så emmer den af panik og frygt for de millionbøder, som flere spåede ville falde som et tæppebombardement over dansk erhvervsliv, når den nye persondataforordning trådte i kraft.

Log ind og læs videre
Du kan læse indholdet og deltage i debatten ved at logge ind eller oprette dig som ny bruger, helt gratis.
6 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
17. februar 2021 kl. 13:55

Datatilsynet vil nok stikke hovedet i busken og vente på at EU's Vera Jourova laver et sæt SCC'er, som giver endnu et fripas til at snyde et par år. Hvordan hun vil gøre det, bliver spændende at se, for der er virkelig ikke levnet plads til nogle smuthuller denne gang.

Jeg mener ikke at Ilva-sagen er særligt relevant, for de helt store syndere er det offentlige Danmark. Det offentlige har vidst siden 2013, at de ikke måtte bruge AWS, Azure og co., men har gjort det alligevel.

5
12. februar 2021 kl. 19:20

Bliver interessant om vi begynder at se både udstedt for at gemme GDPR data i AWS, Azure eller GCP...

4
12. februar 2021 kl. 13:14

Sagen mod Ilva forekommer mig, at være en smule ude af proportioner. Som jeg forstår det, så var der tale om et gammelt it-system, der ikke var nogen der brugte mere, men som ikke lige var blevet lukket ned og kasseret endeligt.

Det lader altså ikke til, at der er sket decideret brud, eller at man har konstateret, at de gamle kundeoplysninger er blevet misbrugt til ulovlig markedføring.

Selvfølgelig må man ikke have gamle systemer kørende, og det skal der naturligvis ryddes op i, men vil det ikke være mere gavnligt, at gå efter dem, der reelt misbruger data, og snyder kunderne ?

3
12. februar 2021 kl. 13:00

»Vi kan heldigvis se, at virksomhederne tager GDPR meget alvorligt.«

Ja, med afsæt i ovenstående udtalelse, kan man jo tage fat i den gamle tese om at det offentlige altid halter efter erhvervslivet...

2
12. februar 2021 kl. 12:28

Der er igen tvivl om at Danmark har nogle offentlige tjenester som er samfundskritiske.
NemKonto, Digitalpost/e-boks, e-indkomst, NemID med tilhørende tjenester er nu samfundskritiske, så de skal sikres på et højt niveau. De nemlig med til at gøre Danmark til et af de lande som er effektivt digitaliseret. Derfor er det også nødvendig at ansvaret for disse tjenester bliver løftet. Derfor bør det et spørgsmål om ansvaret i fremtiden skal ligge samme sted som det gør i dag, da der tydligvis har været for lidt fokus på disse tjenesters værdi for det danske samfund.

1
12. februar 2021 kl. 11:30

Det er ikke helt ubetydelige bøder for noget, der volder så lidt skade direkte set i forhold til Nemkonto overtagelserne, der virkelig koster kassen for mange mennesker. Her er der intet sket siden 2017 hvor Finanstilsynet kender til sagen. Ej heller har Finansminsteriet grebet ind over for den vigtige parameter NemId's fejl og svindel.

Det bliver svært at se rimeligheden men nu må vi vente på dommen.