Sådan får bitcoin-teknologi skovlen under fupkontrakter (podcast)

It-advokat Martin Von Haller Grønbæk spår en juridisk revolution med digitale, bindende kontrakter, der effektuerer sig selv, og som er ualmindeligt svære at forfalske.

Nu kommer det næste skridt efter bitcoin, hvad angår blockchain-teknologien, som it-advokat Martin von Haller Grønbæk mener kan revolutionere jura-verdenen fra top til tå.

Med blockchain-validerede kontrakter vil man nemlig kunne lave kontrakter, der opfylder sig selv. Gør kontrakten ikke det, vil den trække på de betingelser, der står i den.

»Mulighederne er uanede. Det her vil kunne nedsætte de omkostninger, der normalt er forbundet med finansielle transaktioner markant,« siger Martin Grønbæk og tilføjer, at det er ualmindeligt svært at snyde med de blockchain-validerede kontrakter, idet de gøres ugyldige og slettes, hvis der rettes i dem efter valideringen.

Hvis jeg for eksempel ønsker at købe en aktie, så snart den når en vis lav værdi, skriver jeg en kontrakt med ejeren af den pågældende aktie. Når den når den lave værdi, blive købet gennemført, og et vis antal bitcoins eller blot almindelige penge, som står låst på en konto, overføres til ejeren af aktien. Aktien får jeg. Går noget i købet galt, blokeres handlen af kontrakten, og ingen af parterne får det, de gerne vil have.

Der er altså tale om, at privatpersoner kan udveksle alt, der kan sættes en pris på, uden at gå gennem myndighederne. På godt og ondt.

Alvorlige dilemmaer i teknologien

Teknologien er forbundet nogle alvorlige dilemmaer. Tænk nu, hvis man blev snydt til at indgå den ubrydelige, automatisk eksekverede kontrakt? Eller hvis andre indgik den på ens vegne?

Hør i podcastet mere om dilemmaerne, og om hvordan Martin Grønbæk direkte opfordrer it-kyndige til at hjælpe ham med at implementere det nye kontraktformat.

Version2 mødte Martin von Haller Grønbæk på Ingeniørforeningens konference Driving IT, som blev afholdt fredag.

Vi tager gerne imod ris/ros og forslag til nye afsnit på redaktion@version2.dk Du kan høre podcasten direkte i din browser via Soundcloud i bunden af denne artikel eller ved at abonnere på vores xml-feed i din foretrukne podcast-klient:

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Steffen Sølling

Betalingsveje er et andet område hvor smart contracts kan skabe store effektiviseringer. En vejejer vil i fremtiden kunne kræve betaling i form af en bestemt pris pr. tidsenhed og/eller pr. distanceenhed hvis man vil benytte en given vej. Det har potentialet til at give en klar sammenhæng mellem pris og forbrug hvilket er fuldstændig fraværende i det system der findes i dag. Eksempelvis er registreringsafgiften en fast pris der betales uanset om bilen er fast parkeret i egen garage eller bilen bruges meget. Og registreringsafgiften rammer ikke udenlandske biler.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize