Danskerne vilde med fiber: 8 procent af alle abonnementer

11,2 procent af Danmarks fastnetforbindelser er nu lynhurtig fiber med typisk over 30 megabit op og ned. Antallet af fiberforbindelser er steget med 30 procent på et år.

Mens nogle danskere stadig drømmer om at få en internetforbindelse på bare én megabit pr. sekund, vokser mængden af fiberforbundne hjem kraftigt.

Faktisk gik 11.2 procent af alle faste internetforbindelser eller knap 8 procent af samtlige internetabonnementer gennem et fiberkabel i midten af 2012. Det viser Erhvervsstyrelsens telestatistik for 1. halvår 2012.

Mere præcist fik 245.000 danske hjem internet gennem fiber, og det er en stigning på 30,4 procent i forhold til året før. Og ikke overraskende er det høje hastigheder, fiberkunderne typisk har bestilt.

Medianhastigheden ligger på 35 megabit pr. sekund downstream og 34 megabit upstream, men pudsigt nok er der også fiberkunder, der har en - i fibersammenhæng - langsom forbindelse. 3,9 procent af dem får således under 4 megabit pr. sekund igennem fiberet.

Læs også: Så er der hul igennem: Amerikanere får 700/700 megabit med Google Fiber

Også mobile bredbåndsforbindelser har fået større udbredelse, så der nu er 980.000 dedikerede abonnementer kun til data, altså typisk i form af et USB-modem til computeren, eller et SIM-kort til iPad’en. Det er en stigning på knap 15 procent i forhold til året før.

IP-telefoni i stedet for traditionel fastnetforbindelse (PSTN) er også en tendens, der har bidt sig fast. Faktisk er antallet af traditionelle fastnetkunder faldet så meget, og IP-telefonien vokset tilsvarende, at der nu næsten er lige mange af hver slags i Danmark.

1,025 millioner danskere har et gammeldags fastnetabonnement, mens 957.000 kan ringe op via IP-telefoni. Hvor mange af IP-abonnementerne, som reelt bliver brugt, er dog ukendt, da mange internet- og tv-pakker også rummer telefoni.

Læs mere i telestatistikken (pdf)

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thorvald Johannes Pedersen

Jeg ville gerne have fibernet, hvis jeg kunne få det. Men det kan jeg ikke, da jeg bor i boligforening og her prioriterede man ikke fibernet da de sidst for få måneder siden skiftede udbyder. Men jeg har så nu en 10/10 forbindelse, 3 gange billigere end den 20/4 forbindelse jeg havde før. Den nuværende forbindelse er dog ikke helt så stabil mht. oppetid som den jeg havde før. Til gengæld er forbindelsen tæt på det lovede når jeg måler den. Jeg får omkring 9,5 Mbit i download og omkring 8,2 Mbit i upload. Så det er fint.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder

Call to action

Mens nogle danskere stadig drømmer om at få en internetforbindelse på bare én megabit pr. sekund, vokser mængden af fiberforbundne hjem kraftigt. Faktisk gik 11.2 procent af alle faste internetforbindelser eller knap 8 procent af samtlige internetabonnementer gennem et fiberkabel i midten af 2012. Det
viser Erhvervsstyrelsens telestatistik for 1. halvår 2012. Mere præcist fik 245.000 danske hjem internet gennem fiber, og det er en stigning på 30,4 procent i forhold til året før. Og ikke overraskende er det høje hastigheder, fiberkunderne typisk har bestilt. Medianhastigheden ligger på 35 megabit pr. sekund downstream og 34 megabit upstream, men pudsigt nok er der også fiberkunder, der ...