Nu gør Skat det nemt for banken at hente dine lønsedler

Skal du have et lån i banken, vil banken se lønsedler og årsopgørelse. Nu åbner Skat for digital adgang til dine data, så banken kan hente dem automatisk - med din tilladelse.

Før du får tre millioner i hånden til et nyt hus, vil din bankrådgiver gerne sikre sig, at du har en rimelig mulighed for at betale lånet tilbage.

Men den sædvanlige procedure, hvor du selv skal grave gamle lønsedler og årsopgørelser fra Skat frem og aflevere dem til bankrådgiveren, bliver nu digitaliseret. Fremover vil bankerne kunne hente oplysninger om din løn, skat og gæld direkte fra Skats it-systemer til bankernes egne systemer. Det skriver Skat i en pressemeddelelse.

Før banken får adgang til noget som helst, skal du dog godkende udvekslingen ved at skrive under digitalt på et samtykke med NemID. Det sker i bankens netbank, og efterfølgende skal banken også selv signere med bankens NemID.

Samtykket skal beskrive præcist, hvad banken skal bruge oplysningerne til. Dermed kan Skat sikre, at de personlige data bliver hentet og brugt til en bestemt sag, for eksempel et boliglån - og ikke andet.

Løsningen til at trække data ud til bankbrug er udviklet i samarbejde med Danske Bank og Finansrådet, som er bankernes interesseorganisation. Derfor kan Danske Bank tage systemet i brug i dag, den 15. august, mens andre banker efter planen må vente til begyndelsen af 2013.

Bankerne kommer til at betale Skat for hver transaktion, så Skat ikke har ekstra omkostninger ved at udbyde servicen. Til gengæld slipper bankerne for at skulle indtaste tallene manuelt i it-systemerne, ligesom det bliver muligt at tilbyde kunderne en bedre service. For eksempel bliver det nemmere at optage lån gennem netbanken alene.

SKAT har udviklet ny digital løsning med den private finansielle sektor til gavn for kunderne

SKAT tilbyder borgerne at levere årsopgørelser og lønoplysninger digitalt direkte til de finansielle virksomheder. Det er oplysninger, borgerne i dag selv leverer i papirform, hvis de skal søge om et lån.

Når en kunde i dag søger lån eller kredit i en finansiel virksomhed som for eksempel bank, sparekasse eller realkreditinstitut, bliver kunden bedt om at indsende årsopgørelse og seneste tre lønsedler. SKAT tilbyder nu at overføre oplysningerne digitalt direkte til den finansielle virksomhed, så det bliver nemmere for både kunden og banken. Det kræver udelukkende, at kunden giver SKAT tilladelse med sin offentlige digitale underskrift (NemID), og at kunden har en netbank.

Med den nye mulighed vil kunden blive sparet for besværet med at finde årsopgørelser og lønsedler frem. Og de finansielle virksomheder vil spare tid, da de slipper for at indtaste oplysningerne i deres systemer.

  • Der er tale om et banebrydende digitaliseringsprojekt med et stort potentiale, siger fagdirektør for forretningsudvikling i SKAT, Richard Hanlov.

  • De fleste virksomheder - både offentlige og private - har bevist, at de kan bygge fornuftige selvbetjeningsløsninger. Her går vi skridtet videre og deler data på tværs af offentlige myndigheder og private virksomheder. Det er vejen frem for nye initiativer på den digitale bane, så det tilfører merværdi for både myndighederne, virksomhederne og ikke mindst for borgerne, mener Richard Hanlov.

Pilotprojekt med Danske Bank
I første omgang er det Danske Bank, der bliver pilot på løsningen, som er klar i dag, 15. august. Det er målsætningen, at løsningen herefter udbredes til øvrige finansielle virksomheder, der yder lån, i begyndelsen af 2013.

  • Med den nye løsning vil kunden på nettet kunne give samtykke til, at banken får oplysninger fra SKAT forud for et møde om kreditgivning. Så behøver kunden ikke selv medbringe oplysninger på papir. Desuden får vi mulighed for yderligere at forbedre vores onlineløsning til at søge om lån og kredit i netbanken, siger underdirektør Erik Møller Frandsen fra Danske Bank.

Konceptet om at videregive oplysningerne til den finansielle sektor er udarbejdet i samarbejde mellem SKAT, Danske Bank og Finansrådet.

FAKTA OM LØSNINGEN
De finansielle virksomheder skal betale for modtagelsen af data, så løsningen er omkostningsneutral for SKAT. Borgeren skal give SKAT samtykke til at videregive oplysninger til den finansielle virksomhed.

Samtykket skal borgeren give med sin offentlige digitale signatur NemID. Samtykket vil være forsynet med konkrete oplysninger om, hvad den finansielle virksomhed skal bruge oplysningerne til.

Den samlede "pakke" underskrives herefter med virksomhedens digitale signatur. Med de to underskrifter sikrer SKAT, at det afgivne samtykke kan kobles til en konkret borger, en konkret sag og en konkret finansiel virksomhed.

NemID løsningen bidrager på denne måde til en integration mellem borgerne, de finansielle virksomheder og SKAT. Når SKAT har fået borgerens samtykke, vil oplysningerne blive videregivet i krypteret form. De informationer borgeren giver samtykke til, at SKAT kan videregive, er alene almindelige årsopgørelsesoplysninger og lønoplysninger. De videregivne oplysninger bliver registret i borgerens Skattemappe. Her vil borgeren til enhver tid kunne se, hvilke konkrete oplysninger SKAT med hans/hendes samtykke har videregivet til en konkret finansiel virksomhed.

Aftalen mellem SKAT og den enkelte finansielle virksomhed indeholder blandt andet bestemmelser om:

• at virksomheden skal overholde persondatalovgivningen og Datatilsynets vejledninger og anvisninger m.v.
• at virksomheden skal overholde SKATs retningslinjer og vejledninger for brug af løsningen
• at aftalen vil blive ophævet ved misbrug.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (31)
Anonym

Det vil jo sige, at hvis man ikke ønsker at give et sådant samtykke, så er man udelukket fra økonomisk aktivitet i Danmark.

Her skal det påpeges, at det i forvejen er under et samarbejde med finansrådet at NemID eksisterer, så nu ligger alt under finansrådet.
Den personlige identitet, adgang til ejendom ( digital tinglysning ) og nu også alle personlige økonomiske oplysninger. Yderligere er det under samme regi, at renten kontrolleres, både i forhold til finansiering og til pengenes bevægelse under Nets.

Man er jo naiv hvis man mener der fortsat er substans bag den frie demokratiske retsstat.

Lars Meldgård

@Thomas: Træk vejret. Der er jo ikke tale om flere oplysninger end man i forvejen skal aflevere for at låne penge. Forskellen ligger i bekvemmeligheden med ikke selv at skulle finde dem frem.
Du er helt sikkert stadig velkommen til at troppe op i din filial med papirer i hånden, eller at låne penge af din farmor.

Anonym

Som der lige var en som sagde til mig:
Det er Bankerne ( Nets ) som leverer NemID, så de kan signerer hvad de vil.

Det gælder uanset. Et samtykke er kun en formalitet.

Det gælder også, at Bankerne frit kan tinglyse, hvilket de kan gøre, uden at nogen reelt har mulighed for at sige fra, med mindre man altså har NemID, bankernes system.
Dermed er validiteten af tinglyste værdier, ikke eksisterende.

Værre er det, at hvis man ikke ønsker NemID, så kan man ikke eje ejendom i Danmark.
Lad være med at påstå man fortsat kan møde op i banken, og skrive under. Det har jeg afprøvet, det nægter banken at have modtaget.
Og de nægter tilsvarende, at bekræfte konto lukket.

Så bankerne tvinger NemID igennem. Vel vidende at det ikke er sikkert.
Man tillader oven i købet, at NemID anvendes fra udlandet, hvorfor man udsætter alle Danskere for udenlandske kriminelles aktiviteter.

Det ER kriminelt, når man på den måde, udsætter ændres ejendom og intigritet for risiko.
Der kan ikke engang være tvivl om der er tale om risiko, bankerne står jo snart i kø, for at beskrive det ene angreb efter det andet.

