Nu er iOS 4.3 klar til download: Gør din iPhone til et wifi-hotspot

Apple har sendt iOS 4.3 på gaden få dage før den nye iPad 2 ankommer. Opdateringen gør det blandt andet muligt at bruge en iPhone 4 som wifi-hotspot.

En ny version af Apples iOS-styresystem til iPhone, iPad og iPod Touch er klar, et par dage før Apple havde stillet opdateringen i udsigt, som en del af iPad 2-lanceringen.

Dermed får iPhone 4-ejere nu samme mulighed som Android-folket for at gøre telefonen til et lille hotspot, hvor den mobile dataforbindelse kan deles med andre via wifi.

Andre nyheder bliver en opgradering af Safari-browseren, hvor blandt andet Javascript-ydelsen har fået en spand kul. Hvor det før tog ti sekunder at køre en Sunspider-måling på en iPhone 4, kan den nye Nitro-javascript-motor klare samme arbejde på fire sekunder, skriver amerikanske Macworld.

Opdateringen til iOS 4.3 virker med iPhone 4 og 3GS, iPod Touch i 3. og 4. generation, samt iPad. Når Apple sender den nye iPad 2 på gaden i USA den 11. marts, bliver det således med iOS 4.3 installeret.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (37)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Venligst Slet Min Bruger

I samme åndedrag kan det nævnes, at har man en ældre iMac (fra 2006) med PowerPC-arkitektur og kører OSX 10.4, så kan man ikke opdatere sin iPhone til iOS4. Det er bare ærgerligt.

Min kollega, der ellers er stor Mac-fan, bandede og svovlede efter en samtale med Apple-support, hvor de beklagede meget, men hun blev altså nødt til at bruge 1.000 kr. på at opdatere til 10.6 for at kunne opdatere sin tlf.

Hun skal ikke have Mac igen...

  • 0
  • 0
Morten Winther

Jamen tillykke med din Nokia. Så må vi se hvad din næste Nokia smartphone med Windows Mobile kan. Pt har de ikke support for hverken dansk sprog eller copy/paste.

Det handler ikke kun om funktionalitet og specs, men om brugeroplevelsen.

3GS kom tilbage i juni 2009. Hvor mange to år gamle Android telefoner får nye firmware opdateringer der understøtter al ny funktionalitet?

  • 0
  • 0
Venligst Slet Min Bruger

Det er de bestemt. At iOS så ødelagde en hel del 3GS-telefoner er jo så hvad det er.

Men nu er der jo ingen tvivl om, at Apple med deres (meget) begrænsede udvalg har langt nemmere ved at opdatere deres telefoner end Android-producenterne har.

Omvendt så er Apple absolut ikke lynhurtige til at komme med nye funktioner til deres telefoner.

  • 0
  • 0
Michael Lykke

Men nu er der jo ingen tvivl om, at Apple med deres (meget) begrænsede udvalg har langt nemmere ved at opdatere deres telefoner end Android-producenterne har.

Nu skal hver producent vel også kun sørge for opdateringer til deres egne enheder så udfordringen er vel mere eller midnre den samme.
Problemet er bare at mange af Android producenterne ganske enkelt ikke gider bruge ressourcer på opdateringer af allerede solgte telefoner hvilket er en skam for Android kunderne.

  • 0
  • 0
Venligst Slet Min Bruger

Det kan man garanteret også, men det er ikke tilladt ifølge EULA'en :)

Apple anbefaler da også, at man køber et "Box set" til $169.

Jeg har dog kun hørt historien fra hende, så det kan være der er lidt, der er blevet overdrevet, noget der er blevet misforstået mv.

Under alle omstændigheder, så kan man vel ikke køre OSX 10.6 på en PPC-Mac, og man kan ikke opdatere til iOS4 på en OSX 10.4.

  • 0
  • 0
Jesper Poulsen

Problemet er bare at mange af Android producenterne ganske enkelt ikke gider bruge ressourcer på opdateringer af allerede solgte telefoner

Nå?

De Android-telefoner der ikke har mulighed for nyeste version er telefoner hvor hardwaren ikke kan håndtere nyeste version - man kan godt smide en skrabet grundløsning på, men alle producentspecifikke tilføjelser er der ikke plads til.
Omfanget af Android stiger desværre også for hver ny udgave.

  • 0
  • 0
Venligst Slet Min Bruger

Johnny,

Ja, det er noget skidt at en 5 år gammel computer ikke længere kan bruges. Men på den anden side, så burde hun have opgraderet til 10.5 som er den version som iTunes (og derved iOS opgraderingen) kræver.

Det "burde" hun måske. Det er dog stadig fesent at Apple forsøger at tvinge folk på den måde.

Michael L,

Nu skal hver producent vel også kun sørge for opdateringer til deres egne enheder så udfordringen er vel mere eller midnre den samme.
Problemet er bare at mange af Android producenterne ganske enkelt ikke gider bruge ressourcer på opdateringer af allerede solgte telefoner hvilket er en skam for Android kunderne.

Det ved jeg nu ikke. De fleste Android-producenter har da gang i mere end 3 telefoner af gangen.

Jeg er ellers enig i, at de ikke har den store økonomiske interesse i at tilbyde opdateringer. De vil hellere have at folk køber en ny telefon.. det er vel som sådan forståeligt nok, det er bare lidt træls for os forbrugere.

  • 0
  • 0
Per Hansen

Ja, android producenterne har gang i mere end 3 telefoner af gangen.
Men da de burde sigte på at få supporteret nyeste android-version til alle deres telefoner, burde det kun være et spørgsmål om drivere, for at kunne få deres skin til at virke på de forskellige telefoner.

Android uden skin, burde virke på de forskellige mobiler, når man ellers bruger producentens driver (som vistnok skal frigives som OSS?).

I sidste ende må det dog gå udover de producenter, som ikke vælger at tilbyde opdateringer til deres produkter, da man jo så bare vælger en telefon fra en producent med bedre service næste gang.

  • 0
  • 0
Henrik Mikael Kristensen

For udviklerne kan det være interessant at Xcode 4 endelig er tilgængelig i den færdige udgave og ikke beta eller GM udgaver som tidligere.

Hvad der er endnu mere interessant, er at Xcode 4 koster penge (30 kr) via App Store, hvor det førhen plejede at være gratis.

  • 0
  • 0
Jesper Poulsen

jeg vil skyde på, at de har for lidt RAM med 128 MB. Det var allerede tæt på smertegrænsen ved iOS4.0.

Det er så også lign. forhold der gør sig gældende med de mange Android-telefoner uden producentsupport. Der er ikke plads til en producentspecifik Android af nyere dato på de små/aldrende telefoner.

  • 0
  • 0
Michael Lykke

Hvad der er endnu mere interessant, er at Xcode 4 koster penge (30 kr) via App Store, hvor det førhen plejede at være gratis.

Det har jeg ikke set, men for alle registrerede udviklere koster Xcode 4 ikke en kroner.

  • 0
  • 0
Michael Lykke

De Android-telefoner der ikke har mulighed for nyeste version er telefoner hvor hardwaren ikke kan håndtere nyeste version

Hvis det bare var forklaringen så er det jo forståeligt nok, men det er jo langt fra tilfældet. Hvis du søger lidt så vil du hurtigt kunne finde information om mange telefoner der enten aldrig får eller stadigvæk venter på opdatering til trods for hardwaren er på niveau med andre telefoner der HAR fået en opdatering.

Det har snart være rapporteret mange gange at selv telefoner der er under ét år gamle ikek ahr fået opdateringer fra visse producenter, for ikke at snakke om de mange telefoner der først bliver opdateret mange mange måneder efter en ny version er frigivet.

Hvor mange af de eksisterende telefoner er blevet opgraderet til 2.3?

  • 0
  • 0
Michael Lykke

De vil hellere have at folk køber en ny telefon.. det er vel som sådan forståeligt nok, det er bare lidt træls for os forbrugere.

Ja præcis - Det er nemlig rigtig træls for forbrugerne og rent sikkerhedsmæssigt er det også et problem som bare vokser og vokser.
I forvejen har Android en del fragmenterings-problemer og jo flere enheder der kommer som ikke kan opdateres jo større bliver problemet.

Det ville være godt for forbrugerne og Android som platform hvis producenterne tog det lidt mere seriøst med opdateringer.
Det er forståeligt nok at man ikke bruger ressourcer på at opdatere end 5 år gammel telefon, men når selv helt nye telefoner nogen gange ikke kan opgraderes så er det ikke godt nok.
Jeg forventer heller ikke Apple understøtter gamle telefoner i de næste mange mange år, men de har været rigtig gode til at sørge for at selve den gamle 3G model har kunne opdateres indtil nu.

Jeg frygter bare at de manglende Android opdateringer kommer til at skade platformen i form af dårlig sikkerhed, malware og manglende understøttelse af nye teknologier og det vil være et tab for alle parter.
Selvom jeg er tilhænger af iOS platformen og mener den fortsat er væsentligt bedre end Android så har jeg intet ønske om at Android skal plages af de nævnte problemer - Tværtimod.

  • 0
  • 0
Dennis Krøger

Det er så også lign. forhold der gør sig gældende med de mange Android-telefoner uden producentsupport. Der er ikke plads til en producentspecifik Android af nyere dato på de små/aldrende telefoner.

Interessant som det er en god undskyldning i forhold til Android, men når det angår Apple må de være ligeglad med deres kunder?

  • 0
  • 0
Erik Jacobsen

Man befinder sig et sted med Wifi-dækning. Den fungerer måske ikke lige så godt, så man starter sit eget lille hotspot. Dette lille hotspot vil nu forstyrre andre på samme kanal, som så selv starter deres eget lille hotspot. Og der er jo reelt kun få kanaler. Kædereaktion.

Eller er jeg bare pessimist? Hvor meget betyder det at der ligger en flok hotspots rundt omkring?

  • 0
  • 0
Jesper Poulsen

Interessant som det er en god undskyldning i forhold til Android, men når det angår Apple må de være ligeglad med deres kunder?

Nu gentog jeg bare musikken fra Apple-whinerne tidligere, bare med modsat fortegn.

Selvfølgelig ved jeg godt at Apple ikke kan supportere ældre produkter af rene hardwaremæssige årsager. Det er det samme der gør sig gældende for de store mængder af Android-produkter der henslæber sig med gammelt software. Det er der bare nogle hellige Apple-folk der glemmer.

  • 0
  • 0
Jesper Poulsen

Mange Android telefoner får aldrig opdateret deres firmware. Producenterne er ligeglade når de først har solgt telefonen.

Det er så ikke korrekt. Alle producenter af Android-telefoner har opdateringer til deres telefoner, i det omfang hardwaren understøtter den nye software.

Og det link du poster nævner kun noget om udbredelsen af de forskellige versioner, ikke om hvorvidt producenterne får dem opdateret.

Det er ikke alle Android-apparater der kan rumme de nyeste Androidversioner i producentspecifikke udgaver. Ligeså er de ældste (med "skrabet" hardware efter dagens standard) iPhones ejheller i stand til at køre nyeste version af iOS.

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

Hej Jesper,

et er så ikke korrekt. Alle producenter af Android-telefoner har opdateringer til deres telefoner, i det omfang hardwaren understøtter den nye software.

Men er der ikke to ting i spil her?

Jeg har en iPhone 3G og har sådan relativt god forståelse for, at min hardware ikke kan trække alle de nye ting i iOS4.3.

Men jeg vil da gerne have sikkerhedsrettelserne med alligevel. Det er jeg afskåret fra med iOS4.3, da den ikke understøtter min telefon. Så nu står jeg i den situation, at min telefon nu efter 2,5 år er ude af "life cycle support" og kan ikke længere opgraderes med fejlrettelser.

Som udvikler kan jeg godt forstå helvedet med at understøtte flere generationer af min software (og sidder jo selv i dette morads dagligt), men som forbruger er det nok fuck ... for nu at sige det mildt.

  • 0
  • 0
Michael Lykke

Alle producenter af Android-telefoner har opdateringer til deres telefoner, i det omfang hardwaren understøtter den nye software.

Det er absolut ikke korrekt! Det har mange gange været fremme at selv ret nye Android telefoner som er under et år gammel ikke har fået opdateringer.
Jeg siger ikke det gælder for alle Android mobiler, men der er en del der rammes af at de ikke får opdateringer.

  • 0
  • 0
Jesper Poulsen

Hvor mange måneder gik der inden Hero fik Andorid 2.1?

Nu er det jo ikke en standard Android 2.1 HTC lægger på deres telefoner, ligesom det heller ikke er en standard Android der ligger på en Sony Ericsson. Producentspecifikke udgaver skal lige laves inden de kan frigives.

Apple har ikke disse "problemer". Alt har samme farve og samme placering, for Apple laver det hele selv og har ensrettet det 100%.

Android er beregnet til at blive tilpasset producenternes ønsker og behov. Der er lige så stor forskel på softwaren, som på hardwaren fra de forskellige producenter af Android-telefoner.

Og på et eller andet tidspunkt bliver den producentspecifikke Android-version for stor til at være i telefonen. Så står Android-brugere i den samme situation som Jesper Lund Stocholm.

  • 0
  • 0
Flemming Jønsson

Som udvikler kan jeg godt forstå helvedet med at understøtte flere generationer af min software (og sidder jo selv i dette morads dagligt), men som forbruger er det nok fuck ... for nu at sige det mildt.

Men for en gangs skyld har man et godt argument for at opgradere til en nyere telefon - f.eks. iPhone 5G til sommer :-)
(Ja jeg har også en 3G og er mega-træt af at den er så langsom med IOS 4.2. Så medmindre der er nogle kraftige performanceoptimeringer i 4.3 så lever jeg hellere uden opgraderingerne)

  • 0
  • 0
Simon Maibom

[quote}Den der wifi-opdatering. Er det den funktion man har haft på sin Nokia telefon i 4 år mindst [/quote]
Faktisk har MyWi kunne lave hotspots til iphones i godt 1½ år nu(Som virker på alle generationer iphones), dog kræver det jailbreaking. Men det undre mig det har taget Apple så lang tid at implementere dette.

  • 0
  • 0
Per Hansen

Producenter bør stadig være hurtigere til at levere opdateringer af Android til deres telefoner.

Ja, de skal lige tilpasse de nye versioner med deres egen skin.

Men når det er gjort, så må det vel være samme tilpasning for gammel mobil X, som til ny mobil Y (forskellen er drivere).

  • 0
  • 0
Øyvind Mo

Apple har undgået wifi-tethering så længe som det gav økonomisk mening. Hvad vil denne funktionalitet gøre med salget af 3G IPad og 3G IPad2 til premium pris? Apple har nok regnet sig frem til at tabet ved ikke at have hotspot (tabte kunder til Android eller jailbreak) lige nu er ved at blive højere end det ventede tabte salg af 3G IPad2.

  • 0
  • 0
Kim Jensen

Man befinder sig et sted med Wifi-dækning. Den fungerer måske ikke lige så godt, så man starter sit eget lille hotspot. Dette lille hotspot vil nu forstyrre andre på samme kanal, som så selv starter deres eget lille hotspot. Og der er jo reelt kun få kanaler. Kædereaktion.

Eller er jeg bare pessimist? Hvor meget betyder det at der ligger en flok hotspots rundt omkring?

Det er ikke alle steder at der findes åbne/tilladte wifi'er til rådighed, disse steder er det rart at kunne anvende tethering.

Det giver dig en frihed, da du kan anvende en fuldblods computer. Dette har jeg haft meget glæde af det sidste års tid på min smartphone.

Det er muligvis nok bare mig der er en gammel dinosaurus, men jeg finder nærmende sig masochisme at skulle anvende en smartphone til at besvare mails på eller browse med, hvis jeg istedet kan anvende min bærbare.

/Kim

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere