Nu kan du uploade Youtube-videoer med en kommando i Linux-terminalen

Et nyt Google-værktøj giver Linux-brugere adgang til Youtube, Google Docs og meget mere gennem kommandolinjen.

Var det noget med at lægge et nyt videoklip på Youtube med kommandoen 'google youtube post - -category Education nyvideo.avi'?

Eller hvad med at uploade dine feriebilleder til Picasa med kommandoen 'google picasa create - -title "Sommerferie 2010" ~/Billeder/ferie/*.jpg'?

Google har netop lanceret værktøjet GoogleCL, som sikkert vil sprede glæde hos den del af Linux-folket, som trods fremkomsten af den grafiske brugergrænseflade stadig helst vil holde styr på filer, systemjob og kernekompilering med kommandoer i den gode, gamle terminal.

»GoogleCL er et kommandolinje-værktøj, som giver adgang til diverse Google-tjenester. Værktøjet ensarter opgaven med at lægge nye indlæg på en Blogger-blog, tilføje nye begivenheder i Calendar eller redigere dokumenter i Google Docs,« skriver Google i et blogindlæg om GoogleCL.

Google giver flere eksempler på, hvordan selskabets tjenester kan styres gennem kommandolinjen:

$ google blogger post - -blog "My blog" - -tags "python, googlecl, development" my_post.html
$ google calendar add "Lunch with Jason tomorrow at noon"
$ google docs edit - -title "Shopping list" - -editor vim

Ifølge selskabet er GoogleCL en Python-applikation, der benytter Pythons gdata-biblioteker til at foretage kald til Googles Data API gennem kommandolinjen.

GoogleCL kan i skrivende stund downloades som en komprimeret tarball - en .tar.gz-fil - eller som en Debian-pakkefil.

Google håber på sigt at få GoogleCL inkluderet i repository ? standardlisten over pakker ? i de kommende versioner af Linux-distributionerne Debian og Ubuntu.

Opdatering: Selvom GoogleCL i udgangspunktet er målrettet Linux/Unix-miljøer, er det også muligt at installere værktøjet på Windows og Mac OS X. Se også Googles side om systemkrav.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Morten Poulsen

En af de rare ting ved kommando linien er ikke så meget at bruge den - i de fleste tilfælde er GUI'en udemærket - som det er muligheden for at skrive shell (eller bat) scripts, så man kan automatisere gentaget adfærd. Nu bruger jeg ikke Googles services specielt meget, men det bliver interessant at kigge nærmere på de nye muligheder. Måske slår det endda så meget an, at tilsvarende løsninger bliver implementeret på de services, jeg faktisk bruger.

  • 0
  • 0
Jacob Nordfalk

Jeg har i lang tid savnet et kommandolinjeværktøj til den slags ting.

Grafiske programmer er fine, men det tar nogen minutter at finde den rigtige webside, logge ind etc.

Derfor er det nogen gange hurtigere at bruge kommandolinjen, især ved gentagne eller komplicerede opgaver.

I Linux kan man trykke Ctrl-R for at søge i gamle kommandoer, så jeg har sat historikken på at huske de sidste 10000 kommandoer jeg har skrevet, så jeg kan altid gå tilbage, også til kommandoer jeg skrev for 1/2 år siden. Det har virkelig sparet tid for mig mange gange.

  • 0
  • 0
Uli Fahrenberg

Det var dog pudsigt hvor de ekstra mellemrum er kommet fra i oversættelsen fra Googles pressemeddelelse eller blogindlæg til v2s ditto. Der er fejl i stort set alle kommandoer i artiklen; Picasa-kommandoen bør f.x. retteligt hedde ``google picasa create --title "blabla"''.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere