Nu kan du købe Steam-spil med Bitcoins

3 kommentarer.  Hop til debatten
Integrationen med kryptovaluta skal gøre det nemmere for folk i udviklingslande at købe spil uden kreditkort.
28. april 2016 kl. 15:25
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Spil-giganten Valve er gået sammen med Bitcoin-tjenesten Bitpay om at tilbyde spil for Bitcoin på Steam.

Det skriver The Verge.

Betalingsmuligheden skal gøre det lettere for personer i udviklingslande at købe spil som Counter-Strike og Civilization V.

'Mens mange brugere kommer online i de her lande, så er traditionelle betalingsmidler som kreditkort ofte ikke tilgængelige,' lyder det fra Bitpay i et blogindlæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er ifølge Bitpay lande som Kina, Indien og Brasilien som skal inkluderes bedre, med Bitcoin-integrationen.

'Som internettets universelle valuta vil Bitcoin gøre det muligt for Steam at nå gamere i alle markeder i verden - uden høje gebyrer eller risikoen for svindel, der kommer med kort-betalinger,' skriver Bitpay-chefen Rory Desmond.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
29. april 2016 kl. 14:10

Det kan være svært for den almindelige dansker at forstå hvad fordelene ved Bitcoin er, men den umiddelbare fordel ved Bitcoin er, som BitPay siger, at den er grænseløs og kan bruges uden tilladelse eller afhængighed af en anden stat, hvilket som helst sted i verden og uden nogen form for traditionel ID. Det er ikke et problem for vestlige forbrugere, men det er et stort problem for rigtig mange mennesker i udviklingslandene.

Bitcoin løser også problemer for forretningsdrivende i Danmark. Hvis du vil sælge ting til folk i lande med dårlig finansiel infrastruktur er der stor risiko for at dine kunder bruger falske kreditkort eller at banken i det fremmede land af den ene eller anden grund forlanger betalingen tilbage og du bliver snydt. Med Bitcoin er det ikke muligt. Når pengene er overført til dig kan de ikke tages tilbage. Desuden kan ingen stat eller bank blokere betalingen med Bitcoin, som kan være et problem hvis du fx sælger sex-legetøj til Saudiarabien, Bibler til Nordkorea eller bare ikke har bestukket den rigtige lokale autoritet.

Ud over det er mange begejstrede over hvad der er muligt at bygge oven på Bitcoin som ikke er muligt i vores traditionelle banksystem. Du kan slet ikke selv håndtere dine danske kroner digitalt, kun sådan som din banks netbank tillader. Med Bitcoin kan du lave din egen app (eller få udviklet en af en professionel) der betaler alle indgående beløb videre i forskellige andele til forskellige personer på baggrund af antallet af point i CounterStrike og hvor fuld månen er på den givende dag, hvis det er det du ønsker. Prøv at bede din bank om det...

Bitcoin er ligeglad. Den gør præcis hvad du beder den om.

Men ja, den vestlige forbruger er nok den sidste der vil få direkte gavn af Bitcoin.

2
29. april 2016 kl. 14:00

Dejligt med fremskridt mod et betalingssystem der frit kan innoveres oven på, og hvor man ikke skal spørge konservative kartelorganisationer om lov.

1
28. april 2016 kl. 17:33

Valve fjerner nok muligheden igen, når de opdager at størstedelen af deres BTC-betalene brugere er kriminelle (som forsøger at videresælge spil?) :)