Den østrigske privacy-aktivist Max Schrems har klaget over Google til det franske datatilsyn, da hans organisation, None of Your Business (NOYB), mener, at tech-giganten ulovligt tracker Android-brugere, uden deres samtykke.
Det skriver Financial Times.
Mobil-enhederne genererer unikke annonce-koder, som Google og tredjeparter benytter til at følge brugerens browser-adfærd. Ifølge NOYB, bryder Google med EU’s privacy-regler ved at generere koderne uden eksplicit at få brugerens samtykke først. Man opfordrer det franske tilsyn til at undersøge Googles tracking-praksis og uddele bøder, hvis virksomheden bryder loven.
»Via disse skjulte identifikatorer på din telefon, kan Google og tredjeparter tracke brugere, uden deres samtykke,« fortæller Stefano Rossetti, privacy-advokat hos Noyb, til Financial Times.
»Det svarer til at have pulver på dine hænder og fødder og efterlade spor fra alt, du foretager dig, på din telefon.«
Sidste november startede Noyb en lignende sag, da man klagede over Apples tracking-praksis. Den arbejder det spanske og østrigske datatilsyn stadig på, men ifølge den amerikanske virksomhed, er NOYBs påstande »faktuelt ukorrekte«.
Google har ikke ønsket at kommentere på sagen overfor Financial Times.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.