Nu kommer det britiske porno-filter på nettet

Inden udgangen af 2013 træder omdiskuteret porno-filter i kraft i Storbritannien. Derefter skal forbrugerne selv slå filteret fra for at få hul igennem til porno og voldeligt indhold på nettet.

Pornografi på nettet kan inden længe være et levn fra fortiden hos den gennemsnitlige Familien Storbritannien, med mindre mor og far altså selv beder om lov til at se det. Det beretter BBC.

Den britiske premierminister David Cameron bekendtgjorde mandag, at pornografi og andet materiale, der skønnes at være skadelig for de små poder, inden årets udgang automatisk vil blive blokeret af internetudbyderen.

For at ophæve spærringen skal abonnenten selv bede udbyderen om at gøre det.

»Jeg holder ikke den tale for at moralisere eller føre skræmmekampagne, men fordi jeg som politiker og far mener, at tiden er inde til at gøre noget. Det handler ganske enkelt om, hvordan vi beskytter vores børn og deres uskyld,« sagde David Cameron i en tale mandag ifølge BBC.

Ifølge BBC bakker de store, britiske internetudbydere op, hvilket betyder, at filteret dækker op mod 95 procent af internetbrugerne.

Blokeringen for porno hos internetudbyderne har været undervejs i et stykke tid, og det er ikke sket uden debat om censur af internettet.

Som tidligere beskrevet på Version2 vil forbrugeren blive bedt om at forholde sig til spærringen, når han eller hun køber en ny pc.

Også eksisterende kunder kan forvente en henvendelse fra deres udbyder og blive bedt om at tage stilling til filteret.

Læs også: Er du brite og har børn? Så skal du have pornofilter på pc'en

»Vores system møder folk med spørgsmålet, om der er børn i husstanden, når de køber en ny computer. Er der det, vil forældrene automatisk blive bedt om at sætte internetfiltrene op til deres behov,« har David Cameron tidligere forklaret.

Ud over pornografi vil filtrene også sortere eksempelvis voldeligt indhold på nettet fra. Det betyder blandt andet, at søgemaskiner som Google ikke returnerer nogen resultater ved søgning på bestemte ord og sætninger, som premierministeren kalder »rædselsvækkende«.

Ifølge BBC er David Cameron klar til lovændringer, hvis ikke udbydere og internetvirksomheder er klar til at samarbejde.

Du kan læse mere om historien hos BBC.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (19)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
David Rechnagel Udsen

Jeg tror Cameron mener når man får internet i husstanden snare end at man får en ny datamat. Andet ville jo være åndssvagt.

Desuden har Cameron også sagt at man aktivt skal tilmelde sig »at ville se porno«, så hvis man siger nej, kommer man så automatisk på den liste? Eller er det per standard man er blokeret? Hvad hvis det er et barn der første gang sætter sig ved den nye datamat?

Det er tekniske ting, som i sidste ende nok vil ende med at hele idéen bliver droppet (hvem skal sidde og beslutte hvad der er porno?; Kan man få statsstøtte til at se porno?!), fordi det er for upraktisk. Men udover det grundlæggende censur problem, så er der også et privatlivsproblem i at man skal aktivt tilmelde sig til at se porno. Jeg glæder mig til om nogen år at denne liste af folk bliver lækket, og The Daily Mail kan endelig skrive sin forsidehistorie: 'IS YOUR NEIGHBOUR A RAPIST?'

Tro mig, det vil ske.

Desuden morer Politikens dækning mig også, da (de ikke forstår hvad en brandmur gør)[http://politiken.dk/tjek/digitalt/internet/ECE2028239/england-slukker-fo...].

  • 12
  • 0
Jens Larsen

Et helt nyt stort porno filter, sådan et kan jo bruges til andre gode ting for at beskytte befolkningen. Som eksemple blokere for farlige pirat sider, "terror" sider og sider der snakker om andre politiske systemer end det der er i vesten.

(*Sarkasme kan forkomme)

  • 6
  • 0
Lenny Andersen
  • 2
  • 0
Benjamin Balder

Medier og politikere i UK ser ud til at rode alle tænkelige begreber sammen. Danske medier ekkoer historien uden at lede efter substans. Både tekniske og hensigtsmæssige aspekter lider totalt afsagn. For det første fremstår filteret i overskrifterne som om det er et pornofilter, men Cameron snakker om børneporno?? Well, hvad er formålet overhovedet? Medierne forværrer forvirringen, og ingen gider tale om den konkrete tekniske løsning eller de lovmæssige komplikationer (skal man fremover have licens for at sælge / bygge en PC?? Må man ikke selv vælge et operativsystem?? Osv.). Cameron snakker også om en blacklist, som udbyderne skal implementere or else, men hvad står der i den blacklist?? Må vi overhovedet set den??

Ignoranter hele bundtet. Simpelthen pinligt.

Læs kommentarsporet på The Guardian for lidt forfriskende humor og indsigt:

http://www.guardian.co.uk/technology/2013/jul/22/uk-government-online-ch...

Man spekulerer i, at det er ren spin: Et ugennemarbejdet skuffe-forslag, der er taget frem for at dække over kritikken af Camerons rådgiver Lynton Crosby.

I simply don't accept the argument that some of these companies have used to say that these searches should be allowed because of freedom of speech. - David Cameron, officiel modstander af ytringsfrihed på nettet? Eller bare troll?

  • 2
  • 0
Anonym

Man kan jo tænke, at dette blot er første skridt - det er jo set før, at "velmenende" politikere vil "beskytte" befolkningen.. Fx. imod "skadelige, politiske" holdninger ( som går imod deres egne )..

Så hvorfor ikke stoppe dér?

Hvorfor ikke bare forbyde alle, som ikke har samme holdning som magthaverne? Som siger dem imod? Eller bare Bubber?

  • 2
  • 0
David Rechnagel Udsen

Det er måske et klassisk glidebaneargument, men det giver mening i denne sammenhæng. Men heldigvis, fordi Gennemsnitsbritannien ikke har den samme censur-infrastruktur som Kina, så ender det hele jo nok med at blive droppet fordi det er for besværligt, for dyrt og for ineffektivt.

  • 0
  • 0
David Rechnagel Udsen

Erfaringen fra Danmarks internetlogning siger da det modsatte. Man tvinger bare udbyderne til at udføre opgaven, koste hvad det koste vil, og tvinger dem også til selv (dvs. deres kunder) til at betale.

Det er to forskellige ting vi taler om; at logge folks færden på nettet er (relativt) nemt, mens det at censurere nettet er langt mere besværligt. Og hvorimod man kan påstå at logningen er en succes (fordi ingen reelt har en indsigt i det), så kan befolkningen hurtigt se at pornofilteret er en fiasko, hvis der kommer porno igennem.

Og givetvis, ødelægger det så ikke børnene hvis de er vant til et internet uden porno, og pludselig en dag er på internettet filterløst (hos en venner e.lign.) og klikker lænker hensynsløst, fordi de er vant til at filteret tager sig af deres »dårlige valg«, og derfor ender på sider der tager livet af dem?

Det var en lignende situation med det Air France fly der faldt ned for nogen år siden; piloterne var slet ikke trænet i at håndtere at flyet staller; fordi Airbus-fly per standard tager sig af det. Men så snart denne mekanisme stod af, så fattede pilotterne ikke hvad der foregik.

Verden er et værre sted, og der er ingen grund til at vi lyver for vores børn indtil de er 18.

  • 2
  • 1
Daniel Gertsen

Det er to forskellige ting vi taler om; at logge folks færden på nettet er (relativt) nemt, mens det at censurere nettet er langt mere besværligt. Og hvorimod man kan påstå at logningen er en succes (fordi ingen reelt har en indsigt i det), så kan befolkningen hurtigt se at pornofilteret er en fiasko, hvis der kommer porno igennem.

Vi har da censur herhjemme, som ISP'erne er blevet tvunget til at gennemføre. At du blander logning ind i det, må stå for din egen regning.

Prøv eksempelvis at bruge Grooveshark på en 3-forbindelse, det kan du ikke da de bruger Deep Packet Inspection til at forhindre det, hvilket jeg ser som en voldsom overtrædelse af privatlivets fred.

Hvis de dog bare kunne nøjes med DNS blokering som de andre, kunne jeg nok lettere tolerere det, men DPI er ret krænkende, mener jeg.

  • 0
  • 0
David Rechnagel Udsen

Vi har da censur herhjemme, som ISP'erne er blevet tvunget til at gennemføre. At du blander logning ind i det, må stå for din egen regning.

Selv politikerne har indset at vores blokering af hjemmesider (via DNS) er ineffektiv. Så det understreger meget godt min pointe. Logning kan de ikke overbevises om er ineffektive, fordi ingen reelt kender tallene.

Prøv eksempelvis at bruge Grooveshark på en 3-forbindelse, det kan du ikke da de bruger Deep Packet Inspection til at forhindre det, hvilket jeg ser som en voldsom overtrædelse af privatlivets fred.

Hvis de dog bare kunne nøjes med DNS blokering som de andre, kunne jeg nok lettere tolerere det, men DPI er ret krænkende, mener jeg.

DPI eller DNS, uanset hvad, så er denne britiske censur langt mere omfattende end de danske. Det gør ikke den danske censur i orden, men det gør at den ikke opnår den store almene kritik blandt befolkningen. Det er sjældent at hr. og fru Danmark faktisk besøger disse hjemmesider.

Gennemsnitsbritannien taler om at censurere porno på internettet. Har du nogen idé om hvor mange pornohjemmesider der er? Hvor går grænsen før noget er porno? Og hvem skal sidde og finkæmme internettet igennem for alt porno?

Proportionerne mellem de danske og britiske situationer er milevidt fra hinanden. (Ikke at dette gør nogen af dem mere i orden; det betyder bare at det britiske tiltag bliver en større politisk fiasko end nogen af de danske (og her inkluderer jeg også logning).)

  • 1
  • 0
David Rechnagel Udsen

Min frygt om hvem der skal vedligeholde listen viser sig at være ubegrundet. I følge BBC, så er det kinesiske Huawei der skal stå for filteringen. Kineserne ved lidt om filtering af internettet. Der er dog nogen der finder det problematisk at listen er vedligeholdt af private virksomheder (det britiske TalkTalk vedligeholder også listen), og ikke uafhængige grupper, så man kan tage det op i parliamentet, eller sagsøge et bestemt sted, hvis man mener er uretfærdigt censureret.

Igen, jeg finder ikke argumentet at »beskytte børns uskyldighed« er særligt godt. Det ignorerer at i fortiden gjorde vi langt værre ting ved børn end at lade dem se porno på internettet. Ved at isolere børn, så bliver de aldrig klar til den verden de skal begå sig i. Jeg er glad for at jeg fik set Goatse da jeg var teenager; så behøver jeg ikke at gøre det igen.

  • 1
  • 0
Daniel Gertsen

Min frygt om hvem der skal vedligeholde listen viser sig at være ubegrundet. I følge BBC, så er det kinesiske Huawei der skal stå for filteringen. Kineserne ved lidt om filtering af internettet.

Hvem mon så holder øje med at der ikke kommer forkerte (fx politiske eller kina-kritiske) sites med på blokeringslisten?

Endnu en problematik ved den slags, for når det kan misbruges, er det kun et spørgsmål om tid før det bliver misbrugt. (Det har vi jo set med børneporno-filteret herhjemme, der pludselig bruges til at blokere for alt muligt andet...)

  • 0
  • 0
Allan S. Hansen

Hvem mon så holder øje med at der ikke kommer forkerte (fx politiske eller kina-kritiske) sites med på blokeringslisten?

Endnu en problematik ved den slags, for når det kan misbruges, er det kun et spørgsmål om tid før det bliver misbrugt. (Det har vi jo set med børneporno-filteret herhjemme, der pludselig bruges til at blokere for alt muligt andet..

Også; Hvor nemt er det at komme af listen igen og hvem har ansvar/erstatningspligt overfor fejlagtigt filtrerede indhold?

Der er ingen tvivl efter min mening om at vi kun har set starten på sådanne tiltag, og at samfundene forsøger at kommer over i et 'hvidt' og 'gråt' internet, hvor det hvide er filtreret for uønskeligt materiale også politisk og religiøse; og kun dem der er tekniske velbevandrede nok arbejder på det grå med fri information.

  • 0
  • 0
Kristian Klausen

Man kan jo tænke, at dette blot er første skridt - det er jo set før, at "velmenende" politikere vil "beskytte" befolkningen.. Fx. imod "skadelige, politiske" holdninger ( som går imod deres egne )..

Som standard vil følgende være blokkeret (ifølge *): pornography violent material extremist and terrorist related content anorexia and eating disorder websites suicide related websites alcohol smoking web forums esoteric material web blocking circumvention tools

(kan variere lidt fra ISP til ISP)

Så mangler det bare at være ligeså effektiv som Kina's filter og så har Kina en ny konkurrent ;)

  • 0
  • 0
Troels Schønemann

Det er jo helt væk fra vinduet... Sådanne tiltag kan jo alligevel ikke dæmme op for børneporno, hvilket alle herinde vist kan blive enige om. check for øvrigt denne artikel - skal vi så også ha' sms filter og hvad med alle billedtjenesterne? http://www.information.dk/467418

Jeg tror heller ikke Cameron tror på det. Jeg tror nogen længere nede i systemet - politiet, diverse efterretningstjenester - har ønsket flere instrumenter til at holde øje med borgernes aktiviteter på nettet. Primært for at forebygge terror, formentlig. Det er nobelt nok, men det sælger ikke godt i befolkningen, fordi man trods alt har hørt om retten til et privatliv - også på nettet. Hvis man derimod pakker det ind i et forbud mod børneporno, så er der ingen der protesterer, for hvem vil slås i hartkorn med sexforbrydere.... Pudsigt som pressemeddelelsen kom et par dage før den forventede kongelige fødsel. Så druknede denne sag meget bekvemt.

I mellemtiden betaler almindelige borgere med deres ret til privatliv på nettet - og regningen bliver kun større. Man kan håbe på at englænderne vågner op så det ikke breder sig til andre lande :-/

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere