Nu kan du køre Android-apps på Windows 8

Illustration:
De 750.000 apps til Android kan nu også bruges på alle Windows-maskiner, ved hjælp af ny software, som fremover vil være installeret som standard på computere fra flere helt store pc-producenter.

Windows 8 og den nye brugergrænseflade, som ingen længere ved, hvad hedder, skulle skyde gang i en eksplosion af dedikerede apps, som også kunne køre på tablets og telefoner med Windows RT og Windows Phone.

Men tre måneder efter lanceringen af Windows 8 er udvalget af apps i Microsofts butik stadig begrænset, i hvert fald i den uundgåelige sammenligning med iOS- og Android-butikkerne.

Det har det unge firma Bluestacks sat sig for at ændre på - ved at gøre det muligt at køre alle 750.000 Andriod-applikationer på Windows-maskiner. Og nu er en ny version af Bluestacks software klar til Windows 8 og dermed også Surface Pro-tabletten, der kører en fuld version af Windows 8. Det skriver Techcrunch.

Bluestacks er ikke bare et perifært iværksætterfirma, men bliver støttet af nogle af de største spillere i pc-branchen. Aftaler med blandt andet Lenovo, Asus og MSI betyder, at Android-emulatoren vil være præinstalleret på 100 millioner pc’er solgt i løbet af 2013.

Dermed kan rigtig mange nybagte ejere af en Windows 8-computer i princippet springe Microsofts endnu sparsomme udvalg af Windows 8-applikationer helt over og gå direkte til det righoldige udvalg af Android-apps, de måske kender i forvejen.

For en spiller som Lenovo, der er på vej til at blive verdens største pc-producent, er fordelen ved at lægge Bluestacks-softwaren på computerne, at der dermed bliver mulighed for tæt integration til Lenovos voksende salg af Android-telefoner. Det er samme argument, som Microsoft nu prøver at sælge Windows Phone-telefoner på - at man kan køre samme software, uanset hvilken af sine enheder man får fat i.

Bluestacks-softwaren er i øvrigt også kommet i en beta-udgave til Mac-computere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Esben Nielsen

Nemlig at understøtte "write once, run everywhere"?

Det må give ekstra motivation som udvikler for at vælge Android platformen frem for andre: App'en kan køre på stort set alt, undtagen iOS og Windows Phone. Var der ikke noget med, at de ny Blackberry ikke også kunne køre Android Apps?

Hvis der ikke kommer flere apps til Windows Phone, kunne det måske tænkes, at carriers/producenter vil tvinge Microsoft til at tillade at man kan køre Android Apps der også?

  • 7
  • 0
#3 Baldur Norddahl

Det er ingen årsag til at platformene ikke skulle kunne køre hinandens apps. Vi har også Wine til Linux og Mac kan køre Windows programmer.

Apple vil naturligvis beskytte deres system (i begge retninger). Men alle andre vil åbne op.

Jeg ser kun denne Android emulator som et mellemskridt imod en mere standardiseret løsning. I min krystalkugle vil der snart komme en W3C standard for apps der bygger på den teknologi man har udviklet i Google Native Client.

Chrome til PC kan allerede eksekvere Native Client apps. Det kommer formodentligt snart til mobiludgaven af Chrome også. Native Client apps vil da kunne det samme og være mindst ligeså hurtige som native Android apps.

  • 3
  • 1
#4 Esben Nielsen

I min krystalkugle vil der snart komme en W3C standard for apps der bygger på den teknologi man har udviklet i Google Native Client.

Den er processor afhængig! NaCl virker vist både på x86 og ARM - men det er jo forskellig binær kode. Der har en VM baseret teknoligi som Java og .NET eller en fortolket (HTML5/javascript) en klar fordel. Så jeg tror mere på Android eller HTML5 apps end NaCl.

  • 0
  • 0
#5 Johnnie Hougaard Nielsen

Den er processor afhængig! NaCl virker vist både på x86 og ARM - men det er jo forskellig binær kode.

Derfor lægger NaCl op til at en app kan pakkes med både x86 og ARM binær kode. Næste trin ser ud til at blive portable NaCL med LLVM bitcode, således at det ikke er nødvendigt med en source compile pr. instruktions arkitektur. Som en "bivirkning" giver det også dynamisk tilpasning til om det er 32 eller 64-bit x86.

Det kommer sikkert også på Android, og hvis Bluestacks kan være med her, kunne det ligne at "egnede" apps ikke behøver at blive omskrevet til the thing formerly known as Metro.

  • 2
  • 0
#6 Jørgen A Thomsen

Når man forsøger at installere produktet, så accepterer man bl.a. følgende:

You agree that we may collect and keep a record of the location and content of your use of the Bluestacks Software, which may include Information about your geographic location.

BSTK may, ... track end-user actions and record or report them over the Internet to a central analytics database. Without limitation, such actions may include:

· Downloads completed successfully; · Installations completed successfully; · Android apps installed successfully; · Android apps started successfully; · Android apps failed to start; and · Android apps started but failed midstream.

  • 1
  • 0
#8 Baldur Norddahl

Den er processor afhængig! NaCl virker vist både på x86 og ARM - men det er jo forskellig binær kode. Der har en VM baseret teknoligi som Java og .NET eller en fortolket (HTML5/javascript) en klar fordel. Så jeg tror mere på Android eller HTML5 apps end NaCl.

Native Client kan begge dele. Som udvikler kan du vælge at lave processor-specifikke udgaver for maksimal hastighed. Eller du kan lave en "portable" udgave som består af LLVM-bytekode der virker til alle platforme. Du kan tilmed gøre begge dele, således at der er failback til LLVM udgaven hvis du ikke har en native udgave til brugerens platform.

Du skal se Native Client som en medspiller til HTML5. NaCl giver programmet adgang til nøjagtig det samme API som JavaScript. No more, no less. NaCl er således ikke et alternativ til HTML5 men en del af samme økosystem. NaCl er derimod et alternativ til JavaScript i HTML5.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere