Ny prototype: Nu kan du føle, hvad der sker på din skærm

Microsofts udviklingsafdeling er på banen med en 3D-skærm med force feedback. Det betyder, at du ved at røre ved skærmen kan mærke, hvad der sker på den.

Der sker ting og sager i Redmond, Seattle. Det er nemlig her Microsoft udviklingscenter Microsoft Research ligger, og her har man udviklet en prototype af en skærm, som angiveligt kan fortælle dig, hvordan objekterne på skærmen føles. Det skriver Microsoft Research.

Microsoft kalder skærmen ’Actuated 3-D Display with Haptic Feedback’, og den fungerer ved hjælp af en LCD-fladskærm og en robotarm, som kan bevæge hele skærmen.

Robotarmen kan dermed få skærmen til at reagere fysisk, når man trykker forskellige steder på skærmen, og det kan ifølge Microsoft simulere både vægt og tekstur.

Skærmen viser samtidig et 3D-billede, som løbende tilpasses touch-inputtet fra brugeren.

Ifølge Microsoft kan den nye skærm, når den er færdigudviklet, bruges til at spille på, men endnu vigtigere: til at lede efter kræftsvulster ved at bruge skærmen til at kigge på MRI-billeder.

Skærmen er endnu ikke klar til at komme på markedet, men er nu på prototype-stadiet.

Sådan forestiller Microsoft Research sig teknologien brugt. Illustration: Microsoft Research
Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer ()
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Kasper Steensig

Så noget omkring nogle der havde lavet det for to år siden, det var noget med at de brugte små motore inde i skærmen som gav feedback når man rørte det og man kunne derfor simulere operationer hvor at man kunne mærke modstanden fra organerne etc.

  • 0
  • 0
#5 Rene Laursen

www.geomagic.com

Arbejdede i 2008 hos Innovation Lab, hvor vi bl.a. demonstrerede en tidligere model af systemet. Softwaren gjorde det muligt at bearbejde lermodeller i 3D. Vi havde også demosoftware fra Aarhus Universitet, hvor man kunne træne operationer i kraniet og det indre øre. Man kunne mærke i værktøjet, når man var ved at lave fejl. Vi lavede en visionsvideo til en konference på Grønland, hvor man bruger det haptiske interface til at "føle på overflader" over store afstande. http://www.youtube.com/watch?v=bGgJpUqihX8

  • 0
  • 0
#6 Erik Gotfredsen

i artiklen siges det at: "men endnu vigtigere: til at lede efter kræftsvulster ved at bruge skærmen til at kigge på MRI-billeder". At kunne føle en tumor på skærmen, vil være en fortolkning af et billede. Hvorfor så indføre en ekstra kilde til fejl, for at kunne mærke den allerede erkendte tumor. Det kan selvfølgelig være en fordel for blinde eller svagtseende kirurger :-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere