Nu kan du prøve Windows 8.1 med den genopstandne Start-knap

Illustration:
Microsoft har nu frigivet en testudgave af den opdaterede Windows 8.1. Den findes dog ikke på dansk, så man skal installere den fra en ISO-fil.
Det opdaterede skrivebord i Windows 8.1, hvor den omdiskuterede startknap nu er tilbage i nederste venstre hjørne Illustration: Microsoft

I forbindelse med åbningen af Microsofts udviklerkonference BUILD i San Francisco i denne uge, har Microsoft frigivet en testudgave af den kommende opdatering til Windows 8, som slet og ret blot hedder Windows 8.1.

Softwareudviklere og andre med adgang til Microsofts udviklernetværk MSDN kan allerede nu hente installationsfilerne, men onsdag aften var installationsfilerne endnu ikke tilgængelige for danske Windows 8-brugere.

Testudgaven vil kunne downloades fra Microsoft i løbet af torsdagen ifølge Microsoft. Hvis man benytter en Windows 8-udgave med ét af de 12 sprog, som Microsoft har frigivet testversionen på, kan man også hente den fra Windows Store. Danske Windows 8-brugere må nøjes med at installere opdateringen fra en ISO-fil.

Der er tale om en komplet udgave af Windows 8.1, og hvis man installerer fra ISO-filen betyder det, at man ikke bevarer sine applikationer. Man skal også være opmærksom på, at testudgaven skal erstattes af den endelige udgave, når Microsoft frigiver den til efteråret, og i den forbindelse kan man få brug for sin oprindelige produktnøgle.

Windows-udviklere kan også teste den nye udgave af udviklingsmiljøet Visual Studio.

For almindelige Windows 8-brugere bød åbningen af Build-konferencen blandt andet på en ny officiel Facebook-applikation til platformen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Martin Jensen

"Den findes dog ikke på dansk, så man skal installere den fra en ISO-fil."

Hvad i alverden har de to ting med hinanden at gøre? :-)

Det er vel .iso som alle (og især v2.dk's læsere) har forholdt sig til i snart mange år? :-)

(Edit: ovenstående giver ingen mening når man læser overskriften til artiklen. Det giver mere mening efter artikelteksten, men jeg ville da hellere undgå forvirringen i overskriften. :)

"Malingen fås ikke i blå, så den skal påføres sidelæns." ;-)

  • 3
  • 0
#6 Jette Hartmann

Har W8 inst. på stationær Medion PC. P9614. Hvorfor kan man ikke slå touch skærm fra? Jeg er f.... træt af at div. fluer sætter underlige jobs i gang når jeg vender ryggen til i 5 sekunder. Og spar mig venligst for "kvinder og teknik" - jeg har været over alt for at slå det fra.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere