Nu er LibreOffice god nok til virksomheder

Version 3.5.3 af kontorpakken LibreOffice er den første, som er god nok til professionelt brug, siger folkene bag.

Open source-kontorpakken LibreOffice er nu klar til download i version 3.5.3.

Ifølge den danske talsmand for LibreOffice, Leif Lodahl, er kontorpakken nu for første gang god nok til brug i virksomheder.

»Med denne version er 3.5-linjen på et så højt kvalitetsniveau, at vi kan anbefale den til professionelt brug,« oplyser Leif Lodahl i en pressemeddelelse.

LibreOffice 3.5.3 indeholder en stribe fejlrettelser, men ingen ændringer i kontorpakkens funktioner.

34 nye udviklere har sluttet sig til udviklingen af LibreOffice i april måned. Det er det største antal siden januar 2011, fremgår det af pressemeddelelsen.

LibreOffice udspringer af kontorpakken OpenOffice.org, som havnede i hænderne på databaseleverandøren Oracle efter selskabets opkøb af Sun Microsystems i 2010.

Læs også: LibreOffice fylder ét år efter bruddet med Oracle

LibreOffice har stille og roligt erstattet OpenOffice.org i flere af de store Linux-distributioner.

LibreOffice 3.5.3 kan downloades her.

LibreOffice 3.5.3 er tilgængelig for download fra: https://da.libreoffice.org/Hent-libreoffice .

Med denne version er 3.5-linjen på et så højt kvalitetsniveau, at vi kan anbefale den til professionelt brug.

Denne version er en bugfix release, som ikke indeholder funktionelle ændringer til programmet, men derimod retter 65 større og mindre fejl.

Ændringslogs er tilgængelig her:
http://wiki.documentfoundation.org/Releases/3.5.3/RC1
http://wiki.documentfoundation.org/Releases/3.5.3/RC2

I april måned har 34 nye udviklere valgt at deltage i udviklingen af LibreOffice, hvilket er det største antal siden januar 2011. Otte af de nye udviklere har allerede bidraget mere end een gang. 10 af de nye udviklere er studerende, som kvalificerer sig til Google Summer of Code 2012, hvor de vil arbejde på nye funktioner og features, blandt andet:

Forbedring af hastigheden i Calc regneark
Samarbejdsfunktion, så flere kan arbejde samtidigt på samme dokument
Import af Microsoft Publisher filer
Forbedring af SVG eksport fra Impress præsentationer
Digitalt signering af PDF-filer
En smartphone fjernbetjening til Impress præsentationer
Ny brugergrænseflade til valg af skabelon
En brugergrænseflade til Android
Værktøj til flere og bedre tests

Tak til dem, og alle andre udviklere, som bidrager til LibreOffice.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere