Nu kan du surfe gratis i københavnske busser

Passagererne i de to københavnske buslinjer 150S og 173E får gratis wi-fi-adgang til internettet. Fremstødet skal lokke flere passagerer ind i bussen.

For første gang får passagerne i Københavns busser mulighed for gratis at surfe på internet. Transportselskabet Arriva lancerer gratis opkobling til alle passagerer i buslinjerne 150S og 173E.

Med tiden vil der dukke bannerannoncer op i passagerernes browser, som skal dække nogle af udgifterne til internetopkoblingerne. Men her og nu er det først og fremmest et reklamefremstød i sig selv at være de første med internet i busserne.

Jo flere passagerer, Arriva kan lokke til at tage bussen, jo flere penge får firmaet for at køre linjen.

»Vi har en kontrakt for disse to buslinjer, hvor vi får en bonus, hvis vi får tiltrukket flere passagerer. Det er en kontraktform, vi har presset på for at få indført, da det giver os et incitament for at gøre det mere attraktivt at køre med bus,« forklarer pressechef i Arriva, Martin Wex.

Af samme grund har firmaet ikke planer om at udbrede internetforbindelse til andre buslinjer.

Hver bus får en turbo-3G-opkobling fra teleselskabet 3 på 7,2 megabit per sekund, som passagerne via en trådløs router i bussen skal deles om.

Arriva har tidligere indført gratis internet til de togrejsende på firmaets strækninger i Jylland. Også Lollandsbanen har i dag reklamefinansieret internetopkobling i togene, hvor internetopkoblingen bliver leveret med Wimax-teknologien.

DSB har valgt TDC til mod betaling at levere internet, foreløbig kun i udvalgte tog mellem København og Korsør.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Mark Ruvald Pedersen

Jeg prøvede det i morges i 150S på vej til DTU. Det virkede reelt set ikke.

Jeg har mistanke om at AP'et sidder forrest i bussen, da jeg kun havde ~70% signalstyrke bagerst; men der bliver selvfølgelig genereret en del støj fra motoren.

SSID var 'Arriva Online', IP tildeles via DHCP. Det tog lang tid (minutter) at få sin ip, sikkert pga lavt SNR, og kun de første 4 sekunder svarede routeren på ping reqs, ellers død.

På min ~20 min lange bustur, lykkedes det i alt kun at få 4 icmp svar fra google.dk.

Almindelig browsing var derfor slet ikke inde i billedet.

  • 0
  • 0
#3 Søren Schrøder

Endnu et (halv)offentligt finansieret stykke netværk hvorfra man kan foretage handlinger på nettet uden identitetsangivelse. Dette udhuler endnu engang den anti-terror-pakke som ISP'erne og teleselskaberne er blevet tvunget til at implementere til en formue. Er denne hermed for alvor reduceret til danmarkshistoriens største database over klokkeslet ?

Endnu et tiltag hvor den ene hånd ikke ved hvad den anden gør.

  • 0
  • 0
#5 Søren Løvborg

Er denne hermed for alvor reduceret til danmarkshistoriens største database over klokkeslet ?

Det har den altid været. Dem der virkelig har noget at skjule behøver ikke at gå på biblioteket (hvor der jo iøvrigt er ved at blive indført overvågning og registrering på fx biblioteker i Århus); de kan blot benytte tjenester som fx TOR, XeroBank, Freenet, selv Skype...

Dermed ikke sagt at overvågningsloven ikke virker: Som placebo har den sikkert stadig fået mange til at sove bedre om natten.

  • 0
  • 0
#7 Mark Ruvald Pedersen

Ja, det virkede også hos mig på vejen hjem. Der var dog stadig en del timeouts :)

Her er lidt mere info: Domæne: coova.org (hotspot portalen) Subnet: 255.255.255.0 Standardgateway: 101.100.10.1

Subnet og gateway ser ud til at være ens for alle busserne.

Går man ind på google.dk, bliver man redirected til:

http://control.meshhopper.com//WiFi-CPA/advancedlogin/site-doc/?res=noty...

-hvor jeg har skjult min MAC addresse med xx-xx-xx-xx-xx-xx.

00-0B-6B-D8-97-67 ser således ud til at være routerens mac. OUI'en (00-0B-6B) slås op til 'Wistron Neweb Corp.' som jeg ikke kender.

@Søren Schrøder: Læser man deres betingelser (http://control.meshhopper.com/WiFi-CPA/hotspot_files/970-386705/terms_ar...): "I tilknytning til Arriva Tog A/S registrering af ovenstående oplysninger forbeholder Arriva Tog A/S sig retten til at registrere og sammenknytte din IP adresse med tidspunkter for brug af Arriva Online. Da Arriva Online giver trådløs adgang til Internettet registrerer Arriva Tog A/S også identiteten på det benyttede kommunikationsudstyr f.eks. i form af en MAC-adresse."

Jeg tror overvågningen er temmelig kraftig. Og der er jo desuden kameraer, så ens identiet er altså ikke helt anonym :)

For logge ind skal man give email, køn og alder, og derefter redirectes der til: http://101.100.10.1:3990/logon?username=free.user&password=72c8c65a20353...

-hvor 72c8c65a20353dXXXXXXbf11e088c4c5 ser temmelig meget ud som en md5 hash. (Man skal ikke angive password, og kunne ikke finde plaintext for den ikke-forvanskede md5 blandt det mange online rainbow tables...)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere