Nu igen: Clearing-knas udløser kaos på lønningsdag

Hvis din konto ser en anelse slankere ud end forventet her til morgen, så er det ikke dig, der ser syner. En fejl mellem bankerne og Nets har nemlig tilbageholdt lønudbetalinger.

Et kiks i kommunikationen mellem bankerne og Nets har resulteret i, at en mængde danskere ikke har fået deres ventede lønudbetaling her til morgen.

Når bankerne skal udbetale løn, skal transaktionerne cleares hos Nets, som så sender de clearede transaktioner videre.

»Der er sket en forsinkelse af bogføringen. Det betyder, at der er nogen, der ikke har fået, hvad de skulle have fra morgenstunden. Nu skal vi have analyseret, hvad der er årsag til forsinkelsen – om der sket en fejl i leverancen fra bankerne, eller om det er vores clearing, der er blevet forsinket. Det er lidt svært at pinpointe på stående fod,« siger Søren Winge, der er pressechef i Nets, til Version2.

Søren Winge fortæller, at man på nuværende tidspunkt ikke har noget overblik over, hvor mange der ikke har fået udbetalt deres løn her til morgen, men at han forventer en hurtig løsning.

»Langt de fleste har allerede fået deres løn nu, og der er en restgruppe tilbage, der må væbne sig med tålmodighed lidt endnu. Jeg regner med at det hele er på plads i løbet af formiddagen,« siger Søren Winge til Version2.

Det er ikke første gang, at bøvl med clearingfiler giver problemer op til månedsskifte og lønningsdag. I marts var en fejl hos Danske Bank skyld i, at kunder hos en lang række banker måtte frygte for en påskeferie uden penge på kontoen.

Læs også: Løn-panik: Én forsinket fil lammer alle danske bankoverførsler

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thorvald Johannes Pedersen

Jeg forstår ikke helt hvad Nets har med sagen at gøre (men måske forstår jeg ikke helt hvad Nets er). Men et firma udbetaler løn, dvs. sender en sum penge til de enkelte medarbejderes lønkonti i banken. Hvad har det med Nets at gøre - pengene sendes jo direkte fra firmaets konto til medarbejderens konto?? Eller hvad?

  • 0
  • 0
Peter Makholm

Hvad har det med Nets at gøre - pengene sendes jo direkte fra firmaets konto til medarbejderens konto?? Eller hvad?

Med mindre firmaet og medarbejderen har samme bank skal pengene overføres mellem bankerne. I stedet for at alle skal kunne kommunikere med alle har man valgt en mere central model hvor alle transaktioner går gennem Nets.

Det er dette der er det egentlige eksistensgrundlag for Nets. Når vi som kunder oplever Nets som udbydere af betalingskort og betalingsservice er det bare en overbygning af denne underliggende funktion som clearing hus.

  • 3
  • 0
Thorvald Johannes Pedersen

Nå ok - så lønoverførsler kører som minimum således: Firma bankkonto, Nets, medarbejders bankkonto?? Men selvom du forklarer det, kan jeg på sin vis ikke forstå hvorfor det er nødvendigt med et mellemled. Bankoverførsler skulle vel kunne køre automatisk uden indblanding, fordi alle nødvendige informationer er i bankoverførslen?? Eller er der noget i dét som er for "farligt" på en eller anden måde som jeg ikke lige kan se?

  • 0
  • 0
Jan Friberg

Nå ok - så lønoverførsler kører som minimum således: Firma bankkonto, Nets, medarbejders bankkonto??


Nej ikke helt. Alle danske banker har en konto i Nationalbanken hvor der står det beløb der er indestående i den enkelte bank. Cleringen går ud på at bankerne fortæller hvem af den ene banks kunder overføre penge til den anden banks kunder og omvendt. Når det regnskab er gjort op overføres differencen på kontoen i Nationalbanken. Fidusen ved at bruge Nets som cleringshus er at bankerne kun skal bruge et system til at overføre pengene til alle bankerne.

  • 1
  • 0
Christian Dahl

Hader de der "EB style" overskrifter som absolut skal forsøge at gøre tingene værre end hvad de er. Sådan nogle overskrifter er kun for at skabe hetz og hente clicks fra den besøgende. "Nu igen" og så er det kun gang nr 2 siden marts... Havde der været tale om 3. gang på en måned (clearingsfiler sendes hver dag) så kunne det gå.

  • 2
  • 7
Leif Neland

Ok det er åbenbart sådan systemet er. Jeg kan bare ikke forstå det skal være så indviklet - det lyder i hvert fald langhåret.

At have en clearingbank betyder 2 * N overførsler hvis der er N banker
Uden en clearingbank ville det give 2 * N * (N-1).

Og mere overskueligt: Hov, vi har ikke fået overførslen til Nets igennem.
End: Hov, vi har ikke fået overførslen til Nørre Ullerup sparekasse igennem, men 237 andre er gået ok.

  • 1
  • 0
Peter Makholm

Men selvom du forklarer det, kan jeg på sin vis ikke forstå hvorfor det er nødvendigt med et mellemled. Bankoverførsler skulle vel kunne køre automatisk uden indblanding, fordi alle nødvendige informationer er i bankoverførslen??

Jeg tror lidt spørgsmålet svare til at undre sig over hvad du skal med en Internetudbyder for at besøge websteder. Alle de nødvendige informationer er jo i HTTP requestet.

Det er simpelhen et spørgsmål om at protokollen for bankoverførelser er baseret på at overførelsen går gennem et centralt system istedet for at alle banker har indbyrdes udveksler information direkte med hinanden.

Som sådan kan man betragte teknisk optimering at hver bank kun skal kommunikerer med et system frem for at de skulle kommunikere med hver enkelt anden bank. Men rent teoretisk er centralbanken en nødvendighed for at fiat-penge fungerer.

(Så kan man overveje hvordan bitcoin virker når der tilsyneladende ikek er nogen centralbank. Men block chain yder samme funktionalitet som en centralbank - en fælles database over overførelser som alle stoler på)

  • 1
  • 0
Daniel Udsen

Jeg troede, at betalinger mellem bankerne skulle via Nationalbanken - men clearingen er måske en opgave, som Nets håndterer på vegne af NB?

Bankverdenen er basalt set er kartel med nets som skandinavisk kordinerings enhed(nets er ejet af bankerne), ie bankerne raportere overførsler til nets der så regner ud hvem der skylder hvem penge, hvorefter bankerne raportere ind til national banken hvilke banker de har overført penge til. I praksis er det ofte bankerne selv og ikke nationalbanken der realt har kontrollen over nationalbankens ansvarsområder, og det er inden vi begynder at tale svingdøre og lobbyarbejde.

Hvad der gør tingene endnu mere forvirrende er at man derudover har en teknisk gæld af episke dimensioner eftersom processer og regler ofte er bygget 110% op omkring kode skrevet i 70erne og 80erne med systemer der har fået modul på modul "limet" på sig fordi ingen tør rode med kerne komponenterne.

  • 2
  • 2
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize