Nu kommer de: EU's tech-lovpakker forventes at træde i kraft i foråret 2023

4. juli 2022 kl. 10:001
vestager
Illustration: Europa Parlamentet.
EU-politikere forventer, at de to tech-lovpakker, der blandt andet skal skabe større konkurrence blandt digitale selskaber og mindske sociale mediers negative konsekvenser for unge brugeres mentale trivsel, træder delvist i kraft i foråret 2023.
Artiklen er ældre end 30 dage

De to lovpakker fra EU, der har til hensigt at regulere tech-virksomheder, Digital Markets Act (DMA) og Digital Service Act (DSA), forventes at træde delvist i kraft i foråret 2023.

Det skriver ITWatch.

Læs også: Regeringen nedsætter ekspertgruppe til håndtering af tech-giganter: Demokratisk kontrol skal styrkes

DMA'en har til formål at skabe større konkurrence blandt digitale selskaber, der beskæftiger sig med eksempelvis søgemaskiner, sociale medier og beskedtjenester. Med den nye lov indføres der blandt andet et forbud mod, at de store techselskaber – som EU benævner gatekeepere – favoriserer deres egne produkter og tjenester fremfor andre selskaber.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DSA'en har til formål at regulere tech-giganterne og blandt andet skærme unge brugere af sociale medier mod de konsekvenser, mediernes algoritmer kan have på de unges mentale trivsel.

»Vi regner med at få afstemningerne for DMA'en i hus før sommerpausen, så det kommer i den officielle journal omkring 1. oktober. Det vil sige, man kommer til at skulle notificere sig som officiel gatekeeper i foråret 2023, og så vil der være compliance i det allertidligste forår eller sidst på vinteren i 2024,« siger EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager til ITWatch.

Læs også: CFCS opdaterer trusselsvurderinger for mange sektorer: Niveauet er »meget højt«

Christel Schaldemose, der har ledet Europa-Parlamentets forhandlinger om DSA'en, siger til ITWatch, at hun forventer, at dele af DSA'en kan nå at træde i kraft samtidig med DMA'en i 2023, mens den resterende del forventes at træde i kraft i 2024.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
4. juli 2022 kl. 13:27

Det er halvt tomt.

DMAen skal tvinge Google m.fl. til at behandle produkter fra konkurrenter på lige fod med sine egne produkter. Intentionen er god, men jeg tvivler på at man i praksis kan gennemtvinge dette ved lov.

I bedste fald bliver de straffet når de bryder loven igen, men den slags sager kan trække ud i årevis, gerne indtil markedet har ændret sig, og en dom ikke længere får anledning til firmaets nye forretningspraksis. Det kan betyde en kompensation til de mishandlede konkurrenter, men næppe give dem mulighed for faktisk at konkurrere med de dominerende.

Jeg tænker at straffen ved at blive dømt for en sådan konkurrenceforvridende praksis skal være ret drakonisk for at virke afskrækkende. Hvis en dom betød at Google skulle frasælge enhver tjeneste, der fik for gunstige placeringer i deres resultater, kunne det måske nytte noget. Eller hvis direktøren faktisk risikerede fængsel. Såfremt det kun er en økonomisk straf, skal den kunne true firmaets overlevelse.

I modsat fald, kommer efterlevelse af loven til at afhænge af at selskaberne overholder reglen om "Don't be evil" - og vi ved vist alle, at google har skrottet det motto, da det blev for dyrt for dem.