Der ER intet, som taler for, at det skal være muligt at samkøre disse data.
Hvis man har NemID, kan man selv trække de ønskede data, og sende dem med E-mail til Banken.
Der ER intet, der taler for, at det er hverken mere sikkert, eller nemmere, at Banken gør det. Der er tværtimod, tale om en komplicering, der kræver yderligere omstændig databehandling.

Der ER tale om indførelse af absolut overvågning.
Bankerne vil nu kunne følge enhver, helt ud i ekstreme.
Krone for krone, hvor pengene kommer fra, og hvor de bliver brugt. I realtid.

Det rager ikke banken, hvor og hvordan jeg tjener mine penge. Om jeg har 1 eller 5 job, hvornår og hvor meget jeg tjener på de enkelte job, rager især ikke banken.
Det rager heller ikke banken, om jeg i øvrigt har formue.
Det rager ikke banken, om jeg overhovedet tjener noget som helst i Danmark.

Mads Vanggaard

Det rager ikke banken, hvor og hvordan jeg tjener mine penge. Om jeg har 1 eller 5 job, hvornår og hvor meget jeg tjener på de enkelte job, rager især ikke banken.
Det rager heller ikke banken, om jeg i øvrigt har formue.
Det rager ikke banken, om jeg overhovedet tjener noget som helst i Danmark.

Jo når du ber os om, at tro på dig når du siger, at du kan over en længere periode betale banken tilbage. Hvis du vil have, at vi skal tro på dine blå øjne så snakker vi en anden risikodækning og dermed en anden procent.

Anonym

Jo når du ber os om, at tro på dig når du siger, at du kan over en længere periode betale banken tilbage. Hvis du vil have, at vi skal tro på dine blå øjne så snakker vi en anden risikodækning og dermed en anden procent.

Du skal vel ikke have særskilt adgang til mine personlige oplysninger.
Det må være rigeligt, at du anmoder om oplysningerne, og stoler på, at de oplysninger jeg fremsender er korrekte.
Hvis du er så paranoid, at du ikke tror på hvad der står, i de årevis af årsopgørrelser og medfølgende lønsedler, som jeg mailer til dig, så bør du ikke beskæftige dig med risikovurdering.

Det er endnu værre, at Banken ikke skal stille tilsvarende sikkerhed, for de penge jeg har stående.
Det er i den sammenhæng kunderne, som oppebærer langt den største risiko.

Hvis du vil snakke renteniveau, så kan vi godt tage op, at finansrådet er udfordtet i forbindelse med rentefastsættelse.

Henrik Madsen

Ja ja, det var jo det jeg sagde da de indførte dette system.

Så kørte ostehøvlen lige en gang mere og fik en skive mere med.

Skal vi lege gætteleg på hvad det næste bliver.

Jeg gætter på at banken gerne vil kunne se din patientjournal så de er sikker på at du ikke fejler noget alvorligt inden de låner dig penge.

Med din tilladelse selvfølgelig (Og selvfølgelig med pistolen for panden ... aKa .... Siger du nej så kan du ikke låne penge).

Gad forresten vide hvordan man skal "acceptere" at banken får lov at kigge lønsedler...Er det en accept som blot er en underskrift på et stykke papir .... Altså at banken reelt set altid har mulighed for at se dine OCES beskyttede informationer eller mon det bliver så man skal acceptere med en PAPID kode...

Henrik Madsen

Jo når du ber os om, at tro på dig når du siger, at du kan over en længere periode betale banken tilbage. Hvis du vil have, at vi skal tro på dine blå øjne så snakker vi en anden risikodækning og dermed en anden procent.

Nu ER der vel også ganske stor forskel på om banken får en årsopgørelse med et tal eller om de får en udspecificeret lønseddel.

Det er jo ikke sikkert at det kommer bankrådgiveren ved HVAD du har tjent dine penge på.

Mads Vanggaard

jo - det kommer banken ved hvad du har tjent dine penge på. Grunden er simpel:
Banken tager en risiko. Den skal låne dig en masse penge (f.eks. 1 million) som du skal betale tilbage over en masse år (typisk 20-30 år). For at minimere risikoen for at tabe millionen forsøger den at kategorisere kunder efter et antal parametre, hvorefter de kunder med mindst risiko får bedste muligheder og dem med den værste risiko får et nej. En af parametrene er din lønindkomst over det sidste år, en anden er din jobtype, en tredje er hvor lang tid har du arbejdet i samme job som du har nu, og så videre. Din jobtype fortæller noget om risiko for at du mister dit job pga. din branche er bare usikker - f.eks. hvis du arbejder på et værft så er der høj risiko for at du mister dit job = høj risiko for at du ikke kan betale pengene tilbage. Hvor lang tid du har arbejdet i samme job fortæller noget om hvor stabil du er som arbejdskraft. F.eks. hvis du har skiftet job et par gange i år allerede, så kan det fortælle noget om, at du har svært ved at sikre en indkomst, som du selvfølgelig skal have til at kunne betale dit lån.

Hvis du ikke vil fortælle noget som helst til din bank eller du kun vil fortælle meget lidt til din bank, så tager banken mellem til høj risiko, og det kommer du til at betale for. Det er dit valg - banken er ikke forpligtet til at tage en risiko på dine vejene. Du har ikke krav på noget fra statens side, ej. har du behov for et lån for at kunne leve, så du må leve med reglerne - hvis du altså vil have et lån

Mads Vanggaard

Du skal vel ikke have særskilt adgang til mine personlige oplysninger.
Det må være rigeligt, at du anmoder om oplysningerne, og stoler på, at de oplysninger jeg fremsender er korrekte.
Hvis du er så paranoid, at du ikke tror på hvad der står, i de årevis af årsopgørrelser og medfølgende lønsedler, som jeg mailer til dig, så bør du ikke beskæftige dig med risikovurdering.

Det er endnu værre, at Banken ikke skal stille tilsvarende sikkerhed, for de penge jeg har stående.
Det er i den sammenhæng kunderne, som oppebærer langt den største risiko.

Talte vi ikke om, at banken henter løn oplysningerne digitalt fra skat? Vi taler vel ikke om at banken får adgang til alle dine oplysninger? De får (som jeg læser det) kun hvad der vil stå på dine lønsedler, så du afgiver ikke noget information som du ikke allerede ville gøre hvis du kom med lønsedlerne.

Banken skal selvfølgelig have sikkerhed for dine penge. Der findes regler for hvor mange penge banken skal have i rede penge i de forskellige afdelinger så du kan hæve dine penge, der findes regler for hvor mange penge de skal have i former som de meget hurtigt kan konvertere til penge, så du kan få dem stukket i hånden. Der findes regler for hvor mange % af kunderne (betragtet i pengestørrelser) skal kunne gøre det og hvor mange procent af pengene din bank må låne ud. Der findes forskellige kategorier, så du kan betragte det som banker bliver underkastet samme risk former som du gør. Din risiko er så minimeret ved indskydergarantien, som du kan vælge at positionere dig i valg af banker efter - altså hvis du har flere penge end som så, så brug flere banker og spred din risiko.

Personligt synes jeg, at det er møj besværligt at implementere risk management af de forskellige "værdi" former, givet der er forskelige nationale og internationale standarder for dette. Men det er en anden snak

Mads Vanggaard

Jeg gætter på at banken gerne vil kunne se din patientjournal så de er sikker på at du ikke fejler noget alvorligt inden de låner dig penge.

I dag løser de opgaven på en anden måde. Du får ofte spørgsmålet om du har en livsforsikring (ud over et spørgsmål omkring dine forsikringsordninger). Jeg har en bekendt, som ikke kunne få sit lån uden denne livsforsikring. Du kan være nød til at købe en livsforsikring, hvori at banken indgår som modtager i boet således de får deres penge. Derudover får de også en gevinst i at du betaler for forsikringen, så det tror jeg at de vil forsætte med, i stedet for at betale for at en læge scanner din journal igennem.

Gert Madsen

har du behov for et lån for at kunne leve, så du må leve med reglerne - hvis du altså vil have et lån

Ja alt sammen for at bankerne kan maksimere deres risiko-afdækning, og dermed deres fortjeneste, uden at det ser ud som ågerrenter.

Det reelle problem er at bankerne har dannet et kartel, hvor man aftaler hvilke krav man stiller til kunderne. I egentlig konkurrence ville man kunne gå til en anden bank, som vil foretage risikovurderingen uden online adgang til disse lønoplysninger.

Hvis nogen skulle være i tvivl om bankernes kartel, så prøv at huske på en henvendelse fra banken om at man "lige skal have en fotokopi af pas eller kørekort" med baggrund i terror-lovgivningen.

Der findes ingen krav i hverken lovgivningen eller vejledningen fra finanstilsynet om at man skal vise billed-legitimation. Og fotokopier af legitimation er overhovedet ikke nævnt. Men når nu man har aftalt kravene indbyrdes mellem bankerne, så har kunden reelt ikke andre steder at gå hen.

Det undrer mig til stadighed at bankerne ikke for længst har fået en kartelsag på halsen. Der mangler virkelig konkurrence.

Mads Vanggaard

Hvis nogen skulle være i tvivl om bankernes kartel, så prøv at huske på en henvendelse fra banken om at man "lige skal have en fotokopi af pas eller kørekort" med baggrund i terror-lovgivningen.

Banker skal per lov implementere "Know your customer" princippet. Dette kræver, at banken checker at du er hvem du siger du er.I andre lande scanner dit pas og har det som et billede i deres system, så det har intet at gøre med et kartel her i DK.

Mads Vanggaard

Det er rigtigt, at der ikke står at de skal gemme en kopi af dit pas. Det var hellere ikke udgangspunktet for det tidligere indlæg - konklusionen, at man skal have ens pas med til en låneaftale betyder at der er et kartel er forkert.

I andre lande gemmer de dit pas af to årsager: 1) banker bliver kontrolleret af auditors at de har udført KYC processen hvortil billedet er et godt bevis, 2) de har en måde at checke næste gang hvem du er når du kommer. Kald det rigtig eller forkert - men det er en implementering man har valgt ud fra de lokale fortolkninger af de internationale regler som findes på området.

Gert Madsen

konklusionen, at man skal have ens pas med til en låneaftale betyder at der er et kartel er forkert.

Det er sådan set heller ikke pointen. Pointen er at bankerne slipper afsted med mere eller mindre urimelige betingelser overfor deres kunder, fordi de i kartellet aftaler disse betingelser på forhånd.

Jeg tror som Thomas at dette vil blive brugt til at forsøge at sikre sig information om kundernes indkomstforhold, hvad enten det er relevant eller ej.

Jeg har faktisk oplevet at blive afkrævet min årsopgørelse af en bank, fordi jeg ville oprette en indlånskonto, og et depot til nogle aktier.
jeg skulle ikke låne en øre.
Da kunne jeg stadig bare finde en anden bank.

Betingelserne for at indgå låneaftaler er konkurrenceparametre som renter og alt andet.
Når konkurrerende virksomheder aftaler sig til at eliminere disse konkurrenceparametre er det et kartel.

Mads Vanggaard

mit gæt er at din bank har forsøgt at finde ud af hvilke kategori du er som kunde, da du blev spurgt om din årsopgørelse. For derved at vide om de skulle tilbyde dig pakke 1, 2 eller 3. Banker forsøger ligesom alle andre at finde frem til de bedste kunder og holde på dem ved at give dem gode betingelser.

Et kartel ville du have haft, hvis bankerne havde aftalt at de vil maksimalt give 1.0% i indlånsrente og minimum 5% i udlånsrente. Så havde du en konkurrencebegrænsende aftale og dermed et kartel. At banker implementerer dansk lovgivning, forsøger at overlade de dårlige kunder til andre banker, samt at fastholde de bedste kan du næppe kalde et kartel.

Gert Madsen

Et kartel ville du have haft, hvis bankerne havde aftalt at de vil maksimalt give 1.0% i indlånsrente og minimum 5% i udlånsrente

Sludder. Der er masser af eksempler på karteller, hvor priserne aldrig har været aftalt/diskuteret. Hovedsagen er om det er konkurrencebegrænsende.

Og jeg kritiserer ikke bankerne for at implementere dansk lovgivning, men for at implementere deres egne overvågnings/profileringsønsker, og fejlagtigt skyde skylden på lovgivningen.

Knud Larsen

Ja det fortsætter. I forvejen har Skat i mange år selv hentet oplysninger hos bankerne, og når Skat ville have penge, har Skat også selv hævet i banken. Så det er tak for sidst til bankerne. Suverænitet er en sagablot.
Pensionister får slet ikke lønsedler, så ja de kan vel så slet ikke låne noget.
Det er ikke noget skønmaleri, der tegnes for fremtiden.

Mads Vanggaard

Sludder. Der er masser af eksempler på karteller, hvor priserne aldrig har været aftalt/diskuteret. Hovedsagen er om det er konkurrencebegrænsende.

Hvad er det, konkret, som er konkurrenceforvridende? Hvad taber du ved at banker på forskellige måder forsøger, at minimere deres risiko? Det er jo ikke sådan at Danske Bank går til Jyske Bank og aftaler, at de skal begge forsøge at undgå at låne penge til dig ved at se dine lønsedler. Den enes brød er jo den andens død...

Martin Ipsen Pedersen

Det er ordnet med indskydergarantifonden, indenfor de begrænsninger den er underlagt.

Og på samme vis kunne man sige at de forskellige bankpakker forsikrer bankerne mod at gå økonomisk død pga tab ved deres kunder...

Jeg kan godt forstå at bankerne vil have mere sikkerhed, men at påstå indskydergarantifonden er en erstatning for tillid til min bankforbindelse er en voldsom misforståelse.

Igangværende diskussion er en undestregning af dette. Jeg skal ikke alene betro banken mine penge, men også alle mulige og umulige data om mit liv.

Med risikoargumentet i hånden kan du nemlig også logisk argumentere for at banken skal kende min lægejournal, så de kan sikre sig at jeg også kan tjene penge fremadrettet.

Bankerne skal med andre ord sikre sig kundernes tillid over en bred kam.

Mads Vanggaard

Jeg mener, at der er tre bank pakker - to hvor banken kan låne penge af staten til en bestemt rente og med bestemt tidsperiode, men hvor banken skal leve op til at diverse regler som siger noget om bankens sundhed. Hvis banken ikke kan leve op til det kan den få hjælp til at lukke forretningen ned. Bankpakker er altså mest af alt et lån til de banker som har et eksistensgrundlag frem for en generel forsikring.

Selvfølgelig skal du have tillid til din bank, hvis du tænker på det finansielle aspekt så prøv at sætte dig ind i f.eks. basel2. Hvis du har holdningen at alle pengemænd er suspekte, så stem for en stærk venstrefløj, da de har et par tiltag på bordet. Jeg mener ikke, at loven om finansielle virksomheder giver banker mulighed for at indhente helbredsoplysninger - kun hvis du tegner en forsikring hos dem (forsikingsvirksomheder som f.eks. pensionsselskaber mv. må nemmelig godt)

Gert Madsen

Hvad er det, konkret, som er konkurrenceforvridende?


Konkurrence handler ikke kun om priser, men også om service. Når man bankerne imellem aftaler betingelser (serviceforringelser), som er ubegrundede, mindsker man konkurrencen.
Som feks. at man vil have indkomstoplysninger selvom der ikke er behov for nogen kreditvurdering.
Eller at man gemmer fotokopier af pas. (som iøvrigt er kraftigt på kant med persondataloven)

Men jeg forstår ikke hvor du vil hen.
Hvorfor mener du at bankerne skal ligge inde med personlige oplysninger, som er irrelevante i forhold til den service man har købt hos banken ?

Risikominimering kan kun forklare det i visse tilfælde.
Og det har ikke meget med de seneste bankkrak at gøre.
De engagementer der gav de største tab, manglede ikke røde lamper for høj risiko. Man valgte bare at ignorere det i håb om en stor (personlig) gevinst.

Dette handler ikke om at bankfolk generelt er svindlere, men om at de heller ikke har vist sig mere hæderlige end folk i andre brancher.

Mads Vanggaard

Jeg er mest af alt nysgerrig - hvor har du det fra, at banker aftaler at de skal have dine indkomstoplysninger når der ikke skal foretages en kreditvurdering? Jeg forstår, at du har oplevet det, men mener du, at der ligger en branche aftale omkring at der skal indhentes disse informationer ved f.eks. oprettelse af ny konto? Det jeg har oplevet er, at indsamling af data er en blanding af marketings ønsker om at vide mest muligt omkring kunder, sikkerhedsfolk som skal sørge for at få data til implementering af standarder og krav fra staten samt forretningsfolk som bringer viden om hvad man ønsker at have som en del af forretningsprocesserne. Det kan dog være forskellig fra bank til bank. Jeg har aldrig set et dokument eller hørt nogen sige, at man har aftalt med andre banker at kunder skal aflevere XYZ når de interagerer med banken. Aldrig. Jeg kan altså på ingen måde genkende, at et kartel af banker har aftalt serviceforringelser for dig.

At banken gemmer fortrolige informationer om dig er ikke på kant med persondataloven. Det er den i sin ret til. Det er så din lovmæssige ret, at banken ikke må videregive informationerne til andre uden at du accepterer det (confidential information with consent), at du kan kræve at informationerne slettes og at banken automatisk gør det efter en bestemt periode, som er afhængig af din relation til banken (der er f.eks. forskel på om du blot får et lånetilbud eller om du får et lån).

At der findes elendige chefer som overtræder loven inden for bankverden, betyder at der findes elendige chefer inden for bankverden. De er alle reguleret af statslige syn samt af private revisiorer.

Hvis du vil bedre forstå hvorfor at penge lige pludselig er væk og banker krakker, så sæt dig mere ind i "http://en.wikipedia.org/wiki/Revaluation_of_fixed_assets" da værdien af noget er et fortolkningsspørgsmål - der findes ingen bestemte formularer i standarder som IFRS f.eks. Stein Bagger er vist kendt for at "fortolke" værdien af noget ikke eksisterende software højt, et revisorfirma fangede af en eller anden årsag ikke denne fejlagtige fortolkning - det gjorde virkeligheden som bekendt, dog meget sent. Værdien af værdier og specielt nedskrivning af værdier er nøglen til at forstå hvorfor der er chefer som kan snyde og dermed historier som Amagerbanken, IT Factory, ...

Gert Madsen

Nej, jeg har ikke adgang til referater, hvor det er behandlet. jeg konstaterer bare at kravet kom samtidigt fra en række banker (bla. de 4 jeg har kontakt til) med stort set enslydende begrundelser. Det er næppe tilfældigt.

Persondataloven foreskriver specifikt at man ikke unødigt må registrere personfølsomme oplysninger. Dvs. når ikke man skal foretage en kreditvurdering har man ikke noget at bruge indkomstoplysninger til.
Det samme gælder kopier af folks pas.

Mht. bank-krak, så synes jeg ikke der er kommet nogle oplysninger frem, der tyder på at flere informationer til risiko-vurderingen havde reddet bankerne.
I de fleste tilfælde var det risikovilligheden, der var problemet. Feks. kom det jo frem at Amagerbanken øgede sit engagement i højrisiko-projekter, efter at banktilsynet havde påpeget problemer med for høj risiko i forhold til egenkapitalen. Det er svært at få øje på hvad mere information skulle hjælpe.

Igen. Jeg mener ikke at banker eller bankfolk er specielt kriminelle eller bedrageriske.
Men der er altså heller ikke grund til ubegrænset tillid.

Mads Vanggaard

Selvfølgelig skal man aldrig have ubegrænset tillid til sin bank, præst, revisor, SKAT, ... En sag i medierne viser dette tydeligt. Tilsvarende vil det også være forkert, at have udgangspunktet at pengemænd er "onde", korrupte kartel folk som en del synes at have. Jeg kan som sagt ikke genkende din opfattelse, at bankerne skal have aftalt at kræve din årsindkomst oversigt når du vil have en konto. Det har aldrig været en del af de projekter som jeg kender til. Hvis topledelsen i en bank ikke vælger at følge regler om hvor eksponeret banken må være, eller vælge at værdisætte engementer rimeligt optimistisk, for derved at overholde eksponeringsregler, så kan banken krakke - ja. Det er så en sag mellem topledelsen og politiet. Banker har en compliance officer og en risk ansvarlig funktion som skal holde cheferne ud af fængsel. De arbejder sammen med FSA og de eksterne revisiorer om at sikre opfyldelse af loven og gennemsigtighed. Men selvfølgelig kan topledelsen vælge andre veje og må så stå til ansvar over for loven

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 2017