Nu kan Danske Bank-app knipse regningen

Tag et billede af dine indbetalingskort med mobilen og tryk betal. Fra i dag tilbyder Danske Banks mobilbank-applikationer til iPhone og Android denne mulighed.

Der er sket meget, siden danskerne stod i kø på posthuset for at betale girokort. Først kom kuverterne, man kunne sende indbetalingskortene til banken med, siden hen kom netbanken og gjorde betaling af regninger lidt lettere. Men man skal stadig indtaste lange talrækker, beløb, korttyper, betalingsdatoer og kodeord, før transaktionen er i hus.

Læs også: Danske Banks mobilbank: iPhone var hurtigere og lettere end Android

Nu har Danske Bank taget næste skridt og gjort det muligt at ordne indbetalingskortene blot ved at fotografere dem med mobilkameraet.

»Peg, klik og betal. Så nemt er det at betale sine indbetalingskort. En helt ny funktion i vores mobilbank gør det nu muligt at tage et billede af indbetalingskortets kodelinje med din mobiltelefon, så du slipper for at indtaste de mange cifre selv,« udtaler Peter Rørsgaard, underdirektør for forretningsudvikling i Danske Bank, i en pressemeddelelse.

Læs også: Danske Banks mobilbank til iPhone bruger NemID-papkort ? men ikke Java

Efter billedet er taget, er det kun beløbet og datoen, der skal tastes ind. Og så slår banken også på, at i servicen er gratis i modsætning til at betale regningerne på posthuset eller ved skranken henne i filialen.
Kunderne har ifølge pressemeddelelsen allerede taget Danske Banks mobilbank til sig. På bare tre måneder har over 130.000 downloadet applikationen til deres iPhone eller Android-telefon.

Læs også: Danske Bank kludrer i lancering af gratis iPhone-app

»Succesen har været enorm, så vi har opjusteret vores mål fra 50.000 til 150.000 downloads inden nytår. I øjeblikket henter knap 1.000 nye brugere Danske Mobilbank om dagen. Vi kan også konstatere, at antallet af transaktioner i mobilbanken stiger markant,« udtaler Peter Rørsgaard.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Allan S. Hansen

Det lyder rigtigt smart men jeg må se hvordan det virker sammen med NemID kravet.
Jeg har downloadet app'en til min Desire, men NemID besværet gør at jeg ikke benytter den ret ofte.

  • 0
  • 0
Peter Mogensen

men NemID besværet gør at jeg ikke benytter den ret ofte.

Hmm... det er vist tydeligt at man ikke kan lave en "*ID" løsning, der kan ramme folks behov generelt.
Nogen ønsker åbenbart mindre besvær på bekostning af noget sikkerhed i forhold til den eksisterende løsning og andre ønsker betydelig mere personlig sikkerhed end den eksisterende løsning.

  • 0
  • 0
Lars Peter Andersen

Jeg skyndte mig at opgradere DB app på min iPhone 4 og måtte straks prøve at fotografere et indbetalingskort.
Jeg tog et billede i lidt mørke omgivelser, hvorved blitzen udløstes. Billedet så godt ud, ingen støj og perfekt skarphed og kontrast. Alle tal perfekt belyst. Alligevel meldte programmet at det ikke kunne læse koden.
Nå, om igen. Denne gang i kunstlys. Blitzen udløstes ikke, billedet perfekt - men samme fejl. Hvad vil de ha'? Skal man tage billederne i et fotostudie for at det virker? Det har jeg altså ikke lige derhjemme hvor jeg betaler regninger.

  • 0
  • 0
Henning Eilersen

Efter der blev indført betalings app til Android har jeg haft besvær med at downloade app. Det gælder både gratis og betalinge app, så derfor bruger jeg ikke DB app.
Jeg kan se der er mange der har samme problemer.

  • 0
  • 0
Lars Peter Andersen

Jeg går ud fra at der hentydes til denne ordlyd:

Må jeg kopiere mit nøglekort eller scanne nøglekortet ind på min computer?
Nej, en væsentlig del af sikkerheden vil blive kompromitteret, hvis du indscanner eller kopierer dit nøglekort.

Forstår mig kun lidt på "sikkerhed", men hvad er forskellen på om mit nøglekort ligger i min pung eller i min mobiltelefon? Bortset fra at den ene ligger i venstre lomme og den anden i højre?
I øvrigt er min mobiltelefon beskyttet af en PIN-kode - det er min pung ikke. Og man skal stadig kende mit personnummer og min nem id PIN-kode for at bruge det.

  • 0
  • 0
Kim Bygum

Forstår mig kun lidt på "sikkerhed", men hvad er forskellen på om mit nøglekort ligger i min pung eller i min mobiltelefon?

Fra din mobiltelefon er der ikke langt til din pc, og dermed større chance for at en hacker kan opsnappe både din adgangskode og dit nøglekort. For slet ikke at snakke om, når/hvis du kan logge på direkte fra telefonen.

Diverse beskyttelser af telefonen er jo heller ikke så sikre som de giver sig ud for.

  • 0
  • 0
Danske Bank

Hej Jens Schumacher - Jeg hedder Susanne og arbejder i Danske Bank. Vi har registreret problemer med vores mobilbank app på telefonen HTC Desire HD. Måske, forklaringen findes der for dit vedkommende? Vi er i fuld gang med at rette fejlen og forventer at ha' det løst i løbet af nogle dage. Herefter er man nødt til at downloade vores mobilbank app igen. Du er også velkommen til at ringe til vores IT-support på 70 105 501. De sidder klar til at hjælpe.

  • 0
  • 0
Lars Peter Andersen

@Kim: Men stadig er det jo en smule mere besværligt at finde billedet i telefonen end kortet i pungen.

@Susanne: Har I hørt andre med problemet at iPhone 4 ikke vil godkende billedet / ikke kan læse koden med begrundelse i for lidt lys?

Jeg synes det er en god ide - jeg har ikke mange indbetalingskort, men alt, der letter behandlingen af dem er velkomment. DDB er på forkant her, lige som med en app til iPhone.

  • 0
  • 0
Danske Bank

Kære Lars Peter Andersen - Jeg hedder Susanne Faber og arbejder i Danske Bank og vil blot sige, at belysningsproblemet mv, som du nævner, ikke er et generelt problem, vi har hørt om. Kodelinjen med cifre og plus'er skal være rigtig sat op, for at det virker. Har du evt. prøvet med et andet girokort? Kun ved helt særlige lejligheder, hvis fx girokortet er krøllet, eller hvis kodelinjen står forkert, er det nødvendigt at indtaste cifrene manuelt. Ellers sidder vores IT-supportere klar til at hjælpe på tlf.: 70 105 501 til kl. 20:00 i dag, lørdag fra kl. 9:00-19:00 og søndag fra kl. 9:00-23:00.

  • 0
  • 0
Michael Balle-Pedersen

I USA tilbyder nogle bank programmer at indsætte checks ved blot at tage et billede af dem med telefonen.

Men nu er checks så også noget mere udbredte i USA end i Danmark. Men de har så heller ikke lige en pendant til PBS, eller hvad det hedder nu om dage.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere