Nu kan du tjekke, om du er blevet udspioneret
Gennem et større gravearbejde fra flere mediehuse og Amnesty International blev det afsløret, at spionprogrammet Pegasus, udviklet og ejet af det israelske selskab NSO Group, er brugt mod flere journalister og aktivisters mobiltelefoner.
Ifølge NTB er en lækket liste med 50.000 telefonnumre lækket til pressen, disse er potentielle kandidater til overvågning. Listen har ikke norske telefonnumre, men det betyder ikke nødvendigvis, at nordmænd ikke er blevet overvåget, kun at undersøgelsen endnu ikke har bevist det.
Lader dig tjekke selv
Sammen med publiceringen delte sikkerhedsforskere fra Amnesty tekniske detaljer knyttet til sårbarheden, som gør det muligt for Pegasus at blive installeret på ofrets iPhone ved at sende en besked, uden at personen på nogen måde skal interagere med den. Dette var ifølge Techcrunch muligt frem til Ios 14.6, som var den nyeste udgave indtil Ios 14.7 udkom i denne uge.
Forskerne publicerede også et værktøj, Mobile Verification Toolkit (MVT), som kan tjekke, om en enhed er inficeret med spywaren. MVT kører på kommandolinjen og kan gennemsøge en hel iPhones backup efter kompromitteringsindikatorer (indicators of compromise). Disse indikatorer opdateres af Amnesty på denne Github-side og indeholder blandt andet domænenavne, som man ved bruges af NSO.
Værktøjet virker også på Android, men ifølge Techcrunch-artiklen er det sværere at opdage spywaren på disse mobiler. Værktøjet gennemsøger derfor kun dine beskeder for links til domæner, som er brugt af NSO, eller dine applikationer for at kontrollere, om nogen af dem er skadelige.
Mange kandidater
NSO har nægtet at identificere, hvem deres kunder er, men gravearbejdet skal have identificeret ti lande, som står bag udpegningen af kandidaterne. Disse er: Aserbajdsjan, Bahrain, Kazakhstan, Mexico, Marokko, Rwanda, Saudi-Arabien, Ungarn, Indien og de Forenede Arabiske Emirater.
Amnesty har bevist, at spywaren blev brugt mod 37 mobiltelefoner, som tilhørte journalister, menneskerettighedsaktivister, forretningsmænd og to kvinder, der var tæt på den dræbte journalist Jamal Khashoggi. Redaktør for den britiske avis Financial Times, Roula Khalaf, skal også være blandt dem, som var på listen over mulige kandidater.
Det israelske selskab hævder selv, at programmet kun er beregnet til brug af overvågning af terrorister og kriminelle.
Denne artikel er tidligere udgivet på Digi.no

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.